Allah’s døtre
Den danske etnograf Henny Harald Hansen besøgte i 1957 Kurdistan og skrev en bog om det. Bogen er anmeldt af Sanaria Ibrahim. Anmeldelse: ”Allah’s døtre. Blandt muhamedanske kvinder i Kurdistan”, skrevet af Henny Harald Hansen. Anmeldelse skrevet af Sanaria Ibrahim. Der findes bøger, der åbner verdener, man ikke vidste fandtes. ”Allah’s døtre” er en af dem. Den danske etnograf Henny Harald Hansen rejste i 1957 til Silêmanî (Sulaymaniyah) i det kurdiske Nordirak, en tid og et sted, hvor få vestlige og næsten ingen kvinder, satte deres fod. Hun kom ikke som kolonial opdagelsesrejsende, men som nysgerrig deltager. Hun trådte ind [...]
To kurdiske kvinder gennemførte 100 km march
Avan Mansurbeg Niebuhr og Ilham Ali har gennemført den 100 kilometer lange Mammut march i Nordsjælland. ”Hvor der er vilje, er der vej”, som et ordsprog lyder. De to kvinder Avan Mansurbeg Niebuhr og Ilham Ali har gennemført Mammut march, en 100 kilometer lang march i Nordsjælland. De to kvinder stammer fra i Hewlêr (Erbil) i Iraks Kurdistan-region. Avan Mansurbeg Niebuhr kom til Danmark i 2000, mens Ilham Ali kom herop i 1993. ”For mig er sport mere end motion – det er en livsstil, en passion og en tradition, der har fulgt mig hele livet,” siger Ilham Ali. ”At [...]
Koma Zozan – dansk-kurdisk dansegruppe
"Formålet er at vores unge ikke skal glemme deres kultur," siger Aysel Hagi om Koma Zozan. En dansk-kurdisk dansegruppe blev dannet i marts i år ved navn Koma Zozan. De har optrådt til forskellige events i Odense og Aarhus. Under en Newroz-fest i Vollsmose i Odense, arrangeret af Aysel Hagi, blev dansegruppen dannet. Deltagerne i gruppen stammer alle sammen fra Vestkurdistan (Syrien): Helt præcist kommer de fra byerne Qamişlo, Efrîn og omegnen. "Formålet er at vores unge ikke skal glemme deres kultur," siger Aysel Hagi. "Så de kan fremvise den kurdiske kultur til danskere og alle andre." Hun bakkes op af [...]
Koma Ava: “Vigtigt at vores børn ikke glemmer deres kultur”
Læs interview med den dansk-kurdiske dansegruppe Koma Ava. ”Om der så regner kugler ned fra himlen, vil kurderne alligevel danse!” Sådan lyder et gammelt sagn om kurderne. Folk står side om side, hånd i hånd og skulder om skulder og går til den. Fodtrinnene og armbevægelserne følger sidemanden. Flere og flere tilslutter sig kæden. Hvis der er noget, der samler de evigt internt stridende kurdere, så er det kædedansen, kendt som Govend, Bazdan, Helperke, Dîlan, osv. De første kurdere kom til Danmark i april 1967 som gæstearbejdere fra Konya-provinsen i det centrale Tyrkiet. Både i Aarhus og i København dannede [...]
Min lidenskab for at eksistere – en anmeldelse af Necati Gezens bog
"VAROLMA TUTKUM er ikke kun én mands historie. Nej, det er også en generations, ja et folks fortælling," skriver Erdal Çolak. Af Erdal Çolak Necati Gezens bog Varolma Tutkum (“Min lidenskab for at eksistere”) er ikke bare en livshistorie, nedfældet på et stykke papir. Nej, det er en inderlig og ærlig beretning om, hvordan et menneske bliver formet, forandret og finder sin stemme midt i tidens storme og samfundets brydninger. Bogens mest gribende del er de barndomserindringer, Necati Gezen deler med læseren. De bærer både uskyldens varme og den første smertefulde konfrontation med samfundets usynlige grænser. Barndomskærligheden til Halime, familierelationer, [...]
