Baseret på Introduktion til Yari-religionen, godkendt af Yari-trossamfund i Danmark og foreningsformand, Shoresh Moradi
I Iran kendes religionens tilhængere nogle gange som ahl e haq, ”sandhedens folk”. I Irak bruges betegnelsen kaka´i af og til. Begge begreber er af nyere dato og de fleste tilhængere kalder selv religionen for yari, mens yarsan er navnet på deres menighed og tilhængerne kaldes yarsanier. De første yarsanier kom til Danmark i 1980´erne og i dag tæller den danske gruppe knap 500 mennesker.
Yarsanierne er opdelt i 12 grupper kaldet ”khandans”. Hver khandan har sine egne åndelige vejledere kaldet seyeds. Gruppen af seyeds kan endvidere opdeles i tre typer kaldet Pir, Khalifeh og Dalil. En øverste seyed kaldet agha anerkendes som hellig person blandt flere grupper og fungerer som åndelig leder for yarsan-menigheden.
I flere historiske perioder har yari-religionen været associeret med visse shia-muslimske ghulatsekter. Figurerne Ali og Hossein, som er centrale for shia-muslimer, indtager vigtige pladser i yari-religionen.
Trods lighederne betragter yarsanier ikke sig selv som muslimer, men som tilhængere af en selvstændig religion. De observerer hverken nogen former for islamiske ritualer eller skikke. De fleste forskere mener at yari-religionen har samme udgangspunkt som ezidiismen, der praktiseres i det nordlige Irak og alevisme, som praktiseres i Tyrkiet.
I 1200-tallet blev det vestlige Iran opslug af anarki i kølvandet på de mongolske invasioner. Et par århundreder senere indførte vismanden Sultan Sahak en række reformer af den gamle folkereligion i det vestlige Iran. Disse reformer danner udgangspunkt for nutidens yari-religion.
Blandt de mest markante ideer, som knytter sig til yarsaniernes identitet er:
- Troen på at Gud kan manifestere sig selv på jorden
- Troen på historiske cyklusser
- Troen på sjælevandring
- Troen på to separate men sammenkoblede indre og ydre verdener.
Gudopfattelse
Yari-religionen opererer som andre monoteistiske religioner med en enkelt, almægtig skabende Gud, kaldet Khawenkar Yarsanierne er monoteister men forestiller sig Gud i forskellige former…Gud har også manifesteret sig i personlig form på jorden ved flere lejligheder. Flere blandt de hellige figurer, der æres af yarsanierne, betragtes som direkte manifestationer af Gud.
I yari-religionen opfattes Gud som den øverste blandt syv hellige væsen.er kaldet haftan. De seks andre væsener er engle, som er underordnet Gud. Englene har paralleller i andre religioner og bærer navne som er genkendelige for både kristne, muslimer og jøder. Fx Jabrail, Mikail, Azrail og Israfil.
Sjælevandring
Yari-tilhængere mener at sjælen vil blive genfødt og leve videre. Ifølge yari-religionen vandrer sjælen fra krop til krop gennem forskellige livscyklusser. For hvert liv en sjæl gennemlever, har den mulighed for at forbedre sig og blive mere fuldkommen. I alt kan en sjæl genfødes 1001 gange på sin vej mod perfektion og mod Gud.
Yari-religionens grundlæggende etiske princip kan tilnærmelsesvist oversættes med: ”at være ren, at tale sandt, at overkomme lystprincippet, at være jordnær (ikke være arrogant) ” Dette er den guddommelige forventning til mennesket, da det er gennem gode handlinger, kaos holdes på afstand. Det er disse gode handlinger, der gør at man bliver genfødt som bedre menneske.
Ledelse
Agha er betegnelsen for yari-religionens øverste åndelige leder. Siden Asai-beragas vækkelse har landsbyen Tyshami været hjemsted for yari-religionens agha´er, der alle kommer fra Haidari-familien og er efterkommere af Asai-beraga.
Præst
En præst i yari-religion kaldes for seyed. Seyed´ernes rolle minder delvist om religiøse ledere i andre monoteistiske religioner. En Seyed skal holde gudstjenester, forkynde budskaber og stå til rådighed for mennesker, der søger vejledning. Desuden skal han udføre rituelle handlinger som fx begravelse og tilberedelse af offergaver. I modsætning til præster og imamer tilhører seyed´er altid den samme slægt.
Hellige skrifter
Den første yari-bog er Daftar Perdiwari, som er forfattet af Sultan Sahak. For yarsanier har den samme betydning, som bibelen har for kristne. Denne bog kaldes tre forskellige navne Daftar Perdiwari, Diwane Gewre og Kelam e Saranjam.
Overskæg
For yarsanier er mænds overskæg et religiøst symbol. Det er forbudt/kritisabelt at barbere, dog indretter tilhængerne i dag sig efter forholdene.
Tanbur
Tanburen er et langhalset strengeinstrument, som anvendes i yari-ritualer og folkelige traditioner i Yarsan. Tanburen anses som et helligt instrument da det bruges til Klam (en betegnelse for hellig sang og hellige ritualer).
Jam – Gudstjeneste
Jam betegner et helligt møde hvor offergaverne helliggøres og forrettes. Yari-tilhængere kan arrangere jam både i hjemmet og i jamkhana. Jamkhana har samme status for yari-religionens tilhængere som eksempelvis kirker, moskeer eller synagoger har for tilhængere af andre religioner.
Offergaver
Nazr er betegnelsen for de offergaver, som består af fire slags dyr; får, ged, kvæg og haner. Dyrene skal være af hankøn og slagteklar. Niaz er betegnelsen for de offergaver, som består af chokolade, frugt eller gerda (kurdisk hjemmebagt brød).
Ziaratga
Hellige bygninger og steder Ziaratga er et tempel. I modsætning til Jamkhana betragtes ziaratgaer som guddommeligt skabte.
Religiøse højtider
Khawenkar er en højtid som består af tre fastedage (Rozhe khawenkar) og afsluttes med en festdag (Jashn khawenkar). Denne højtid falder i oktober eller november måned hvert år. Rozhe Khawenkar er en betegnelse for de tre fastedage hvor troende yarsanier faster fra solopgang til solnedgang under Khawenkar dagene. Man faster for at mindes hvordan Sultan Sahak og hans følgere engang var omringet af fjender i tre dage uden adgang til mad og drikke. Jashn Khawenkar er en særlig og hellig højtid for yarsanier som markerer afslutningen af de tre fastedage, kaldet Rozhe-Khawenkar, ligesom ramadan-festen i islam eller julefesten i kristendom. Yarsanier over hele verden fejrer traditionen i fællesskab.
