Ahl-e Haqq/Ehlî Heq eller Yârsân, er medlemmer af en religion grundlagt af Sultan Sahak i slutningen af det 14. århundrede i det vestlige Iran. Det samlede antal medlemmer anslås til ca. 1.000.000, som primært lever i det vestlige Iran og Irak, og består af for det meste etniske kurdere, men der er også mindre grupper af persisk, Luri, azeri og arabiske tilhængere. Nogle Yârsânî i Irak kaldes Kaka’i.
Ahl-e Haqq er en synkretistisk religion, der har indarbejdet elementer af ældre religiøse traditioner i området. Det har mange ligheder med andre uortodokse religiøse grupper i Mellemøsten, især Yezidisme og chinarisme / ishikisme. Disse tre grupper kaldes til sammen ofte for Yazdanisme. Ahl-e Haqq ofte forbundet med den drusiske religion. Der bor flere hundrede Ahl-e Haqq-tilhængere i Jylland og på Sjælland. I Jylland bor de mest i Syddjurs (Hornslet, Mørke, Rønde, Auning, Lystrup) og i København er flere politisk aktive.
Yâresânî’ernes religiøse litteratur er primært skrevet på Goranî-dialekten og dels også på persisk, selv om få moderne Yâresânî kan tale eller læse Goranî, da deres modersmål er GoranÎ og Sorani. Deres basale religiøse bog er ”Kalam-e Saranjâm”, skrevet i det 15. århundrede baseret på læren af Sultan Sahak.
Ifølge Ahl-e Haqq-troen består universet af to adskilte, men indbyrdes forbundne verdener: den interne (batini) og eksterne (zahiri), der hver har sin egen orden og regler. Selv om mennesket kun kender den ydre verden, bliver deres liv styret i henhold til reglerne i den indre verden. Blandt andre vigtige søjler i deres trossystem er, at den Guddommelige Essens har succesfulde manifestationer i menneskelig form (mazhariyyat, stammer fra Zahir) og troen på sjælevandring (eller dunaduni på kurdisk). Ahl-e Haqq overholder ikke muslimske ritualer og ritualer.
Ifølge Yârsânî har Den Guddommelige Essens inkarnationer i form af mennesker, kendt som mazhariyyats (svarende til de hinduistiske avatarer). De tror, at Gud manifesterer sig i én primær og syv sekundære manifestationer i hver af de syv epoker i verden. Mazhariyyat’erne ved Første Epoke svarer til ærkeenglene fra de semitiske religioner, mens mazhariyyat’erne ved Anden Epoke begynder med Ali som den primære avatar.
Hovedperson født af en jomfru
I den Fjerde Epoke er den primære mazhariyyat Sultan Sahak. Det siges, at han blev født af Dayerak Rezbar eller Khatun-e Rezbar, en kurdisk jomfru, ved en jomfruelig undfangelse, a la Jomfru Maria.
De Syv Tan (“Syv Ærkeengle”) er nøglepersoner i Yâresân-troen og deres historie; Den eneste kvindelige blandt dem er Khatun-e Rezbar, mor til Sultan Sahak.
- Benjamin, betragtes som inkarnationen af ærkeenglen Gabriel;
- Dawud (David), inkarnationen af ærkeenglen Michael;
- Mustafa, inkarnationen af ærkeenglen Azrael;
- Pir Musi, inkarnation af optagelsen engel;
- Shah Husain
- Baba Yadegar
- Khatun-e Rezbar
Yâresân-traditionerne er bevaret i poesi, kendt som Kalam-e Saranjam, fortællinger overleveret mundtligt gennem generationer. Disse traditioner siges at være blevet nedskrevet af Pir Musi, en af de syv ledsagere af Sultan Sahak.
Kendte tilhængere
Ahl-e Haqq er relateret til flere kurdiske monoteistiske religioner, som Yâresân, Êzidî, og Chinarism / Ishikism (Ishik Alevism), defineret som Yazdânism.
Den iranske musiker og mystiker, Nur Ali Elahi, var en højt rangerende medlem af Ahl-e Haqq og har udgivet en bog med titlen Burhan al-Haqq, en af de største og mest pålidelige kilder om troen. Sheikh Mahmud Barzanji, rebelsk kurderleder ved Første Verdenskrig hævdede at nedstamme fra en bror til Sultan Sahak.
Kilde: Wikipedia