Baydemîr: Xofa min heye dengan di sandoqan de bê dizîn
Di bajarê pêxemberan Ruhayê de reqabeteke mezin di navbera AKP û BDP heye di hilbijartinên herêmî yên 30'ê Adarê de. Namzetê BDP bo şaredariya Ruhayê, Osman Baydemîr, ku ji Rûdawê û çapemeniya Başûr re nêrînên xwe aniye ziman, dixwaze ev bajarê bike ”Frankfurta herêmê”. DENIZ SERINCI ”Emê hewl bidin ku Ruha bibe bajarê bazirganiyê bo hemû Mezopotamya. Ruha bajarê herî dewlend e bi axa xwe, roja xwe, ava xwe, lê mixabin hezaran Ruhayî her sal, demsal diçin Behra Reş û Sipî bo kar kirin. Ji ber vê yekê em hewl bidin ku Ruha bigijîn mafê xwe û bibe navenda bazirganiyê, [...]
Hüda Par: Hvis folket ønsker uafhængigt Kurdistan, vil vi kæmpe for det
Interview med Vedat Turgut fra Hüda Par (Den Frie Sags Parti). Turgut er borgmesterkandidat i Diyarbekirs Baglar-kommune ved valget i dag. Hüda Par er et kurdisk islamisk-fundamentalistisk parti i Tyrkiet, der blev dannet i 2012 af tidligere sympatisører af det kurdiske Hizbullah. I år deltager partiet for første gang i valget og udfordrer dermed det prokurdiske Freds- og Demokratiparti (BDP). Hvis Hüda-Par kommer til magten, hvad vil I så gøre med hensyn til det kurdiske spørgsmål? Vedat Turgut: Kurdisk bør være det andet officielle sprog i Kurdistan og desuden bør kurderne have de samme rettigheder som tyrkerne har. Omfatter det [...]
Diyarbekirs alevier frygter for fremtiden
Tyrkisk lokalvalg: Det kurdisk-islamistiske parti Hüda Par stiller op for første gang og går ind for tilsløring af kvinder og forbud mod alkohol. Diyarbekirs alevier er bekymrede. På søndag er der lokalvalg i Tyrkiet. Valg der også påvirker den kurdiske region og dens etniske og religiøse minoriteter. En af partierne i valget er Den Frie Sags Parti, kendt som Hüda Par. Det kommende valg er det første nogensinde, hvor Hüda Par også deltager. Partiet betragtes som et religiøs fundamentalistisk parti og blev skabt af tidligere Hizbullah-aktivister. Hüda Par er meget aktiv mange steder i tyrkisk Kurdistan, heriblandt Diyarbekir. Diyarbekir er [...]
Kan Baydemir og BDP vinde i Urfa?
En stor del af Urfa's (Ruha) borgere er arabere, der ikke vil stemme på det kurdiske BDP. Men derudover er byen symbolsk vigtigt for BDP, da Öcalan stammer derfra. Baydemirs fordel er, at han generelt er populær og har 10 års erfaring med kommunalt arbejde i nabobyen Diyarbekir. På søndag vil opmærksomheden især blive rettet mod Urfa/Ruha i Sydøsttyrkiet/Nordkurdistan. Byen, der er kendt som profeternes by, vil under lokalvalget danne rammerne om en hård konkurrence mellem det regerende Retfærdighed og Udviklingparti (AKP) og det pro-kurdiske Freds og Demokratiparti (BDP). BDPs kandidat, Osman Baydemir, nuværende borgmester i Diyarbekir, fortalte på et [...]
