Kierkegaard var forfatter Alan Parys terapi, mens han i 10 år ventede på afgørelse i sin asylsag. Nu har han skrevet en bog om den danske filosof og mener, at Kierkegaards liv og tanker, især om frygt og angst, om selvet og eksistensen, er relevant for kurdernes kamp og overlevelse.
Jeg vidste ikke andet om Danmark, end at H.C. Andersen og den berømte filosof Søren Kierkegaard stammede herfra, da jeg kom hertil som flygtning i 1999. Jeg havde læst lidt om Kierkegaard på andre sprog end kurdisk, og var overordentligt begejstret for hans tanker om religion, hans analyser af mennesker, hvordan man finder sig selv og derigennem Gud og kærligheden.
Jeg måtte hurtigst muligt lære dansk, så jeg kunne læse ham på originalsproget.
Søren Kierkegaard er svær at læse, men det er umagen værd. Det var min terapi i de 10 år, jeg ventede på afgørelsen i min asylsag. Jeg har læst ham på biblioteker og på mit værelse i asylcentret. Han gav mig ro og gjorde mig stærk, fordi han hjalp mig til at forstå mig selv og min angst, når mørke tanker bankede på.
Efter 21 år her i Danmark med lang tids læsning og granskning af hans tanker, besluttede jeg for tre år siden at præsentere Kierkegaard for kurdiske læsere ved at skrive en bog om hans liv og hans værker med de tekster, som betyder rigtig meget for mig og en del andre kurdere, der holder af Kierkegaard.
Bogen handler om Kierkegaards liv og tanker, især om frygt og angst, om selvet og eksistensen. I bogen har jeg udvalgt mere end 240 citater fra hans forskelige værker, som man i mangfoldige situationer kan bruge til at få sammenhæng i sit liv og det at være menneske.
Søren Kierkegaard vigtig for at blive et helt menneske i kampen
Kirkegaards tanker og hans ideer om, hvordan vi er som mennesker og om hin enkelte holder stadig, og jeg synes verden og meneskeheden har mere og mere brug for hans tanker i dag.
Begrebet ”Angest” viser, at simpel etik kommer til kort overfor synden. Man kan nå frem til en mere holdbar etik ved at fastholde den etiske livsstil midt i synden. Den viser også, at hvert menneske er et jeg, der først bliver rigtigt menneskeligt, når det påtager sig opgaven med at blive sig selv. Denne opgave mislykkes, når “hiin Enkelte” gør sig selv ufri, ikke blot af angst for det onde, men også af angst for det gode. Angsten er en tilstand af tiltrækning og afsky, der fører én bort fra valget. Det er det egentlige syndefald: At mennesket frasiger sig muligheden for at vælge det gode og lader sig synke ind i en smertelig indesluttethed.
For kurdere er dette vigtigt, fordi vi gennem mange års undertrykkelse og gennem vores kamp for anerkendelse især læser den Kierkegaard, fordi han lære os at omgås smerten og leve i den kamp – ikke kun for overleve, men også for at blive et helt menneske.
Kurdere har altid betragtet religion som visdom og kendskab til altet, ikke som en bestemt tro. Kierkegaard mener jo, at man skal være i nærkontakt med selvet for at kunne være tæt på Gud og gode gerninger.
Oprindeligt havde kurderne deres egen religion, zarathustrianismen. Og da islam kom til området og flertallet af kurderne konverterede til islam, var islam – det er den dels stadig – en religion for fred og menneskelighed. Den har dog i løbet af historien under andre magthavere undertrykt kurdere med religionen grundet deres etnicitet.
Også kurdere savner en revolutionering af religionen, ligesom Kirkegaard gjorde i sine sidste år.
Selvbevidsthed og kultur
Et andet punkt som kurdere er enige med Kierkegaard i, er at han ikke fanatisk fremhæver en bestemt kultur, ligesom han heller ikke tror på den enøjede nationalisme. Hans ærinde er selve eksistensen, hans tanker drejer sig den enkelte og meneskeheden i det hele taget. Det er ligegyldigt, hvor vi kommer fra, og fra hvilken kultur vi stammer, det vigtigste for Kierkegaard – som for både kurdere og danskere i dag – er, at mennesket lever sin egen eksistens.
Kierkegaards sprog er nuancerigt og præcist på en lang række filosofiske områder, og hans tanker handler mest om meneskers liv, om deres valg og konsekvenserne. Kurderne har gennem mange år lært sig selv og eksistensens grundlæggende vilkår at kende i deres kamp for den anerkendelse, som nok stadig kommer til at tage sin tid. De har derfor også brug for Kierkegaards hjælp til at blive sig selv i både den ene og den anden betydning.
Alan Parys bog om Kierkegaard udkom 8. juni på forlaget Nûsyar Books. Hans nye bog “Hvad er afstand uden gengivelse af din hvisken” udkommer på dansk på Det Poetiske Bureaus Forlag.
