En Mellemøstekspert fra Tyrkiet, en dansk historiker og et svensk parlamentsmedlem med kurdiske rødder. Alle tre er de enige om, at mange kurdere deltog i massakrerne på armenierne i 1915. Andre kurdere derimod reddede armenierne fra at blive dræbt.

af Deniz Berxwedan Serinci

Mellemøstekspert Mehmet Ümit Necef

Spørgsmål 1: Hvilken rolle spillede kurderne under begivenhederne i 1915?
– De hovedansvarlige for begivenhederne var Ittihad-Terakki, altså den Osmanniske Stat og de tre Pasha’er, Enver, Talat og Cemal Pasa. Men kurderne under Hamidiye Regimentet plyndrede og massakrerede armenierne. Osmannerriget havde helt fra Abdulhamid’s tid organiseret kurderne mod armenierne.

Armenierne var trætte af kurdernes overgreb og klagede over dem. Men deres klager blev ikke accepteret. De kurdere, der dengang fungerede som de tyrkiske myndigheders håndlangere, tilhørte de kurdiske klaner, altså eşîret, som i dag fungerer som kurdiske landsbyvagter, Korucu’erne, mener visse historikere.

Men ligesom med tyrkiske nationalister benægter kurdiske nationalister selvfølgelig, at de medvirkede til tragedierne mod armenierne, fortæller Mehmet Ümit Necef.

Kurdisk parlamentsmedlem Gulan Avci
Gulan Avci er et kurdisk medlem af det svenske parlament, som netop stemte for den svenske resolution om at anerkende begivenhederne i 1915 som et folkemord.

I et interview med den kurdiske hjemmeside www.nefel.com fortalte hun, at kurderne medvirkede til massakrerne på armenierne.

– I det område var der kurdiske klaner, der så en fordel i drab og plyndring af armenierne, sagde hun.

Læs interviewet med Gulan Avci her (på kurdisk)

Dansk historiker Matthias Bjørnlund:

– Kurdere spillede en vigtig rolle i det armenske folkedrab, både som gerningsmænd og redningsmænd. Nogle kurdere valgte eller følte sig tvungne til at deltage, andre strittede af forskellige årsager imod.

– Mange reddede armeniere og optog dem i familien, hvorfor ret mange kurdere fra Anatolien er af delvis armensk herkomst, og der findes stort set ikke en beretning af en armensk overlevende der ikke nævner en eller flere kurdere, tyrkere eller arabere positivt.

 – Og så er der Dersim-kurderne: adskillige troværdige kilder taler om, at stort set alle Dersim-kurdere var imod folkemordet, mange af dem aktivt. Det er der mange grunde til, bl.a. fælles fjende, historiske bånd m.m, fortæller Matthias Bjørnlund.

Historien melder, at også visse tyrkere reddede armeniere fra at blive dræbt. Tyrkiske guvernører i Ankara, Kastamonu og Yozgat, Malatya, Izmir og Aleppo måtte fjernes fra deres poster, da de nægtede at deltage i folkemordet. Aleppo’s guvernører Jalal forsøgte at forhindre deportationerne.

24. april er det 95 år siden, at Det Osmanniske Rige startede massakrerne på armenierne i det, der af historikere betegnes som et folkemord. Jiyan.dk bringer derfor et tema om det Armenske Folkemord. Læs også:
ANERKENDELSE AF FOLKEMORD SVARER TIL AT FORKASTE TYRKISK SELVFORSTÅELSE
FOLKEMORD FORPESTER FORHOLD MELLEM ARMENIERE, TYRKERE OG KURDERE
GULAN AVCI: ERDOGANS TRUSLER SPIL FOR GALLERIET 
TYRKISK-ARMENSK FRED BETYDER IKKE ANERKENDELSE AF FOLKEMORD
 DANIELLA KUZMANOVIC: TYRKERNE FRYGTER FOR NATIONAL ÆRE

Kommentér via Facebook

kommentarer