I Schweiz har Basel-regionens parlament anerkendt den anatolske tro Alevisme som ”godkendt trosretning”.
Af Deniz B. Serinci
Efter en ansøgning fra ”Alevi Kulturcenter for Basel og Omegn” og ”Alevi-Bektashi Foreningen”, har parlamentet behandlet sagen og valgt at godkende alevisme i henhold til den schweiziske region Basels forfatningsparagraf 133.
Indenfor de sidste 10 år er alevisme blevet godkendt i flere europæiske lande og regioner, heriblandt i Tyskland, Østrig og i Danmark i 2007. I Tyskland og Storbritannien kan der undervises i alevisme på statsskoler.
Der hvor alevierne udgør flest, i Tyrkiet, nægter staten at anerkende deres tro. Militærjuntaen indførte i 1982 religionsundervisningen som et obligatorisk fag i grundskolen. Religionsundervisning tager udelukkende udgangspunkt i sunni-islam. Der er ingen statsstøtte til aleviernes bedesteder, cem eller til uddannelse af Dede’er/Pîr’er. Der bygges moskéer i alevi-landsbyer, selvom de færreste bruger dem. Indtil for nogle år siden var det forbudt at bruge betegnelsen alevi om offentlige bygninger.
læs også ALEVI-TEMA
I 2007 kom der en såkaldt alevi-åbning (Alevi Açılımı), hvor den nuværende AKP-regering bebudede, at den ville løse problemet. Tyrkiets premierminister Recep Tayyib Erdoğan ansatte en alevi-politiker, Reha Çamuroğlu som sin rådgiver i alevi-spørgsmålet og deltog i markering af en alevi-højtid, Muharrem. Men de fleste alevi-organisationer boykottede markeringen og så det som et forsøg fra AKPs side på at assimilere alevierne til sunni-islam og truede andre alevier, der deltog, med at de ville blive ekskluderet fra fællesskabet.
Çamuroğlu krævede, at cem-husene fik samme status som moskeer. Men ifølge en rapport fra Europaparlamentet fra 2008 blev alevi-åbningen ikke implementeret, men blev ved snakken. Alevierne havde ifølge rapporten samme problemer med diskrimination, eksempelvis i forhold til undervisning som før. Çamuroğlu sagde i øvrigt op som rådgiver i protest mod, at aleviernes ønsker ikke blev opfyldt.
