Den dansk-kurdiske forfatter Halil Kücükyildiz har udgivet H. C. Andersen på midtanatolsk kurdisk. Halil Kücükyildiz stammer fra Bulduk i Konya i Tyrkiet og kom til Danmark i 1976, hvor han bosatte sig i Avedøre, tæt på København. Han er uddannet og har arbejdet som folkeskolelærer og tolk. ”På lærerseminariet brugte jeg meget tid på H. C. Andersen og tænkte, at jeg ville oversætte det til kurdisk.” I bogen ”Çêrokên H. C. Andersen bî Kurdî” genfortælles over 10 af den danske nationaldigters historier. ”Denne bog er vigtig, fordi kurdisk er svag som skriftsprog,” siger Halil Kücükyildiz til Jiyan.dk. ”Jeg prøver at [...]

Først ”ayib” misforståelser KÊR: kniv 🔪 på kurmancî ↔ penis på soranî. Jeg beder om en kniv (Kêr) til maden, og den soranî-talende forstår det som penis (kêr) KÎR: penis på kurmancî ↔ dybt på badînî. Badînî udtaler kûr (dyb) som kîr. Penis udtales på badînî som Gîr REHET Î: har du det godt i Konya, Efrîn, Kobanî ↔ siges når man har fået udløsning efter sex i Silêmanî. Du må som Konya-kurder aldrig sige Çir dikî, rind î, rehet î til en Silêmanî-kurder. GÎ: alle/alt i Efrîn, Konya, Çorum ↔ Lort 💩 på badînî. Når Efrîn-kurder siger ”min gî xwar” (jeg har [...]

“Fyrsten af Botan og hans søskende” Et sagn fra gamle dage fortæller os, at der engang var en fyrste i Botan, der var vidt berømt som ‘Fyrsten af Botan’. Han var ikke kun kurdernes fyrste. Også andre folkeslag, såsom tyrkere, arabere og ajamere, var underlagt hans herredømme. Fyrstedømmets hovedsæde var Cizir. Fyrsten styrede sit rige suverænt og fremstod som en retfærdig, tapper og gavmild hersker. Han værnede også om både religiøse og verdslige værdier på bedste vis. Selv var han af arabisk afstamning, og hans æt gik helt tilbage til Profetens tid. Fyrsten hed Zeynedin. Hans ædle stamme havde endvidere [...]

Kierkegaard var forfatter Alan Parys terapi, mens han i 10 år ventede på afgørelse i sin asylsag. Nu har han skrevet en bog om den danske filosof og mener, at Kierkegaards liv og tanker, især om frygt og angst, om selvet og eksistensen, er relevant for kurdernes kamp og overlevelse. Jeg vidste ikke andet om Danmark, end at H.C. Andersen og den berømte filosof Søren Kierkegaard stammede herfra, da jeg kom hertil som flygtning i 1999. Jeg havde læst lidt om Kierkegaard på andre sprog end kurdisk, og var overordentligt begejstret for hans tanker om religion, hans analyser af mennesker, [...]

88 år siden det første magasin på kurdisk med latinske bogstaver udkom. Rød, hvid og grøn og med en brændende sol i centrum. Sådan så forsiden af magasinet Hawar (”Nødråb”) ud, da den udkom første gang den 15. maj 1932. Udgave af Hawar den 1. april 1934 Bag magasinet stod politikeren og forfatteren Celadet Bedirxan (1893-1951). Siden er den 15. maj blevet fejret som den kurdiske sprogdag. Bedirxan skrev i det første nummer: "Hawar er kendskabets stemme. At kende sig selv. At kende sig selv gør det muligt for os at redde os selv. Enhver, der kender sig selv, [...]