Ung Ezidi melder om fordomme i Danmark
I tusinder af år er de blevet forfulgt, undertrykt og chikaneret af religiøse fundamentalister, som beskyldte dem for at tilbede onde magter. Også i Danmark oplever tilhængere af den kurdiske religion Ezidi’erne, at der ses ned på deres tro. Mehdi er ingeniørstuderende på Aarhus Universitet og stammer fra Sydkurdistan/Irak. Modsat de øvrige landsfæller i Danmark, er han ikke muslim, men tilhører den kurdiske religion Ezidi, som der er omkring 500 tilhængere af her i landet. Mehdi har været udsat for en række løse påstande fra visse ikke-ezidiers side. - Hvilke fordomme møder du, når du siger, du er ezidi? Nogen [...]
Ezidier fejrer helligdag
Tilhængere af Ezidi-religionen fejrer deres store årlige Cejna Êzîd-fest. Arkivfoto fra sidste års fest - EZIDI.dk Ezidi-festen (Cejna Êzîd) fejres hvert år i midten af december måned. Op til denne Ezidi-fest, faster ezidierne i 9 dage, uden hverken at spise eller drikke noget, fra solopgang til solnedgang. Denne fest afholdes til ære for gud (Êzîd/Ezda). Ezidi-religionen findes kun blandt kurdere. Ezidierne tror på gud, og Tawisi Melek, englen, der er Guds stedfortræder og dermed symbolet på alt det gode i verden. Der findes ikke profeter. De beder 2 gange om dagen. En gang ved solopgang og en gang ved solnedgang. Man tror [...]
Alevisme – benægtes i Tyrkiet, godkendes i Schweiz
I Schweiz har Basel-regionens parlament anerkendt den anatolske tro Alevisme som ”godkendt trosretning”. Af Deniz B. Serinci Efter en ansøgning fra ”Alevi Kulturcenter for Basel og Omegn” og ”Alevi-Bektashi Foreningen”, har parlamentet behandlet sagen og valgt at godkende alevisme i henhold til den schweiziske region Basels forfatningsparagraf 133. Indenfor de sidste 10 år er alevisme blevet godkendt i flere europæiske lande og regioner, heriblandt i Tyskland, Østrig og i Danmark i 2007. I Tyskland og Storbritannien kan der undervises i alevisme på statsskoler. Der hvor alevierne udgør flest, i Tyrkiet, nægter staten at anerkende deres tro. Militærjuntaen indførte i 1982 [...]
Englen Taus-Melek
I generationer er de blevet forfulgt for at tilbede påfugleenglen Taus, som de mener er Guds repræsentant, men som muslimer kalder Satan. Læs om Ezidi'erne og deres tro. Af Ezidi.net/Mehdi Hvilken betydning har påfuglen? Tawsi Melek, er den mest betydelige guddom for Ezidierne. Tawsi Melek er ikke kun i Ezidiernes besiddelse, han tilhører hele verden. Ezidierne mener at de har verdens ældste religion, den oprindelige tro som kendetegnes ved Tawsi Melek, og at alle andre religiøse traditioner er relateret til dem via påfugle-englen. De hævder at Tawsi Melek er den sande skaber og hersker af universet, og er derfor en del [...]
Hvad er Ahl-e Haqq?
Ahl-e Haqq/Ehlî Heq eller Yârsân, er medlemmer af en religion grundlagt af Sultan Sahak i slutningen af det 14. århundrede i det vestlige Iran. Det samlede antal medlemmer anslås til ca. 1.000.000, som primært lever i det vestlige Iran og Irak, og består af for det meste etniske kurdere, men der er også mindre grupper af persisk, Luri, azeri og arabiske tilhængere. Nogle Yârsânî i Irak kaldes Kaka'i. Ahl-e Haqq er en synkretistisk religion, der har indarbejdet elementer af ældre religiøse traditioner i området. Det har mange ligheder med andre uortodokse religiøse grupper i Mellemøsten, især Yezidisme og chinarisme / ishikisme. Disse tre grupper kaldes til sammen ofte [...]
