Ifølge Tyrkiet-eksperterne Mehmet Ümit Necef og Daniella Kuzmanovic har den nuværende AKP-ledede regering ikke en nationalistisk tilgang til kurderproblematikken. Derfor er AKP minoriteternes bedste chance, lyder det.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Mehmet Ümit Necef, der er lektor og Ph.d. på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Odense, mener, at den tyrkiske AKP-regering har gjort det nemmere for kurderne og deres sprog i Tyrkiet.
– De kurdiske sproglige rettigheder er jo blevet bedre i forhold til tidligere nationalistiske regeringer, hvor kurdisk var helt forbudt.
– Da AKP lancerede TRT-6 (24-timers kurdisk tv, red.) var der mange der kritiserede det, eksempelvis det nationalistiske MHP, det republikanske CHP osv. og påstod, at det var farligt for landet, men AKP modstod denne kampagne, fortæller han.
Necef henviser endvidere til, at AKPs statsminister Recep Tayyib Erdogan har brugt betegnelsen “massakre” om begivenhederne i Dêrsim i 1937-38.
– Hvilken venstreorienteret tyrkisk politiker vil bruge sådan et ord? Mange tyrkere blev chokeret, da de hørte ordet “massakre” og kemalister og nationalister angriber stadig Erdogan for det, siger Necef.
Samme melding lyder fra et af landets andet Tyrkiet-ekspert, Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitet.
– I AKPs regeringsperiode er der for alvor kommet en åbning til ikke at se multikulturalisme i Tyrkiet som en trussel mod den nationale integritet. Set i det lys er AKP mange minoriteters bedste chance i øjeblikket. Jeg siger det ikke for at hylde AKP, men i lyset af realiteterne, fortæller hun.
Det er samtidig en klar forskel fra det tyrkiske militær, der traditionelt har værnet om et homogent Tyrkiet.
– AKPs politik er et opgør med militæret, fordi militæret traditionelt har set multikultur som en trussel, hvorimod AKP mere vil læne sig op af den osmanniske model, hvor multikulturalisme blev set som noget positivt, siger Daniella Kuzmanovic.