Forfatter: Tyrkisk lokalvalg på søndag er tillidsafstemning
På søndag går 55 millioner vælgere til stemmeboksen i Tyrkiet. Lokalvalget den 30. marts 2014 betragtes som et af de vigtigste valg i Tyrkiets nyere historie. Således bliver valget den første test af vælgernes reaktion på den nuværende premierminister Tayyib Erdogans Youtube og Twitter-forbud, omfattende korruptionsanklager og håndtering af de regeringskritiske demonstrationer i sommer, kendt som Gezi-optøjerne. Ifølge Erdogan er valget ligefrem en “Uafhængighedskrig” mod dem, der ønsker ham afsat. Journalist og forfatter Deniz Serinci ser valget som en ”tilidsafstemning”. ”Selvom Erdogan ikke selv er på valg på søndag, er disse lokalvalg de første efter Gezi-demonstrationerne i sommer og korruptionsskandalen. [...]
Tan: BDP bør appellere mere til religiøse kurdere
Altan Tan kritiserer BDP for ikke at appellere nok til de muslimske kurdere. "På trods af at BDPs lederskab er domineret af sekulære mennesker, er langt de fleste af vælgerne religiøse kurdere. Hvis denne modsætning fortsætter, risikerer vi at miste vælgere til andre parter, fx. AKP. I stedet for at alliere os med den yderste venstrefløj via HDP, burde vi appellere mere til de troende muslimske kurdere. På den måde ville vi få flere stemmer." Af Deniz B. Serinci På søndag er der lokalvalg i Tyrkiet. Flere kurdiske partier stiller op, et af dem er BDP, Freds- og Demokratipartiet. BDP er en [...]
Newroz i Amed i billeder
Fotos: Deniz B. Serinci
Derfor er Newroz politisk
Newroz nåede for alvor ud til et stort publikum i Nordkurdistan i 1992 i Şirnak, hvor 70 kurdere blev dræbt. Ahmet Alis, historiker fra Bogazici University, sammenligner massakren med 1. maj-massakren i Istanbul i 1977, da politiet dræbte 34 mennesker. "Efter Taksim-massakren i Istanbul, overtog tyrkiske socialister 1. maj-festlighederne. Ligesom kurderne nu har overtaget Newroz efter massakren i Şirnak. PKK har forenet Newroz-myten med deres budskab om oprør og ser sig selv som kurdernes befriere - som moderne Kawa’er.” Af Deniz B. Serinci I dag fejrer kurderne deres nationaldag Newroz den 21. marts. De tænder ild, og ilden pryder overalt [...]
Roj TV anker til menneskeretsdomstol
Kurderne opgiver ikke retten til eget medie. Fratagelsen af den kurdiske tv-station Roj TV's sendetilladelse bliver nu indbragt for Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Ifølge Roj TV's advokat vægter domstolen retten til ytringsfrihed højt. af ml@arbejderen.dk Den kurdiske tv-station Roj TV vil have Den Europæiske Menneskeretsdomstol, (EMD), til at tage stilling til, om det er i strid med menneskerettighederne, at Østre Landsret og Højesteret har besluttet at fratage tvstationens sendetilladelse. -Roj TV-sagen er relateret til politiske interesser tværs over grænser. Vi håber, at Den Europæiske Menneskeretsdomstol har en anden opfattelse. I stedet for at forbinde Roj TV til "terror", kan domstolen måske forholde sig til "ytringsfrihed". -Hvis [...]
Byrådsmedlem gav tyrkisk præsident bog om armensk folkemord
Byrådsmedlem i Brøndby Hajg Zanazanian har givet den tyrkiske præsident Abdullah Gül, der er på besøg i København, en velkomstgave: Bogen ”Det Armenske Folkemord”. Hajg Zanazanian, der sidder i byrådet for Socialdemokraterne i Brøndby, kritiserer blandt andet den tyrkiske præsident Abdullah Gül, der er på besøg i Danmark, for landets benægtelse af det armenske folkemord på over en 1 million armeniere under Første Verdenskrig. I 1915 vedtog den osmanniske regering at deportere armenierne væk fra den tyrkisk-russiske grænse, da de blev mistænkt for at samarbejde med Rusland, som var i krig med tyrkerne. Mange armeniere døde af tørst, sult og [...]