Iran efter præstestyret
"På nuværende tidspunkt er der ingen tydelige ledere, der kan træde ind som alternativer til det iranske præstestyre," mener Dana Rashid. Skrevet af Dana Rashid I den seneste måned har verdens medier næsten dagligt rapporteret om israelske luftangreb mod Iran. Der er en stigende frygt for, at konsekvenserne denne gang kan resultere i, at den iranske regering falder. Men hvad sker der så? Nogle taler om den tidligere iranske diktator Mohammad Reza Pahlavis søn, der befinder sig i USA, som en mulig alternativ leder. Men spørgsmålet er: Er han en realistisk mulighed for Iran? Er han en accepteret person blandt [...]
Serbest Urmiye: ”Soza Sadiq” sadiqtir bû li dijî gel
Ji aliyê Serbest Urmiye ve Êrîşa mûşekî ya rejîma Îranê ya bi navê “ Soza Sadiq 2” li dijî Îsrayîlê ku doma siyasetên şerxwaz ên rejîma Îranê li herêm û cîhanê de ye, Di hizra rejîmê de him weke hewlekê bo nîşandana hêza leşkerî û selimandina teknolojiya xwe ya şerxwaziyê bi cîhan û nemaze Îsrayîl û dewletên herêmê jê dihat mêze kirin û him jî bi hêviya xurtkirina piştgiriya navxweyî ji rejîmê gav dihavêtin. Lê di demekê de bû ku ji ber dorpêçên navneteweyî û qeyranên aborî yên demdirêj, rewşeke pir aloz di tev aliyên siyasî, aborî û civakî de [...]
Şerê Îranê û Îsraîlê – derfeteke nû bo xurtkirina şoreşa Jin, Jiyan, Azadiyê
Ji aliyê Serbest Urmiye ve Piştî kuştina Îsmayîl Heniye, rêberê taqima “Hemas” li Tehranê û her wiha kuştina Hesen Nesrullah, rêberê taqima “Hizbellah” a Libnanê ku her du alî jî girêdayî bi rejîma Îranê ve bûn, ji aliyê dewleta Îsraîlê ve, rejîma Îranê careke din gefên xwe ji bo ji holê rakirina dewleta Îsraîlê xurttir kirin û ji bo ku bi kiriyar jî ji gefên xwe xwedî derkeve, di 1ê Cotmeha 2024’an û di êrîşeke berfireh a bi navê "Operasyona Soza Sadiq 2" de, 181 mûşekên balîstîk avêtin Îsrayîlê. Armanca êrîşa han gelek navend li seranserê Îsrayîlê bûn, nemaze di [...]
Rewşa Rojhilata Navînê ber bi ku ve diçe?
Ji aliyê Abdalqader Houry ve Berpirsên Îsraîl dibêjin: Em dê tolhildana xwe dijî Îranê dê çend rojan dereng bikin. Ev nûçe wateyekê dide çavdêrên siyasî ku navbênkariyeke siyasî di navbera DYA û Îsraîlê ji hêlekê ve û Îranê ve jî heye ku şer û alozî li Rojhilata Navîn û bi taybetî di navbera hevalbendên Îranê û Îsraîlê ji holê rabin. Ger ev navbênkarî neçû serî dê Îsraîlê tola xwe bi tundî hil bide. Hindek nîşan û gerên siyasî tên gerandin vê xwendina siyasî ku navbênkarî heye, zelal dike. Ji wan nîşanan; ** Serdana serokomarê Îranê Mesud Pijîşkiyan bo Sultaneta Omanê [...]
Kurderne i Iran: Kampen for demokrati, selvbestemmelse og undertrykkelse
"Kurderne i Iran står over for enorme udfordringer. Brutal undertrykkelse, international ligegyldighed og intern marginalisering gør deres situation desperat. Men på trods det fortsætter kurderne med at kæmpe." Af Hejar Dashti Kurderne er en af de største etniske grupper i Mellemøsten uden en stat, og deres kamp for selvbestemmelse har varet i århundreder. I Iran, hvor de udgør omkring 10% af befolkningen, har kurderne været udsat for systematisk undertrykkelse og marginalisering, især efter oprettelsen af Den Islamiske Republik i 1979. Denne artikel vil dykke ned i kurdernes kamp for demokrati og selvbestemmelse i Iran samt de metoder, som det iranske [...]