Ny bog om midtanatolske kurdere
Lokalpolitikeren Erdal Çolak har skrevet bogen ”Orta Anadolu Kürtleri” (De midtanatolske kurdere). Læs Jiyan.dk's interview. Det socialdemokratiske medlem af Vallensbæk Byråd, Erdal Çolak har skrevet bogen ”Orta Anadolu Kürtleri” (De midtanatolske kurdere). Erdal Çolak blev født i 1975 i Kuşça (Hacilaro) i Konya i det centrale Tyrkiet. Han har udgivet over 10 bøger på dansk, kurdisk og dansk, heriblandt Kærlighed, eksistens og dig. Uddannelsesmæssigt er Erdal Çolak cand. scient. bibl. informationsvidenskab fra IVA København Universitet. I Tyrkiet dimitterede han fra Fakultet for kommunikation på Selçuk-universitet i Tyrkiet. I Danmark er de midtanatolske kurdere den største kurdiske gruppe. Der bor anslået [...]
Forfatter kunne ikke et ord kurdisk – nu har han udgivet en kurdisk lærebog
”Da jeg mødte Deniz første gang i Aalborg, kunne han ikke et ord kurdisk. Vi måtte tolke for ham. Nu er han selv kurdisk tolk for flygtninge, underviser helt frivilligt i kurdisk i København og har skrevet Danmarks første kurdiske lærebog,” skriver Beston Hussaini. Af Beston Hussaini I dag udkommer bogen ”Lær Kurdisk”. Forfatteren er Deniz Berxwedan Serinci, som er uddannet journalist. Han er desuden forfatter og foredragsholder. Deniz stammer fra Çorum i det nordlige Tyrkiet og er født i Esbjerg. Han bruges jævnligt som ekspertkilde i de danske medier om bl.a. kurderne. Han blev kåret til ”Årets kurder” med [...]
Kurdistans legende: Tahsin Taha
TEHSÎN TEHA blev født i 1941 som Taha Mihemed Selîm i Amêdiyê i det sydlige Kurdistan (irakisk Kurdistan). Tehsîn Teha gik i folkeskolen i Duhok og Zaxo. I 1955 afsluttede han gymnasiet og flyttede så rundt i Irak, fordi faren var militærofficer. Han kom til Mosul og Bagdad og begyndte at spille strengeinstrumentet oud der. Selvom Tehsîn Teha var teateruddannet, foretrak han musik på grund af den smukke stemme. Den unge mand fuldførte sin musikuddannelse i de to byer. Tehsîn Teha deltog i en audition i Bagdad for byens radio og bestod. Han sang sin første sang, "Eşkere nakim", i [...]
“Styrkede vores selvværd og selvtillid” – historien bag kurdisk folkedans i Danmark
I 45 år har der været kurdisk folkedans i Danmark. Side om side, hånd i hånd og skulder om skulder. Fodtrinnene og armbevægelserne går videre i kæden en efter en. I slutningen af kæden tilslutter flere og flere sig dansen. Ældre, unge, mænd og kvinder. Den kurdiske kædedans er i gang. Det hedder Govend, Bazdan, Helperke, Dîlan, og så videre. Kært barn har mange navne. Ifølge et gammelt sagn dansede kurderne oprindelig løs i syv dage i forbindelse med bryllup og de ville danse ”om der så regnede kugler ned fra himlen”. Historisk har kurdiske dansegrupper eksisteret overalt i Danmark. Nogle [...]
Kürt Remzi – Centralanatoliens legende
Kürt Remzi var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk og dermed bidrog til et bevare et truet sprog. Remzîyê Elî Kino, også kendt som Kürt Remzi (”Remzi kurderen”), var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk. Dengang var kurdisk sprog, klædedragter og andre kulturelle udtryk, selv ordene 'kurder' og 'Kurdistan', streng forbudt i Tyrkiet. Kurdernes blotte eksistens blev benægtet. Disse var i stedet 'bjergtyrkere', der blot havde fået deres navn, fordi deres støvler i sneen frembragte en lyd i retning af 'kart, kurt'. Således måtte besøgende slægtninge ikke tale kurdisk med [...]