"Vi reagerer først, når der sker overgreb: Demonstrationer, debatindlæg og engagement – men kun midlertidigt. Det er en fejl. Diplomatisk og politisk arbejde skal ikke begynde, når krisen er der. Det skal være i gang hele tiden," mener Jakar Mnla. Af Jakar Mnla, dansk-kurdisk debattør og farmaceutstuderende Vi lever ikke længere i den samme verden som for ti år siden. 2026 er præget af nye magtbalancer, nye konflikter og nye politiske prioriteringer i Europa og internationalt. I denne nye virkelighed må også den kurdiske bevægelse tænke strategisk og langsigtet. Hvis kurdernes sag skal have opbakning i Europa, USA og det internationale [...]

"Sidste år var der 41 Newroz-fester i Danmark. I år bør vi fejre Newroz – ikke som mange små grupper, ikke som konkurrerende foreninger, men som én samlet stemme," mener Osman Sari. Jeg skriver dette som en bøn til mit eget folk. En bøn, der kommer fra hjertet og ikke fra politik eller organisationer. Sidste år var der ifølge Jiyan.dk's oversigt 41 festlige fejringer af den kurdiske nationaldag Newroz i Danmark. I år bør vi fejre Newroz i Danmark – ikke som mange små grupper, ikke som konkurrerende foreninger, men som én samlet stemme. Vi har vist, at vi kan stå [...]

"Danmark bør anerkende Vestkurdistan," mener Osman Sari. Danmark står ofte frem som en nation, der bygger sin udenrigspolitik på demokrati, menneskerettigheder og støtte til folk, der kæmper for frihed og selvbestemmelse. Netop derfor bør vi tage en alvorlig og principiel debat om, hvorvidt Danmark – ligesom Catalonien politisk har gjort – bør anerkende det kurdiske selvstyre i Nord- og Østsyrien, også kendt som Vestkurdistan, som en statslig og legitim politisk enhed. Vestkurdistan har under ekstremt vanskelige forhold opbygget et selvstyre, der i Mellemøstlig kontekst er bemærkelsesværdigt progressivt. Her arbejdes der med sekularisme, ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af religiøse og etniske [...]

Af Yilmaz Yildiz, formand for KOMKAR-KBH og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF) Den 3. august 2014 markerer en dato, der aldrig må glemmes. På denne dag indledte Islamisk Stat (IS) et systematisk og brutalt folkemord mod ezidi-kurderne – et religiøst mindretal i Shingal-området i Sydkurdistan i Irak. På få dage blev tusinder af mænd dræbt, tusinder af kvinder og børn bortført og hundredtusinder fordrevet fra deres hjem. Det var ikke en tilfældig massakre. Det var et bevidst, religiøst og etnisk motiveret angreb med ét mål: at udrydde ezidierne som trossamfund. IS betragtede ezidierne som "vantro", fordi de tilhører en ældgammel, [...]

"Når det gælder palæstinensernes sag, fylder demonstrationer gaderne, universiteterne debatterer konflikten, og medierne følger udviklingen næsten dagligt. Men kurdernes sag er næsten glemt," mener Osman Sarı. I den danske offentlighed udøves der i stigende grad en selektiv solidaritet, hvor visse konflikter gentages, analyseres og emotionelt investeres i, mens andre forbliver marginaliserede, næsten usynlige. Intet illustrerer dette tydeligere end den markante forskel på, hvordan palæstinensernes sag – og med rette den ukrainske krig – behandles i medierne, sammenlignet med den kurdiske befolknings årtier lange kamp for eksistens, sikkerhed og politisk selvbestemmelse. Kurderne udgør et af verdens største folk uden en stat. [...]

"Børn, der er født her. Børn, der kun kender Danmark som deres hjem. Børn, der taler dansk, leger, og drømmer dansk, og drømme om at tage på ferie som deres klassekammerater. Men når ferien kommer, bliver de hjemme. Ikke fordi de ikke vil. Men fordi de ikke kan," skriver Aliya Sarkhoshi. Af Aliya Sarkhoshi  Som kurdisk kvinde født i Syrien har jeg aldrig følt, at jeg hørte til som ethvert menneske burde. Jeg blev behandlet som en borger af laveste rang, bare fordi jeg talte kurdisk, værdsatte mine skikke og traditioner, og praktiserede en anden religion. At blive nægtet et [...]

"Et argument, som bruges til at begrænse flygtninges rettigheder, er islamofobi. Men størstedelen af flygtningene er selv ofre for radikal islam og undertrykkende systemer. Den lille gruppe, der eventuelt udgør en trussel, burde være blevet opdaget i de sikkerhedstjek, der er en del af asylprocessen. Hvis de virkelig var en trussel, hvorfor fik de så opholdstilladelse?" Af Taha Rahimi (Language and International Studies studerende på Aalborg Universitet) Er danskere verdens lykkeligste folk!? Hvert år bliver de nordiske lande rangeret som nogle af de lykkeligste i verden – og Danmark ligger næsten altid i toppen. World Happiness Report bygger sin vurdering på [...]