Dansk-Armensk Forening og Enhedslisten beskylder Dansk Folkeparti for kovending, da de vil stemme for at anerkende det armenske folkemord i Folketinget eller Europaparlamentet.

Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen og Dansk-Armensk Forening i Danmark beskylder Dansk Folkeparti for kovending, fordi partiet ikke støtter en anerkendelse af Osmannerrigets massakrer på armenierne i 1915 som et folkemord i Folketinget eller Europaparlamentet.

»Dansk Folkeparti har åbenbart bøjet nakken for det islamistiske regime i Tyrkiet,« siger Nikolaj Villumsen.

Udenrigsminister Martin Lidegaard blev støttet af blandt andet Dansk Folkeparti, da han i tirsdag sagde, at det bør »overlades til historikerne at besvare spørgsmålet om, hvad der faktisk skete, og hvorvidt begivenhederne i 1915 med rette kan betegnes som folkemord.«

I går stemte Europaparlamentet så for at godkende en ikke-bindende resolution om at anerkende begivenhederne i 1915 som et folkemord.

Dansk Folkepartis fire medlemmer af parlamentet, Morten Messerschmidt, Anders Vistisen, Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson, stemte – til stor overraskelse for Enhedslisten og Dansk-Armensk Forening – blankt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Messerschmidt. Men i marts 2010 krævede han, at Folketinget skulle stemple tyrkernes massakre på armenierne som et folkedrab.

DF: Intet tyrkisk EU-medlemskab før anerkendelse af folkemord

I 2006 og 2007 har Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti ofte tilkendegivet, at Tyrkiet ikke skulle optages som medlem af EU, før det blandt andet havde anerkendt massakrerne på armenierne som et folkemord.

I november 2006 af stillede topnavne i partiet, som nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard, Morten Messerschmidt, Mia Falkenberg, Martin Henriksen, Peter Skaarup og Hans Kristian Skibby et forslag til folketingsbeslutning om EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Heri hed det blandt andet:

»Folketinget på linje med Europa-Parlamentet skal understrege de bekymringer, der..gør sig gældende i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Dette handler særlig om…den manglende anerkendelse af det armenske folkemord.«

Søren Espersen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, afviser beskyldninger om kovending.

»Vi kritiserer ofte Tyrkiet og mener stadig, at det var et folkemord, som Tyrkiet må forholde sig til. Men rent principielt bør parlamenter ikke afsige historiske domme.«

Søren Espersen understreger, at han heller ikke mener, at Folketinget skal stemme om folkedrabet på jøderne under Anden Verdenskrig, Holocaust, for politikerne »bør ikke vedtage love om, hvad der er historisk korrekt.«

Villumsen: Holocaust-argument holder ikke

For Nikolaj Villumsen giver det argumentet »ingen mening«, i og med Danmark har en officiel, årlig mindedag for Holocaust, nemlig den 27. januar.

Medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, Anders Vistisen siger, at han» ikke er i tvivl om, at det var et folkemord« og stadig mener, at en af Tyrkiets forudsætninger for optagelse ligeledes skal være en anerkendelse af folkemordet. Men derudover afviser Anders Vistisen kritikken fra Enhedslisten.

»Man finder vist ikke nogen her, der er mest kritisk overfor Tyrkiet end Dansk Folkeparti.«

Han forklarer den manglende anerkendelse med, at partiet ikke mener, at Europaparlamentet skal føre udenrigspolitik.

»Vi anerkender ikke, at EU har en udenrigspolitisk kompetence, for vi ser det som en farlig glidebane, hvis først EU bliver anerkendt som en udenrigspolitisk aktør.«

Han bakkes op af Jørn Dohrmann, der ligesom de øvrige fire medlemmer af parlamentet stemte blankt

»Vi har ikke ændret holdning, men det er internt tyrkisk anliggende og hvad hjælper det at stemme om det? Det retter jo ikke op på den handling, der er sket i 1915,« siger han.

Nikolaj Villumsen afviser, at spørgsmålet om massakrerne på armenierne bør overlades til historikerne.

»Folkemord er en politisk bevidst beslutning, der førte til 1,5 millioner menneskers død,« siger han.

Dertil siger Jørn Dohrmann, at hvis først man tager stilling til de armenske massakrer, så »kan vi tage stilling til alle andre folkemordssager i verden og aldrig blive færdige.«

Hertil svarer Nikolaj Villumsen, at forskellen på de armenske massakrer og øvrige sager er, at Tyrkiet benægter, at der er sket et folkemord og i visse tilfælde straffer de tyrkere, der betegner begivenhederne som sådan.

Dansk-armensk forening: Uacceptabelt ikke at anerkende folkemord

Den anerkendte tyrkiske forfatter og tidligere nobelprismodtager, Orhan Pamuk, blev i marts 2011 idømt en bøde på det, der svarer til ca. 20.000 danske kroner, i erstatning til fem tyrkere, der følte deres nationale ære krænket. Årsagen er, at Orhan Pamuk i 2005 til et schweizisk magasin udtalte, at »1 mio. armeniere blev dræbt i dette land. Og næsten ingen tør tale om det. Derfor gør jeg det«.

Efter denne udtalelse blev han anklaget for »offentlig fornedrelse af tyrkiskheden« efter en artikel i den tyrkiske straffelov. Sagen mod Pamuk blev droppet i foråret 2006 efter internationale protester.

I 2007 blev den tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink dræbt af den kun 17-årige Ogün Samast i Istanbul. Dink var forinden blevet udråbt til forræder af tyrkiske nationalister, da han kaldte begivenhederne i 1915 for et folkemord.

»Hvis Tyskland benægtede, at der var sket et folkemord på jøderne, ville vi så også nægte at forholde os til det? Det tror jeg ikke,« mener Nikolaj Villumsen.

Forkvinde for Dansk-Armensk Forening, Anna Karapetian finder det »uacceptabelt«, at Dansk Folkeparti, »der altid har støttet den armenske sag« ikke vil stemme for denne gang.

»Ethvert folkemord er konsekvens af et tidligere folkemord. Hvis ikke man anerkender det ene, så kan vi ikke være sikre på, at det ikke gentager sig,« siger Anna Karapetian og henviser til et kendt citat af Nazitysklands Adolf Hitler.

I august 1939, sagde Adolf Hitler således, da han forklarede den tyske generalstab, at hans invasionsplaner for Polen også ville betyde indsættelse af Einsatzgruppen – en dødspatrulje, der skulle slå civile folkegrupper ihjel:

“Hvem husker i dag udryddelsen af armenerne?” spurgte Hitler.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer