De ”tyrkere”, der kommer til pro-armenske events i Danmark, viser sig altid at være kurdere, siger flere armeniere. Både tyrkere og kurdere deltog i det armenske folkemord i 1915. ”Men mens tyrkere i Danmark benægter folkemordet, så undskylder kurderne for deres forfædres ugerninger og støtter os i at få det anerkendt,” siger armensk foreningsleder.
Da Armeniens Nationalorkester sidste weekend gav koncert i DR Koncerthuset i anledning af det armenske folkemord, var der få ”tyrkere” til stede. De viste sig dog alle at være kurdere eller armeniere fra Tyrkiet.
Da filmen ”The Cut” om det armenske folkemord i ugens løb blev vist i Cinemateket, var der også få ”tyrkere” til stede. De viste sig også alle at være kurdere. Der er mange flere lignende eksempler.
Tendensen bekræftes af armeniere og eksperter herhjemme, heriblandt Hajg Zanazanian, armensk byrådsmedlem, Brøndby Kommune (S) og Matthias Bjørnlund, Danmarks førende ekspert i det armenske folkemord. Anahit Karapetian er forkvinde for den dansk-armenske forening Ararat.
”I mine 16 år i Danmark, har jeg endnu ikke mødte nogen etniske tyrkere til pro-armenske events,” siger Anahit. ”Når der er kommet nogen ’tyrkere’, viser det sig bagefter at være kurdere, sommetider assyrere eller armeniere fra Tyrkiet.”
Hajg har hele sit liv boet i Brøndby, hvor der bor mange kurdere. Selvom han også har mødt kurdere, der ikke mente, at man skulle anerkende det armenske folkemord, så er ”størstedelen af kurderne sympatiske overfor den armenske sag”.
”For det meste møder jeg positive tilkendegivelser fra kurderne,” siger Hajg
Både tyrkere og kurdere deltog i 1915 i folkemordet på armenierne. Der var dog også både tyrkere og kurdere, der strittede mod og reddede armenierne ved at give dem husly, et skjulested eller hjælp til at komme til russisk-kontrolleret område.
Men Anahit mærker dog kæmpe forskel på tyrkere og kurdere i Danmark.
”Mens tyrkere benægter folkemordet, så undskylder kurderne for deres forfædres deltagelse i folkemordet og støtter os i at få det anerkendt,” siger hun.
Ifølge Hajg er der en god grund dertil, idet både kurderne og armenierne har levet under den tyrkisk-nationalistiske undertrykkelse.
”Der er gensidig sympati mellem de to grupper; Begge er blevet udsat for den tyrkiske stats massakrer og undertrykkelser,” siger Hajg.
Matthias mener, at kurderne bedre kan identificere sig med armenierne, fordi de ligesom dem gennem historien er blevet massakreret og fordrevet fra fædrene jord.
”Derudover kan der selvfølgelig også være et element af ‘min fjendes fjende er min ven’,” siger han og henviser til, at samhørigheden skyldes den fælles fjende, den tyrkiske nationalisme.
