Strid om straf til Anfal-forbrydere
Dansk-kurdere er uenige om det retslige efterspil efter Anfal. Mens flygtningen Sabah Majid Kadduri kræver krigsforbrydere retsforfulgt, fokuserer Delavar Aigeiy, repræsentant for KRG i Danmark, på en anerkendelse af Anfal som folkemord og erstatning til ofrenes efterkommere. Af Deniz Berxwedan Serinci Flere kurdere kæmpede under Anfal side om side med Bagdad imod kurderne. Omkring halvmillion kurdere lod sig imod betaling indrullere i den Saddam-tro hær, ”Jash” som de kurdiske oprørere på hånlig vis navngav den. Det betyder ”muldyr”. Den kurdiske flygtning og læge Sabah Majid Kadduri kræver disse ført for en domstol, ”De kan ikke først undertrykke folk, og så [...]