Jîna-revolutionen to år efter: En kurdisk kamp for demokrati og selvbestemmelse
Jina-bevægelsen: En kurdisk kamp for demokrati og selvbestemmelse Af Hejar Dashti og Sahar Hissami I september 2022 blev en 22-årig kurdisk kvinde ved navn Jina Mahsa Amini brutalt arresteret af det iranske moralpoliti for angiveligt at bære sin hijab "forkert." Få dage efter hendes arrestation døde hun i deres varetægt, hvilket udløste en bølge af protester, der spredte sig hurtigt over hele Iran og fandt særlig stærk resonans blandt Irans etniske og religiøse minoriteter, især kurdere. Den kurdiske vinkel: Jina som symbol på modstand Jina Amini var kurder, og hendes død blev derfor ikke blot en sag om kvinders rettigheder [...]
Filmen som våben: Yılmaz Güney
I dag er det 40 år siden Yılmaz Güney døde. Güney var en rebel, der med filmmediet i hånden sikrede kurdisk film international anerkendelse. Læs portræt af kunstneren og oprøreren Yılmaz Güney. Yılmaz Güney var en kurdisk instruktør, forfatter og skuespiller. Han var i sin samtid en oprører, der gennem sin kunst gjorde oprør mod det tyrkiske system. Hans kritiske stillingtagen til samfundsordenen var en rød tråd i alle hans værker, der alle var store succes’er, som rakte langt ud over Tyrkiets grænser. Med ham ved roret oplevede tyrkisk film således sin guldalder. Det var med denne avantgardist i spidsen, [...]
Er Irans nye præsident anderledes end forgængerne?
Debatindlæg om Iran og Rojhilat af Alborz Rointan, medlem af ledelsen i Kurdistans Demokratiske Parti-Iran (PDKI). Efter den tidligere iranske præsident Ebrahim Raisis mistænkelige død fandt et andet valgscenarie sted i landet. Der blev godt nok afholdt valg, men Irans valg er ikke frie og demokratiske og på grund af manglen på international overvågning og manglen på ikke-statslige organisationer, aner vi ikke, hvordan stemmerne blev talt. Efter at Masoud Pezeshkian blev præsident stillede det internationale samfund sig selv spørgsmålet: Mon han bliver en anderledes og bedre præsident end forgængeren, høgen Raisi? Men med tiden ser det ud til, at Pezeshkian [...]
Bogreception og mindedag for Shingal
Af Eyşe Botan Foto: Sherwan Shahin Lørdag den 3. august blev Islamisk Stats (IS) massakrer i Shingal mod ezidierne mindet i Kulturhuset Kilden i Brøndby. Det skete i anledning af 10 årsdagen for massakrerne, som FN har kaldt et folkemord. Samtidig var det en bogreception for Deniz B. Serincis nye bog "Islamisk Stats folkemord på yazidierne" (fra forlaget Mellemgaard). Bag arrangementet stod ANYA - Fællesskab for Kurdistan. Der var taler og hilsener fra Mattias Tesfaye (Børne- og Undervisningsminister, S), Mogens Lykketoft (tidl. udenrigsminister, S), Martin Lidegaard (Leder, RV og tidl. udenrigsminister), Christian Friis Bach (tidl. minister for udviklingsbistand, RV) og [...]
Dansk regering inviterer kurdisk journalist med i komité
Af Eyşe Botan Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, Marie Bjerre (V) har inviteret den dansk-kurdiske journalist og Jiyan.dks redaktør Deniz Berxwedan Serinci til at være med i den komité på fire personer, som skal udpege modtageren af årets Ligestillingspris. Årets tema er etniske minoritetskvinder og social kontrol. Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, Marie Bjerre (V). Fotograf: Marie Hald Formålet med prisen er at sætte fokus på "de rollemodeller, som går forrest og inspirerer andre til at bryde med kønnede normer og forventninger og følge deres ambitioner og drømme," skriver Marie Bjerre i et brev til Serinci. "Du har [...]