I marts talte Folketingsmedlem Özlem Cekic fra Socialistisk Folkeparti delvist på kurdisk til en ligestillingskonference i Tyrkiets hovedstad Ankara, hvilket fik et par tyrkere til at udvandre.
af Deniz Berxwedan Serinci
– Hvorfor valgte du at holde noget af talen på kurdisk?
– Jeg har fået en invitation fra AKP. Jeg er socialist, derfor er det oplagt for mig at tale om de undertrykte kvinder, og især de kurdiske kvinder. Jeg citerede tre kurdiske kvinder, og deres citater var på kurdisk og jeg ville slå en streg for ytringsfriheden ved at tale på det sprog, som der stadig er problemer med at bruge. Jeg gjorde det ikke for at provokere, men fordi det var en oplagt mulighed for at slå tale magthaverne imod og sætte problemet på dagsordenen.
Det var vigtigt for mig, at understrege, at der stadige er problemer med minoritetsrettighederne, såsom kurdernes, denne kæmpe minoritet på hele 20. millioner mennesker. Der er problemer med æresrelateret vold, med ytringsfrihed, og så var det oplagt for mig at bruge min ytringsfrihed. Men samtidig skal det siges, at der er sket mange demokratiske reformer, som sikrer bedre rettigheder for kurderne. Vejen er stadig lang, men reformer er vejen frem.
Men hvilken forskel gør det, om du taler kurdisk?
– Det gør en kæmpe forskel. Min mailbox er fyldt med positive respons. Tænk at man kan tage til Ankara, hjertet af den tyrkiske stat og tale på et sprog, som der er så meget problematik omkring. Jeg er dermed talerør for så mange mennesker, der aldrig vil få den mulighed. Jeg har dermed pustet energi til den proces, der i gang.
Hvordan var reaktionerne?
– Ligestillingsudvalgsformanden hviskede til mig under min tale, hvor hun bad mig holde talen på tyrkisk. Det skal hun da ikke bestemme, tænkte jeg. Men derudover har jeg også fået mange gode reaktioner. En fra AKP inviterede mig til middag i Udenrigsministeriet og og en anden kvinde, repræsentant fra AKP, inviterede mig også til Tyrkiet den 17. marts for at holde en lignende tale. Så der var lidt ris, megen ros.
Jeg blev senere beskyldt for at ødelægge Tyrkiets image og tegne et forkert billede af landet. nogen mente, at jeg var utaknemmelig. ”Tænk at du kan gøre det mod dit eget land, det land, der har givet dig din uddannelse”. Hertil svarede jeg, at jeg ikke føler mig som tyrker, men at jeg er dansker med kurdiske rødder og i øvrigt dansk uddannet.
Hvordan føles det, at nogen ikke ønsker at du skal holde talen på kurdisk?
– Det er meget provokerende, at andre vil styre, hvad sprog, jeg skal tale. Det er også udtryk for massive problemer med ytringsfriheden i Tyrkiet. Det er min ret at tale på det sprog, jeg ønsker. Jeg kan virkelig mærke, hvilke kampe det kurdiske folk har været igennem for at nå dertil, hvor de er i dag.
Ifølge Politikens korrespondent Martin Selsøe Sørensen blev flere tilstedeværende tyrkere “så rasende på Özlem Cekic, at de udvandrede”, mens Ole Damkjær fra Berlingske skriver, at der “kun var en enkelt af tilhørerne, der protesterede”. De fleste kilder er enige, om at Özlem Cekic’s kurdiske tale i det store og hele blev velmodtaget.
