Zarathustrianisme, også kaldet zoroastrianisme eller parsisme Persisk: “زرتشت” eller “Zaratush” er en iransk religion, der før islam var statreligion i landet og i dag har ganske få tilhængere i Iran og Indien.
I de oldpersiske religioner (mazdaismen) havde man både gode og onde guder, der bekæmpede hinanden. Den gode overgud, der skabte liv, hed Ahura Mazda, den onde, der skabte ikke-liv, hed Angra Mainyu. I anden halvdel af det andet årtusind f.Kr. levede i Iran en mand,Zarathustra eller Zoroaster, der blev profet for Ahura Mazda. Der er tvivl om, hvornår Zarathustra egentlig levede, og Dictionary of the Bible daterer hans død væsentligt senere, nemlig til 561 f.Kr., omkring det tidspunkt, hvor zoroastrismen blev statsreligion i Persien.
Også zoroastrismen er dualistisk, hvor den gode gud Ahura Mazda og hans vingede skytsånder bekæmper den onde gud Angra Mainyu(Satan) og hans dæmoner, der fremmer krig og destruktion. I den kosmiske kamp mellem godt og ondt måtte de mennesker, der fulgte Zarathustra, alliere sig med de gode kræfter, og de lagde vægt på gode tanker, god tale og gode handlinger.
I det 6. århundrede f.Kr. gjorde Kyros den Store zarathustrismen til persisk statsreligion, hvilket den vedblev at være i ca. 1200 år, indtil Islam overtog denne rolle i midten af det 7. århundrede e.Kr. Zoroasterne havde et godt ry som de ’oprindelige’, troværdige iranere, men en vis islamisk undertrykkelse i de større bysamfund fik den stadig mindre zoroastiske del af befolkningen til at fortrække til mindre byer i ørkener og bjergområder. Efter den islamiske revolution i 1979 udvandrede mange Zoroastertilhængere (især til Indien, hvor zoroastrismen har mange tilhængere) fordi de frygtede stigende repression. Denne frygt har muligvis været overdrevet, men der sker en vis diskrimination i retssystemet, uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
