”Da jeg mødte ham første gang, kunne han ikke et ord kurdisk og kendte ikke rigtig nogen kurdere. I dag underviser Deniz i kurdisk i København og er i gang med at oprette kurdiske skoler i Aarhus og Odense,” skriver Evîn Tetwan.
Af Evin Tetwan
Jeg mødte Deniz B. Serinci første gang til Aynur Dogans koncert i december 2009 i Albertslund. Han kunne ikke et ord kurdisk og tilhørte en søskendeflok, som heller ikke taler et ord kurdisk.
Deniz er født og opvokset i Esbjerg af forældre fra Çorum i det nordlige Tyrkiet. ”Çorum! Findes der kurdere der?!” tænkte jeg straks. Byen ligger 900 kilometer fra Kurdistan.
Men dykker man ned i Deniz’ rødder, så er hans oldemor – ifølge de tyrkiske myndigheder – født i Koçgirî i Sivas-provinsen. Koçgirî var den første kurdiske by, der gjorde oprør mod den moderne tyrkiske regering i 1920. En DNA-test fra den internetbaserede genealogiplatform MyHeritage viser, at Deniz stammer fra Nordkurdistan (Tyrkiet) og har slægtninge i Efrîn og Kobanî i Vestkurdistan (Syrien). Så æblet falder ikke langt fra stammen.
I dag taler Deniz flydende kurdisk (kurmancî), tolker på kurdisk og underviser i kurdisk i København på den kurdiske skole, som han selv har stiftet – med støtte fra Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark. Derudover er Deniz i gang med at oprette kurdiske skoler i Aarhus og Odense. Her er mit interview med Deniz.
Kan du fortælle lidt om dig selv?
Jeg bor i København, arbejder som freelancejournalist, forfatter, foredragsholder, kurdisk tolk. Og så er jeg også stifter af Danmarks første kurdiske medie JIYAN.DK for 13 år siden. Jeg har en bachelorgrad i Historie fra Aarhus Universitet, en kandidatgrad i Journalistik og valgfag på Mellemøststudier, fra Syddansk Universitet i Odense.
Hvordan var det med kurdisk i jeres hjem?
I vores hjem blev der talt tyrkisk. Indtil jeg blev 20-25 år, kunne jeg ikke et ord kurdisk.
Hvorfor?
De tyrkiske myndigheder deporterede for 300 år siden mine forfædre fra Kurdistan til en tyrkisk by Çorum, 900 km væk fra Kurdistan, så de kunne vokse op blandt tyrkere og glemme deres sprog. I 1970 år kom de så til Danmark, troede de var tyrkere og sendte mig i tyrkisk skole i Esbjerg i 10 år. Vi talte kun tyrkisk og dansk derhjemme – og børnene kunne ikke ét ord kurdisk. Som 15-årig fik jeg et chok, da jeg indså, at jeg slet ikke var tyrker. Jeg begyndte så at sige at vende tilbage til de kurdiske rødder efter 300 år og lærte kurdisk.
Hvordan fandt du ud af, at du var kurder?
Medierne fokuserede meget på kurderne i forbindelse med PKK-lederen Abdullah Öcalans tilfangetagelse. Så gik jeg på biblioteket og læste bøger om kurderne og Mellemøsten. Jeg fik kæmpe sympati for palæstinenserne. Men kurderne kritiserede mig: ”Hvorfor går du så meget op i et undertrykt folkefærd som palæstinenserne, men ikke dit eget folk?”
Hvordan lærte du kurdisk?
Jeg lærte sproget helt af mig selv, uden at gå til kursus eller noget. Jeg lærte kurdisk gennem musikken, jeg fandt på kassettebånd og cd’er. Hvor mine venner downloadede kurdisk musik på nettet, insisterede jeg på at købe kurdiske kassettebånd eller cd’er, så jeg også fik covers med. På den kunne jeg læse sangteksterne og med tiden gennemskue det kurdiske sprogs grammatik. Det gav mig teorien.
Hvad med praksis?
Gennem en statskundskabsstuderende fra Syddansk Universitet, Hejar Dashti, lærte jeg nyankomne flygtninge fra Urmiyê i Østkurdistan (Iran) at kende. Jeg endte med at tilbringe masser af tid med dem. De, fyre ved navn Majid og Diyar, kunne dengang ikke dansk og jeg kunne ikke tale kurdisk. Så vi blev nødt til at lære hinandens sprog. Kun ved at praktisere sproget, lærer man det ordentligt. Mange tak til Hejar, Diyar og Majid.
Så du lærte kurdisk via venner og via musik. Hvad kan musikken?
Musik kan appellere bredere end eksempelvis litteratur. Min mormor er analfabet og kan ikke læse en kurdisk bog, men hun kan lytte til kurdisk musik. Alle kan lytte til det, også kurdere med ringe sprogkundskaber. I en tid hvor kurdisk tv endnu ikke fandtes, måtte sproget høres via musik i radioen og kassettebånd. Jeg har stor respekt for folkesangerne, fordi de har bidraget til, at vores sprog aldrig forsvandt. Som det store musikikon Şivan Perwer engang sagde: ”Kurdisk musik har altid været en måde at bevare vores nationale identitet på”.
Hvorfor ville du lære sproget?
Sproget er identiteten. Folkeslag kommer ofte til udtryk via deres sprog. I Bulgarien var det tyrkiske mindretals sprog tidligere forbudt. Den daværende tyrkiske præsident Süleyman Demirel appellerede til tyrkere i Bulgarien: ”Jeres sprog og kultur er jeres eneste våben; Det er det eneste udtryk for jeres eksistens. Hvis I giver slip på det, forsvinder i. Bevar jeres sprog!” Fordi kurderne ikke adskiller sig racemæssigt og religiøst fra nabofolkene tyrkerne, araberne og perserne – der ligeledes er muslimer – står sprog tilbage som det eneste, der viser kurdernes forskel og kurdiske særpræg.
Hvordan går det med brugen af kurdisk i Tyrkiet i dag?
Det er langt hen ad vejen lykkedes den tyrkiske assimileringspolitik at opnå sit mål. Masser af kendte kurdere kunne eller kan slet ikke kurdisk, såsom filminstruktør Yılmaz Güney, sangeren Ahmet Kaya. Verdens formentlig mest kendte kurder Abdullah Öcalan behersker ligeledes et meget svagt kurdisk. I dag taler en stor del af kurderne i Tyrkiet desværre heller ikke deres modersmål mere.
Du har åbnet en kurdisk skole i København – og vil nu åbne lignende skoler i Aarhus og Odense. Hvorfor?
Så andre også kan lære det sprog og den kultur, vi ikke fik mulighed for at lære som børn. Den kurdiske skole har været en stor succes i København. Jeg håber, at der også er interesse for det i Aarhus og Odense. Det må fremtiden vise.
Held og lykke!
Mange tak.
