TEHSÎN TEHA blev født i 1941 som Taha Mihemed Selîm i Amêdiyê i det sydlige Kurdistan (irakisk Kurdistan). Tehsîn Teha gik i folkeskolen i Duhok og Zaxo. I 1955 afsluttede han gymnasiet og flyttede så rundt i Irak, fordi faren var militærofficer. Han kom til Mosul og Bagdad og begyndte at spille strengeinstrumentet oud der. Selvom Tehsîn Teha var teateruddannet, foretrak han musik på grund af den smukke stemme. Den unge mand fuldførte sin musikuddannelse i de to byer. Tehsîn Teha deltog i en audition i Bagdad for byens radio og bestod. Han sang sin første sang, "Eşkere nakim", i [...]

Kürt Remzi var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk og dermed bidrog til et bevare et truet sprog. Remzîyê Elî Kino, også kendt som Kürt Remzi (”Remzi kurderen”), var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk. Dengang var kurdisk sprog, klædedragter og andre kulturelle udtryk, selv ordene 'kurder' og 'Kurdistan', streng forbudt i Tyrkiet. Kurdernes blotte eksistens blev benægtet. Disse var i stedet 'bjergtyrkere', der blot havde fået deres navn, fordi deres støvler i sneen frembragte en lyd i retning af 'kart, kurt'. Således måtte besøgende slægtninge ikke tale kurdisk med [...]

I dag er det 40 år siden Yılmaz Güney døde. Güney var en rebel, der med filmmediet i hånden sikrede kurdisk film international anerkendelse. Læs portræt af kunstneren og oprøreren Yılmaz Güney. Yılmaz Güney var en kurdisk instruktør, forfatter og skuespiller. Han var i sin samtid en oprører, der gennem sin kunst gjorde oprør mod det tyrkiske system. Hans kritiske stillingtagen til samfundsordenen var en rød tråd i alle hans værker, der alle var store succes’er, som rakte langt ud over Tyrkiets grænser. Med ham ved roret oplevede tyrkisk film således sin guldalder. Det var med denne avantgardist i spidsen, [...]

En kurdisk musikgenre, der meget konkret har opfordret til opposition mod de tyrkiske, iranske, irakiske og syriske myndigheder og glorificeret oprørere er Destan, Lawikê Siwaran eller Stranên Berxwedanê, ”modstandssange”. Forsker og ekspert i kurdiske forhold David Romano, der har beskæftiget sig med sammenhængen mellem medier og etnisk bevidsthed, påpeger, at en følelse af undertrykkelse på baggrund af etnicitet ”legitimerer mobilisering og politisering af etnicitet med det formål at forsvare sig selv og sin gruppe”. Budskaber om modstand mod myndighederne appellerer på den måde godt til mennesker, der er utilfredse med en bestemt politik. Således nævnes vreden over den tyrkiske hærs [...]

”Jeg har to mødre; den ene er min biologiske mor, og den anden er Radio Jerevan,” Osman Baydemir. Êrîvan xeber dide! “Jerevan taler!” Det var de første ord, som lytterne hørte fra Radio Jerevan, der sendte fra den armenske hovedstad. Dengang hørte Armenien under Sovjetunionen og radiostationen nåede bredt ud. ”Da jeg var barn, tændte min far for kurdisk radio i smug, fordi kurdisk var forbudt i Tyrkiet,” fortalte den kurdiske politiker Osman Baydemir mig under mit besøg i Diyarbakır (Amed) i tyrkisk Kurdistan i 2011. ”Vi hørte folkesangerne og det er som om, at jeg stadig kan høre sangene [...]

Şivan Perwer bidrog med sin sangkunst til at bevare det kurdiske sprog, som forskellige regimer prøvede at udrydde. Engang blev drengen Ismail Aygün tævet af sin rektor for at tale kurdisk. Rektoren var i øvrigt selv kurder. År senere blev drengen en af verdens mest kendte kurdiske musiker under navnet Şivan Perwer og utroligt populært, omend han i perioder er kommet i politisk stormvejr. Şivan Perwer debuterede som sanger i 1975 med albummet Govenda Azadîxwazan (”Frihedskæmpernes Govend”). Senere endte han med at blive en meget populær sanger. Şivan Perwers unge dage. Kurdere i mellemøstlige og europæiske hovedstæder har ofte påpeget ham [...]