At faste 17 timer i 40 graders varme i Konya
18-årige Hayran Asci fra Gladsaxe fortæller om Ramadan og socialt samvær i Tavşançalı (Omeran). Vi befinder os i den store landsby Tavşançalı (Omeran) i Konya, i det centrale Tyrkiet. Der bor omkring 2000 kurdere i Danmark med rødder fra Omeran, hvis indbyggere vandrede til området for 250 år siden fra Adiyaman (Semsûr) i Østtyrkiet/Kurdistan. 18-årige Hayran Asci fra Gladsaxe er nu i Omeran og faster. Læs hendes beretning: Jeg faster, fordi Ramadanen er med i de Fem Søjler som står i Koranen, og som vi muslimer skal følge. Det er hårdere, at faste i år. At faste i 40+ graders varme er [...]
Zarathustrianisme – kurdernes oprindelige religion
Zarathustrianisme, også kaldet zoroastrianisme eller parsisme Persisk: "زرتشت" eller "Zaratush" er en iransk religion, der før islam var statreligion i landet og i dag har ganske få tilhængere i Iran og Indien. I de oldpersiske religioner (mazdaismen) havde man både gode og onde guder, der bekæmpede hinanden. Den gode overgud, der skabte liv, hed Ahura Mazda, den onde, der skabte ikke-liv, hed Angra Mainyu. I anden halvdel af det andet årtusind f.Kr. levede i Iran en mand,Zarathustra eller Zoroaster, der blev profet for Ahura Mazda. Der er tvivl om, hvornår Zarathustra egentlig levede, og Dictionary of the Bible daterer hans død væsentligt senere, nemlig til 561 f.Kr., omkring det tidspunkt, hvor zoroastrismen blev statsreligion i Persien. Også zoroastrismen [...]
Hvorfor faster muslimer under Ramadan?
Ramadanen er over os. Men hvorfor faster troende muslimer denne måned? Ramadanen er den muslimske fastemåned. Ved at faste aktualiserer muslimer Koranens åbenbaring, idet Ramadan er måneden for Koranens åbenbaring, som der står i den hellige bogs: "Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene… i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste. For den, der er syg eller på rejse, gælder et antal andre dage. Gud ønsker at gøre det let for jer og ikke svært…" sura 2, vers 185. Ramadanen strækker sig over 29-30 dage uden mad, drikke, røg eller seksuelt [...]
Derfor fejrer man pinse
Hvorfor fejrer vi pinse? Hvad er islams syn på pinsen? Hvor mange af os ved egentlig, hvorfor der fejres pinse? Ordet ”Pinse” kommer af det græske ”pentekoste”, som betyder den 50., fordi pinse fejres 50 dage efter påske. Pinse betegner den højtid, som markerer, at Helligånden (Ruhê Pîroz på kurdisk) er kommet. Helligånden er Guds ånd, der går fra Gud til mennesket. I Bibelen fortæller Jesus, inden han steg til himmels, sine disciple, at Gud vil sende dem en talsmand i stedet for Jesus selv. "Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil [...]
Ezidier fejrede Çarşemba Sor i Odense
Ezidi Kulturforening i Danmark holdt helligdagen Çarşemba Sor (Røde Onsdag - påskefest) i Odense lørdag d. 21.april 2012. Kilde: Ezidi.dk Carshemba Sor er en helligdag hos ezidierne og betyder Røde Onsdag. Den svarer til de kristnes påske, hvor man farver æg og hygger sig. Hos ezidierne fejres Carshemba Sor altid den første onsdag i april måned efter den julianske kalender, dvs. i midten af april måned. I år faldt dagen på den 14.april. Carshemba Sor er ezidiernes nytår og symbolet på nyt liv og forårets komme. Derudover er dagen symbolet på skabelsen af vor verden. Ifølge Ezidi-religionen sendte gud sin [...]