Armeniere i Danmark roser kurderne
De ”tyrkere”, der kommer til pro-armenske events i Danmark, viser sig altid at være kurdere, siger flere armeniere. Både tyrkere og kurdere deltog i det armenske folkemord i 1915. ”Men mens tyrkere i Danmark benægter folkemordet, så undskylder kurderne for deres forfædres ugerninger og støtter os i at få det anerkendt,” siger armensk foreningsleder. Da Armeniens Nationalorkester sidste weekend gav koncert i DR Koncerthuset i anledning af det armenske folkemord, var der få ”tyrkere” til stede. De viste sig dog alle at være kurdere eller armeniere fra Tyrkiet. Da filmen ”The Cut” om det armenske folkemord i ugens løb blev vist i Cinemateket, [...]
Kurderne både nedslagtede og reddede armenierne
"Mens mange tyrkere end ikke kender til folkedrabet, indrømmer den kurdiske frihedsbevægelse åbent deres forfædres deltagelse i folkedrabet og siger, at de er kede af det," siger armensk redaktør. Af Deniz B. Serinci Hvilken rolle spillede kurderne i folkemordet på 1,5 mio. armeniere under Første Verdenskrig? Det kurdiske Hamidiye Regiment blev bevæbnet og betalt for at forfølge og dræbe armenierne. Osmannerriget havde helt fra Sultan Abdulhamid’s tid organiseret Hamidiye Regimentet mod armeniere. Nogle kurdiske klaner hjalp de osmanniske myndigheder med at dræbe armeniere. Kurderne håbede at få økonomiske og territoriale fordele ved at slå armenierne ihjel. Både armenierne og kurderne [...]
DF kritiseres for kursskifte i armeniersag
Dansk-Armensk Forening og Enhedslisten beskylder Dansk Folkeparti for kovending, da de vil stemme for at anerkende det armenske folkemord i Folketinget eller Europaparlamentet. Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen og Dansk-Armensk Forening i Danmark beskylder Dansk Folkeparti for kovending, fordi partiet ikke støtter en anerkendelse af Osmannerrigets massakrer på armenierne i 1915 som et folkemord i Folketinget eller Europaparlamentet. »Dansk Folkeparti har åbenbart bøjet nakken for det islamistiske regime i Tyrkiet,« siger Nikolaj Villumsen. Udenrigsminister Martin Lidegaard blev støttet af blandt andet Dansk Folkeparti, da han i tirsdag sagde, at det bør »overlades til historikerne at besvare spørgsmålet om, hvad der faktisk [...]
Danmarks første kurdiske avis fylder 5 år
Tak til alle, der gennem 5 vidunderlige år har bidraget til Jiyan.dk! Jiyan.dk blev lanceret for præcist 5 år siden. Siden er Jiyan.dk som det eneste dansk-kurdiske medie blevet anerkendt og citeret af landets mainstream medier; tv, aviser og radio. Samtidig er avisen også som det eneste anerkendt af tværpolitiske og akademiske kredse i Danmark. Den første kurdiske avis KURDISTAN Jiyan.dk blev lanceret den 22. april 2010 - på den kurdiske journalistikdag. Avisen blev stiftet af Deniz B. Serinci. Formålet med avisen var at give det store kurdiske mindretal i Danmark et nyhedsmedie. Desuden troede og tror vi [...]
PYD i Danmark kritiserer forbud mod Syrien-rejser
Venstre ønsker at straffe rejser til ’terrorzoner’ som Syrien og Irak med op til seks års fængsel, uanset hvilken gruppering man tilslutter sig, og regeringen har erklæret sig åben over for ideen. I de kurdiske områder af Syrien er det PYD og dets væbnede gren YPG, der har kontrollen. Ibis Tas, PYD’s talsmand i Danmark, undrer sig over Venstres forslag. »Det er et tåbeligt forslag. Det vil kun gavne IS-krigerne, for de rejser næsten aldrig direkte til Syrien eller Irak, men bruger Tyrkiet for at komme videre til Syrien. Derfor vil det være svært at bevise, at en IS-kriger har [...]
Danske kurdere vil trodse forbud mod rejser til Syrien og Irak
”Jeg er ligeglad med politikeres mening, jeg vil tage af sted igen. For jeg kan ikke bare sidde her og se stiltiende til, mens IS angriber mit folk og mit land,” siger dansk peshmerga. Selv ikke risikoen for en årelang fængselsstraf vil afskrække os fra at kæmpe i Irak eller Syrien. Det siger flere danske kurdere, der tidligere har været af sted for at kæmpe mod Islamisk Stat, som reaktion på Venstres forslag om at kriminalisere rejser til såkaldte ’terrorzoner’. »Jeg er ligeglad med politikeres mening, jeg vil tage af sted igen. For jeg kan ikke bare sidde her og [...]
PKK – fra 1978 til idag
I et program på Radio24syv gennemgår Deniz B. Serinci Kurdistans Arbejderparti (PKK) og dets historie fra 1978 til dag. Den 27. oktober 1978 dannede venstreorienterede kurdiske studerende i Ankara det marxistiske Partiya Karkerên Kurdistan (Kurdistans Arbejderparti) forkortet PKK og med Apo (onkel) alias Abdullah Öcalan (1948-) som generalsekretær. Dets formål var at oprette et uafhængigt, socialistisk Kurdistan på tværs af Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. I begyndelsen udførte PKK væbnede angreb på overhovederne i landsbyerne, kendt som landsherrer, som de anså for »udbyttere af folket« og »nationale forrædere«. Efter militærkuppet 1980 flygtede Öcalan i eksil i Syrien, hvorfra han styrede organisationen. [...]
Derfor benægter Tyrkiet det armenske folkemord
Ved at kalde begivenhederne i 1915 for et folkemord, fornægter man den tyrkiske selvforståelse gennem 100 år. 1) TYRKIET: Hvis Tyrkiet anerkender folkemordet, så forkaster de den nationale selvforståelse, som børn har lært i skolen i 90 år. Her fremstilles tyrkerne som ofre, der forsvarede sig imod vestlige aggressorer under Første Verdenskrig. Hvis Tyrkiet anerkender folkemordet, så erkender de også, at det østlige Anatolien tidligere tilhørte armenske familier, De frygter, at en anerkendelse vil medføre territorialt krav på tidligere armenske områder og beslaglagte værdier her. Tyrkiet frygter, at en anerkendelse vil udløse krav om økonomisk erstatning til efterkommerne til de [...]
Armensk redaktør i Tyrkiet: Folkemordet lever videre i os
Selvom der er gået 100 år siden folkemordet på armenierne, så spøger fortiden stadig. Det fortæller Pakrat Estukyan, redaktør på Hrant Dink’s avis Agos. På den tyrkisk-armenske avis Agos mræker de stadig efterdønningerne af folkemordet på armenierne for 100 år side. ”Hvad vi end oplever af negative ting i dag, så skyldes det folkemordet i 1915,” siger han. Estukyan giver en række eksempler: Det armenske folk på 11 millioner mennesker er spredt udover hele verden, hvoraf kun 2,9 mio. bor i Armenien. Resten bor eksempelvis i Rusland, Iran, Syrien, Libanon, Frankrig, USA, osv. ”De, der er i eksil, bliver daglig [...]
