På søndag går 55 millioner vælgere til stemmeboksen i Tyrkiet. Lokalvalget den 30. marts 2014 betragtes som et af de vigtigste valg i Tyrkiets nyere historie.

Således bliver valget den første test af vælgernes reaktion på den nuværende premierminister Tayyib Erdogans Youtube og Twitter-forbud, omfattende korruptionsanklager og håndtering af de regeringskritiske demonstrationer i sommer, kendt som Gezi-optøjerne. Ifølge Erdogan er valget ligefrem en “Uafhængighedskrig” mod dem, der ønsker ham afsat. Journalist og forfatter Deniz Serinci ser valget som en ”tilidsafstemning”.

”Selvom Erdogan ikke selv er på valg på søndag, er disse lokalvalg de første efter Gezi-demonstrationerne i sommer og korruptionsskandalen. Så derfor ser Erdogan lokalvalgene den 30. marts som en tillidserklæring til ham som leder af landet,” mener Deniz Serinci.

Deniz Serinci er journalist og forfatter til bogen ”Tyrkiet – fra Atatürk til Erdogan” (Frydenlund, 2013) og netop hjemvendt fra Tyrkiet, hvor han dækkede valget til den kurdiske avis RUDAW.

I december fandt 2013 tyrkiske politi skotøjsæsker med store mængder af penge i huse til sønner til flere ministre. Fire ministre måtte træde tilbage. Erdogan mener, at det er en sammensværgelse, og tilhængere af den muslimske prædikant og kult leder Fethullah Gülen står bag.

”Oprindeligt var AKP og Gülen-bevægelsen allierede, men i de sidste par år, er de kommet i konflikt med hinanden. Dette er dels på grund af AKPs lukning af Gülen-bevægelsens netværk af skoler,” forklarer Deniz Serinci.

Den tyrkiske premierminister reagerede ved at fyre og forflytte hundredvis af politifolk og advokater, der efterforskede beskyldninger om korruption.

Senere blev lydbånd lækket, hvor premierministeren angiveligt taler til sin søn Bilal, om hvordan man kan skjule millioner af euro, angiveligt fra korruption. Ægtheden af optagelsen er endnu ikke blevet bekræftet. Erdogan fordømte dem som en “nederdrægtig angreb” og en “montage” udført af hans politiske rivaler forud for et valg i år.

Se Serinci’s kommentar til det tyrkiske lokalvalg på Radio24syv (fra 2. minut)

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer