87 år siden det første magasin på kurdisk med latinske bogstaver udkom.

Rød, hvid og grøn og med en brændende sol i centrum. Sådan så forsiden af magasinet Hawar (”Nødråb”) ud, da den udkom første gang den 15. maj 1932.

Udgave af Hawar den 1. april 1934

Udgave af Hawar den 1. april 1934

Bag magasinet stod politikeren og forfatteren Celadet Bedirxan (1893-1951). Siden er den 15. maj blevet fejret som den kurdiske sprogdag. Bedirxan skrev i det første nummer:

“Hawar er kendskabets stemme. At kende sig selv. At kende sig selv gør det muligt for os at redde os selv. Enhver, der kender sig selv, kan præsentere sig selv. Vores nødråb (hawar) vil for det første være at præsentere vores sprog. For sprog er det første tegn på eksistens.”

Egentlig findes kurdisk i dag med mindst tre forskellige alfabeter; latinsk, arabisk og kyrillisk, hvoraf de to første er de mest udbredte.

Men kurdisk med latinske bogstaver blev netop formelt lanceret af Bedirxan den dag den 15. maj i 1932 med udgivelsen af Hawar. Kurdere i Armenien havde faktisk introduceret kurdisk med latinske bogstaver før Bedirxan. Men Hawar bruges i dag som et tidligt eksempel på standardiseringen af det kurdiske sprog, og Bedirxans kurdiske alfabet med latinske bogstaver regnes for det mest udbredte blandt kurdere.

Eksempelvis bruges Bedirxans alfabet i dag i den kurdiske selvstyreadministration i Syrien.

Bedirxan tilhørte en familie, der var så kurdisk, som noget kunne blive. Egentlig styrede Bedirxan-dynastiet området Cizîra Botan. Celadet Bedirxans forfar, Emiren af Bedirxan, grundlagde en kurdisk selvstyreenhed i 1827 med godkendelse af det Osmanniske Rige. Tyve år senere, proklamerede emiren sit fyrstendømme uafhængigt og producerede egne mønter. Men suveræniteten var kortvarig. Samme år, førte tyrkerne en sejrrig militær kampagne mod kurderne og sendte familien i eksil. Fyrstedømmet forsvandt, men historien om Bedirxan-familien forblev tæt knyttet til den kurdiske nationalistiske bevægelse. Familiemedlemmer blev involveret i politik, skrev manifester, udgav aviser, omgav sig med intellektuelle, og stod selv bag oprør.

Således stod et andet medlem af familien, Miqdad Bedirxan, bag den første kurdiske avis, Kurdistan, den 22. april 1898 i Egyptens hovedstad Cairo. Mellem 1898 og 1902 udkom i alt 32 numre af Kurdistan i forskellige byer som Cairo, Geneve, London og Folkestone. Artiklerne var på kurdisk og tyrkisk. Avisen blev distribueret i Kairo, London, Geneve, Istanbul, Diyabakir og Damaskus.

Senere deltog Celadet Bedirxan i organisationen Xoybûn, der havde sit hovedkvarter i Syriens hovedstad Damaskus, som dengang var styret af Frankrig. Efter tyrkisk pres, stoppede de franske myndigheder derboende kurderes støtte til Xoybûn. Organisationen spillede en stor rolle i Agirî-oprøret i 1930. Da byen lå på grænsen til Iran, brugte kurderne det bjergrige grænseterræn som en slags skjold. De kurdiske oprørere havde succes.

Men senere indgik den tyrkiske leder Mustafa Kemal Atatürk en aftale med den iranske Shah om hjælp til den tyrkiske hær. I juli samme år gik tyrkiske tropper ind i Iran og nu var kurderne i Agirî således omringet fra alle sider. Dette vendte krigens gang til tyrkernes fordel i oprøret. Den tyrkiske hær tilfangetog de kurdiske partisaner og andre og skød dem.

Netop nederlaget fra Agirî var med til at overbevise Celadet Bedirxan om nødvendigheden af at fokusere mere på kulturelle projekter, som det kurdiske sprog.

Kommentér via Facebook

kommentarer