Socialdemokrat: Der var ikke noget armensk folkemord
Var det eller var det ikke folkemord? Tyrkere og armeniere i Danmark strides om, hvorvidt Det Osmanniske Rige begik folkemord på armeniere. Af Deniz Berxwedan Serinci Op mod 1,5 millioner armeniere døde i perioden fra 1915 til 1923, siger Armenien. Internationale forskere anslår dødstallet til at være cirka én million. Tyrkiet siger, at der døde omkring 300.000 armeniere, men som som led i civile fejder, hvor også tyrkere døde. Ankara nægter at betegne begivenhederne som et folkemord og det samme gør mange herboende tyrkere. - Der var ikke noget folkemord. Der var krig og hvis man ikke slår modparten ihjel, bliver [...]
Folkemord: Kurderne både dræbte og reddede armeniere
En Mellemøstekspert fra Tyrkiet, en dansk historiker og et svensk parlamentsmedlem med kurdiske rødder. Alle tre er de enige om, at mange kurdere deltog i massakrerne på armenierne i 1915. Andre kurdere derimod reddede armenierne fra at blive dræbt. af Deniz Berxwedan Serinci Mellemøstekspert Mehmet Ümit Necef Spørgsmål 1: Hvilken rolle spillede kurderne under begivenhederne i 1915? - De hovedansvarlige for begivenhederne var Ittihad-Terakki, altså den Osmanniske Stat og de tre Pasha’er, Enver, Talat og Cemal Pasa. Men kurderne under Hamidiye Regimentet plyndrede og massakrerede armenierne. Osmannerriget havde helt fra Abdulhamid’s tid organiseret kurderne mod armenierne. Armenierne var trætte af [...]
Interview med Özlem Çekiç: Derfor talte jeg kurdisk
I marts talte Folketingsmedlem Özlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti delvist på kurdisk til en ligestillingskonference i Tyrkiets hovedstad Ankara, hvilket fik et par tyrkere til at udvandre. af Deniz Berxwedan Serinci - Hvorfor valgte du at holde noget af talen på kurdisk? - Jeg har fået en invitation fra AKP. Jeg er socialist, derfor er det oplagt for mig at tale om de undertrykte kvinder, og især de kurdiske kvinder. Jeg citerede tre kurdiske kvinder, og deres citater var på kurdisk og jeg ville slå en streg for ytringsfriheden ved at tale på det sprog, som der stadig er problemer med at [...]
Strid om straf til Anfal-forbrydere
Dansk-kurdere er uenige om det retslige efterspil efter Anfal. Mens flygtningen Sabah Majid Kadduri kræver krigsforbrydere retsforfulgt, fokuserer Delavar Aigeiy, repræsentant for KRG i Danmark, på en anerkendelse af Anfal som folkemord og erstatning til ofrenes efterkommere. Af Deniz Berxwedan Serinci Flere kurdere kæmpede under Anfal side om side med Bagdad imod kurderne. Omkring halvmillion kurdere lod sig imod betaling indrullere i den Saddam-tro hær, ”Jash” som de kurdiske oprørere på hånlig vis navngav den. Det betyder ”muldyr”. Den kurdiske flygtning og læge Sabah Majid Kadduri kræver disse ført for en domstol, ”De kan ikke først undertrykke folk, og så [...]
Tyrkisk-armensk fred betyder ikke anerkendelse af folkemord
Efter næsten 100 års fjendskab har Tyrkiet og Armenien underskrevet en aftale om gensidig normalisering. Men aftalen skyldes strategiske grunde og medfører ikke nødvendigvis en tyrkisk anerkendelse af massakrerne på armenierne i 1915 som folkemord, mener Tyrkiet-ekspert Daniella Kuzmanovic. Af Deniz Berxwedan Serinci -Hvad skyldes opblødningen mellem Tyrkiet og Armenien? Tyrkiet og Armenien har af strategiske grunde ikke har råd til at have denne konflikt, hvor grænsen eksempelvis har været lukket. Hvis Tyrkiet vil spille en rolle som fredsmægler i regionen og tilnærme sig EU, så er de nød til at normalisere deres forhold til omverdenen, inklusivt Armenien. På den anden side [...]
Eksperter: AKP minoriteternes bedste chance
Ifølge Tyrkiet-eksperterne Mehmet Ümit Necef og Daniella Kuzmanovic har den nuværende AKP-ledede regering ikke en nationalistisk tilgang til kurderproblematikken. Derfor er AKP minoriteternes bedste chance, lyder det. Af Deniz Berxwedan Serinci Mehmet Ümit Necef, der er lektor og Ph.d. på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Odense, mener, at den tyrkiske AKP-regering har gjort det nemmere for kurderne og deres sprog i Tyrkiet. - De kurdiske sproglige rettigheder er jo blevet bedre i forhold til tidligere nationalistiske regeringer, hvor kurdisk var helt forbudt. - Da AKP lancerede TRT-6 (24-timers kurdisk tv, red.) var der mange der kritiserede det, eksempelvis det [...]
Hvad synes du om hængningen af Kemiske Ali?
Af Deniz Berxwedan Serinci - Som irakisk shia-muslim støtter jeg denne henrettelse. I islamisk grundlov findes princippet om "liv for liv" som en straf. Derfor er det naturligt, at jeg støtter denne strafmetode. Når en forbryder bliver dømt, skal hans dom vægtes lige med det tab, som vedkommende har medført andre. Derfor er denne straf retfærdig. Zahra Al-Robaei, Den shia-muslimske forening Salam ●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦●◦● - Normalt er jeg imod dødsstraf. Dog for sådanne sager, som denne, vil jeg se på det som retfærdig og nødvendig, fordi så længe Kemiske Ali var i live ville resten af Baath-parti-medlemmer kæmpe for ham. Det er [...]
Hjælp jeg har skriveblokering!
Hvem kender ikke følelsen af at gå i stå, når det kommer til at skrive en job ansøgning. Man ved, at man er den rette kandidat til jobbet, men ordene, der skal overbevise virksomheden om det, vil bare ikke ned på papiret. Man sidder tilbage i dyb frustration over den blinkende cursor på skærmen. Her er nogle tips til dig, der vil have hjælp til at komme i gang med den gode ansøgning. Af Viyan Duman Hvad er jeg god til? Få en af dine venner eller studiekammerater til at beskrive dig med tre ord, og hvad de synes er [...]
Kontakt netavisen Jiyan.dk
Jiyan betyder 'liv' på kurdisk og blev lanceret 22. april 2010 på den kurdiske journalistikdag. Jiyan.dk er en webavis med et bredt perspektiv og skriver om kurdere, Mellemøsten, integration, sociale problemstillinger, kultur, film, musik, job og uddannelse. Jiyan.dk er neutral og uafhængig af politiske interesser. Formålet med Jiyan.dk er dels at forsyne læserne med objektive nyheder på lokal og global plan. Dels at udfylde et tomrum for de kurdere, som ikke nødvendigvis tilhører eller sympatiserer med et af de kurdiske partier og som ønsker et sted, hvor de kan udøve deres kultur og have et fællesskab med jævnbyrdige udenfor partipolitiske rammer. Kontakt: redaktion@jiyan.dk eller [...]