Armensk folkemord – alle ser sig som ofre
Af Deniz Berxwedan Serinci Foto: Matthias Bjørnlund Interview med Mellemøstekspert Mehmet Ümit Necef Hvordan påvirker folkemordet forholdet mellem tyrkerne og armenierne i dag? - Det forpester forholdet. Det faktum, at tyrkerne afviser begivenhederne som folkemord og nærmest gør grin med det, ophidser den armenske side. Den armenske part begår sommetider også ekstreme ting, såsom ASALA’s (Den hemmelige armenske hær befrielsen af Armenien) handlinger, hvor man slog tyrkiske ambassadører ihjel. Eller hvor man dræbte uskyldige flypassager i Orly Lufthavnen i 1983, hvor 8 mennesker døde. Alt dette øgede den tyrkiske nationalisme og de kunne nu bruge den slags episoder til at [...]
Socialdemokrat: Der var ikke noget armensk folkemord
Var det eller var det ikke folkemord? Tyrkere og armeniere i Danmark strides om, hvorvidt Det Osmanniske Rige begik folkemord på armeniere. Af Deniz Berxwedan Serinci Op mod 1,5 millioner armeniere døde i perioden fra 1915 til 1923, siger Armenien. Internationale forskere anslår dødstallet til at være cirka én million. Tyrkiet siger, at der døde omkring 300.000 armeniere, men som som led i civile fejder, hvor også tyrkere døde. Ankara nægter at betegne begivenhederne som et folkemord og det samme gør mange herboende tyrkere. - Der var ikke noget folkemord. Der var krig og hvis man ikke slår modparten ihjel, bliver [...]
Folkemord: Kurderne både dræbte og reddede armeniere
En Mellemøstekspert fra Tyrkiet, en dansk historiker og et svensk parlamentsmedlem med kurdiske rødder. Alle tre er de enige om, at mange kurdere deltog i massakrerne på armenierne i 1915. Andre kurdere derimod reddede armenierne fra at blive dræbt. af Deniz Berxwedan Serinci Mellemøstekspert Mehmet Ümit Necef Spørgsmål 1: Hvilken rolle spillede kurderne under begivenhederne i 1915? - De hovedansvarlige for begivenhederne var Ittihad-Terakki, altså den Osmanniske Stat og de tre Pasha’er, Enver, Talat og Cemal Pasa. Men kurderne under Hamidiye Regimentet plyndrede og massakrerede armenierne. Osmannerriget havde helt fra Abdulhamid’s tid organiseret kurderne mod armenierne. Armenierne var trætte af [...]
Tyrkisk-armensk fred betyder ikke anerkendelse af folkemord
Efter næsten 100 års fjendskab har Tyrkiet og Armenien underskrevet en aftale om gensidig normalisering. Men aftalen skyldes strategiske grunde og medfører ikke nødvendigvis en tyrkisk anerkendelse af massakrerne på armenierne i 1915 som folkemord, mener Tyrkiet-ekspert Daniella Kuzmanovic. Af Deniz Berxwedan Serinci -Hvad skyldes opblødningen mellem Tyrkiet og Armenien? Tyrkiet og Armenien har af strategiske grunde ikke har råd til at have denne konflikt, hvor grænsen eksempelvis har været lukket. Hvis Tyrkiet vil spille en rolle som fredsmægler i regionen og tilnærme sig EU, så er de nød til at normalisere deres forhold til omverdenen, inklusivt Armenien. På den anden side [...]
Mehmet Ümit Necef: Anerkendelse af folkemord imod tyrkisk selvforståelse
Af Deniz Berxwedan Serinci - Hvorfor anerkender Tyrkiet ikke 1915-begivenhederne som folkemord? At acceptere det, der skete i 1915 som folkemord svarer til at afvise den nationale, tyrkiske selvforståelse. For ifølge den nationale selvforståelse prøvede syv store nationer at kvæle tyrkerne og tyrkerne forsvarede sig så på bravt vis mod det imperialistiske Vesten og skabte et moderne Tyrkiet. Man ser begivenhederne som en anti-imperialistisk uafhængighedskrig mod Vesten og dens lokale håndlangere. At acceptere det, der skete som et folkemord passer ikke til den nationale ideologi. Hvad frygter Tyrkiet ved at anerkende det som folkemord? Tyrkiet frygter, at skulle tilbagelevere tidligere [...]