Newroz nåede for alvor ud til et stort publikum i Nordkurdistan i 1992 i Şirnak, hvor 70 kurdere blev dræbt. Ahmet Alis, historiker fra Bogazici University, sammenligner massakren med 1. maj-massakren i Istanbul i 1977, da politiet dræbte 34 mennesker. “Efter Taksim-massakren i Istanbul, overtog tyrkiske socialister 1. maj-festlighederne. Ligesom kurderne nu har overtaget Newroz efter massakren i Şirnak. PKK har forenet Newroz-myten med deres budskab om oprør og ser sig selv som kurdernes befriere – som moderne Kawa’er.”
Af Deniz B. Serinci
I dag fejrer kurderne deres nationaldag Newroz den 21. marts. De tænder ild, og ilden pryder overalt i de kurdiske bjerge og sletter. Under festlighederne tager kurderne deres bedste og mest farverige tøj på med de kurdiske farver rød, grøn og gul. De begynder at danse omkring Newroz-bålet og hoppe over det.
Ifølge mytologien besejrede smeden Kawa den hensynsløse hersker Dehaq den 21. marts. Dehaq havde fodret to slanger, der voksede fra hans skuldre, med hjernerne af unge mænd.
Ægtheden af Newroz-myten er siden blevet drøftet. Men ifølge Ahmet Alis, en historiker fra Bogazici University i Tyrkiet, er der visse ting, der gør et folk til et folk: fælles sprog, historie kultur og ikke mindst fælles mytologi.
“Alle folk har nationale myter og de appellerer godt til øret,” siger Alis.
Yilmaz Yildiz er en historiker fra Københavns Universitet og mener, at man bør anskue Newroz i forbindelse med marts måneds betydning i kurdisk historie.
“Marts måned er den vigtigste måned i kurdisk historie med både gode og dårlige begivenheder, der har fundet sted i denne måned ,” siger han og giver disse eksempler:
“Lederen af Kurdistan Republikken i Mahabad, Qadi Muhammad blev henrettet af det iranske regime 30. marts 1946. Kurderne i irakisk Kurdistan underskrev en aftale om selvstyre med det irakiske styre 11. marts 1970. Saddam Hussein angreb Halabja med giftgas 16. marts 1988. Det syriske regime angreb den 12. marts 2004 kurdere,” fortæller Yildiz.
”PKK forenede Newroz-myten med deres eget budskab om oprør”
Alis har studeret den historiske fejring af Newroz i tyrkisk Kurdistan. Før Kurdistans Arbejderparti (PKK) blev dannet i 1978, var der andre kurdiske partier som Ala Rizgari, PSK, Denge Kawa, DDKD, og så videre. Denge Kawa som var et maoistisk parti, opkaldt sig selv efter helten fra Newroz -myten, og gjorde myten kendt i begrænsede kredse.
“Flere kredse lærte om Newroz og Kawa-helten, især efter PKK-oprøret i 1980’erne, i særdeleshed da Mazlum Dogan, som var medlem af PKKs centralkomite den 21. marts 1982 satte sin egen celle i Diyarbekir-fængslet i brand og hængte sig for at protestere mod den tyrkiske regering. Efter det blev han betragtet som en moderne Kawa,” siger Alis.
Newroz nåede først ud til et stort publikum i tyrkisk Kurdistan i 1992 i Sirnak. Efter sammenstød mellem politi og kurdere blev 70 mennesker dræbt. Alis sammenligner massakren med 1. maj-massakren i Istanbul i 1977, da politiet dræbte 34 mennesker.
“Efter Taksim-massakren i Istanbul, overtog tyrkiske socialister 1. maj-festlighederne, som det var deres fest alene. Ligesom kurderne nu har overtaget Newroz efter massakren i Sirnak. PKK har forenet Newroz-myten med deres budskab om oprør og så sig selv som befrierne af kurderne – som moderne Kawa’er.”
Fordel for BDP at Newroz og lokalvalg er tæt på hinanden
Det faktum, at Newroz er politisk, var også tydeligt sidste år. I Newroz 2013 ventede den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan til den kurdiske nationaldag med at erklære, at PKK-guerillaer ville trække sig tilbage fra tyrkisk Kurdistan. Normalt deltager 1-2 millioner til Newroz i Diyarbakir, arrangeret af pro-PKK partiet Freds og Demokratipartiet (BDP). Dette års Newroz vil blive afholdt kun en uge før lokalvalget i Tyrkiet.
“Da de lokale valg og Newroz er så tæt på hinanden, er det en fordel for BDP, fordi de kun en uge før valget får samlet så mange mennesker og BDP kan derved komme ud med deres budskab,” siger Alis.
Tidligere var Newroz forbudt i Tyrkiet. I 1995 erklærede den daværende tyrkiske premierminister Tansu Ciller, at Newroz faktisk var tyrkisk, kaldte det “Nevruz”, og hævdede, at republikkens tyrkiske statsborgere altid havde fejret det. De tyrkisk-talende republikker i Centralasien: Usbekistan, Turkmenistan, Kasakhstan, Kirgisistan fejrer rent faktisk Newroz på grund af den historiske iranske indflydelse.
Men Cillers påstand er ”rent historieforfalskning,” ifølge Alis.
“Hvis man undersøger tyrkiske aviser i 1930’erne, 40’erne, 50’erne, og så videre, nævner de ikke ”Nevruz” med ét ord. De tyrkiske myndigheder har i årevis forbudt og benægtet Newroz . Nu har de indset, at de ikke kan fortsætte med at benægte det, så nu vil de overtage Newroz.”
