Efter næsten 100 års fjendskab har Tyrkiet og Armenien underskrevet en aftale om gensidig normalisering. Men aftalen skyldes strategiske grunde og medfører ikke nødvendigvis en tyrkisk anerkendelse af massakrerne på armenierne i 1915 som folkemord, mener Tyrkiet-ekspert Daniella Kuzmanovic.

Af Deniz Berxwedan Serinci

-Hvad skyldes opblødningen mellem Tyrkiet og Armenien?
Tyrkiet og Armenien har af strategiske grunde ikke har råd til at have denne konflikt, hvor grænsen eksempelvis har været lukket. Hvis Tyrkiet vil spille en rolle som fredsmægler i regionen og tilnærme sig EU, så er de nød til at normalisere deres forhold til omverdenen, inklusivt Armenien.

På den anden side har Armenien også brug for en tilnærmelse til EU, og der har de ikke råd til at være uvenner med Tyrkiet, og på den måde er der nogle meget realitetsprægede politisk-strategiske overvejelser, som også spiller ind for normaliseringen af forholdet mellem Tyrkiet og Armenien.

Vil tyrkerne anerkende begivenhederne i 1915 som folkemord?
AKP kan ikke anerkende folkemordet. Tværtimod, når den amerikanske senat for eksempelvis har villet anerkende folkemordet, er reaktionen kommet prompte trukket deres diplomat af. AKP anerkender stadig ikke folkemordet, men de vil gerne have en diskussion af spørgsmålet. Der er også grænser for, hvor meget man kan træde frem med i Tyrkiet og set i lyset af, at du har en befolkning, der ikke aner noget om folkemordet.

Hadet og stemningen mellem tyrkere og armenierne bliver ikke løst over natten. Det er en årtilang proces, hvor man på tyrkisk og armensk side skal forholde sig til egen historie. Normalisering i diplomatisk-politisk forstand kan godt tage fart, men i spørgsmålet om folkemordet kommer nok til at tage nogle årtier, før det begynder at bløde op.

For AKP er det vigtige for normaliseringen med Armenien de politisk-strategiske grunde, mere end det er folkemordet. Deres politiske dagorden er orienteret mod at skabe Tyrkiet som en politisk stormagt, og der er relationerne mere folkemordet, der er afgørende.

24. april er det 95 år siden, at Det Osmanniske Rige startede massakrerne på armenierne i det, der af historikere betegnes som et folkemord. Jiyan.dk bringer derfor et tema om det Armenske Folkemord. Læs også:
KURDERE BÅDE DRÆBTE OG REDDEDE ARMENIERE
ANERKENDELSE AF FOLKEMORD SVARER TIL AT FORKASTE TYRKISK SELVFORSTÅELSE
FOLKEMORD FORPESTER FORHOLD MELLEM ARMENIERE, TYRKERE OG KURDERE
GULAN AVCI: ERDOGANS TRUSLER SPIL FOR GALLERIET 
TYRKISK-ARMENSK FRED BETYDER IKKE ANERKENDELSE AF FOLKEMORD
 DANIELLA KUZMANOVIC: TYRKERNE FRYGTER FOR NATIONAL ÆRE

Kommentér via Facebook

kommentarer