Først ”ayib” misforståelser

KÊR: kniv 🔪 på kurmancî ↔ penis på soranî. Jeg beder om en kniv (Kêr) til maden, og den soranî-talende forstår det som penis (kêr)

KÎR: penis på kurmancî ↔ dybt på badînî. Badînî udtaler kûr (dyb) som kîr. Penis udtales på badînî som Gîr

REHET Î: har du det godt i Konya, Efrîn, Kobanî ↔ siges når man har fået udløsning efter sex i Silêmanî. Du må som Konya-kurder aldrig sige Çir dikî, rind î, rehet î til en Silêmanî-kurder.

: alle/alt i Efrîn, Konya, Çorum ↔ Lort 💩 på badînî. Når Efrîn-kurder siger ”min gî xwar” (jeg har spist alt), forstår badînî-kurder det som ”jeg har spist lort”. Efrîn, Konya, Çorum siger også ”min giştik xwar”. Egentlig hed det på badînî, men dialekten ændrer Û til Î.

HÊLIK: æg 🥚 i dele af Urmiye og Selmas ↔ testikel i Efrîn. Flertalsform af Hêlik er Hêlikan eller Hêlika. Det minder om soranî-ordet for æg, Hêlka. Så da en soranî-talende spørger en kvinde ”vil du ikke ha’ hêlka (æg)?”, forstår hun det som ”vil du ikke ha’ testikler?”

POZ: næse 👃 på kurmancî ↔ bagdel i dele af iransk og irakisk Kurdistan: En mand siger til en kvinde: ”Du har en flot ring i næsen (poz), som din mor.” Hun forstår det som ”du har en god røv, som din mor”.

CIL: tøj 👚i Kobanî ↔ tæppe i Efrîn, Konya ↔ menstruation 🩸i Nisêbîn ↔ hestedækken i Maku. Nisêbîn kalder også “tøj” for Cil. Men det kan også betyde “menstruation” i Nisêbîn. Jeg går ind i en butik for at købe tøj (Cil). ”Vi har ikke cil,” svarer manden fra Konya. Jeg undrer mig, for det er fyldt med tøj. Han mente ”tæppe”.

XIR: penis i Konya og mange steder ryd op (xir ke) i Urmiyê, Wan, Mûş ↔ Alle/alt i Duhok og Şêxan ↔ Rundt i Serpêlî Zehaw og på Feylî. Min ven fra Duhok siger ”Jeg har spist alt” (Min xir xar), men hos os betyder det ”Jeg har spist penis.” En dag siger en feylî-kvinde til en kurmancî-mand ”Gå rundt” (Xir bixwe), hvor han forstår det som ”spis penis!”

ÇÛK: penis på soranî ↔ fugl 🐦 på kurmancî. Derudover hedder penis kêr på soranî

TILÎ: finger de fleste steder ↔ fuckfinger 🖕i Efrîn

KÊRGE: kanin 🐇i Efrîn, Kobanî ↔ dyrke sex med æsel 🐐 i Serpêlî Zehaw

KUTAN(D): Slå i Efrîn og tyrkisk Kurdistan ↔ banke på døren i dele af Kobanî ↔ Dyrke sex i Qamişlo, Dêrika Hemko, Mêrdîn. En mand fra Efrîn siger til en mand fra Mêrdîn: “Ezê te bikutim” (jeg slår dig), men vedkommende forstår det som “jeg k…. dig”.

Ç: Min finger (Pîçê min) i Efrîn ↔ Horeunge i Qamişlo ↔ Skrue i Serpêlî Zehaw

KILIK: Hale på soranî  Klitoris nogle steder i irakisk Kurdistan

WERE KINIM: kom hen til mig i Mehabad ↔ kom ind i min røv i Serpêlî Zehaw

BEVAXŞA TALXO LE ÇO: Undskyld, håber I har haft det godt i Seqiz ↔ Undskyld det gik sådan i din røv i Mehabad

BER: foran flere steder  behåret del af kønsdel i Serpêlî Zehaw

XWA LE GELLIT: Må Gud være med dig på soranî ↔ Salt 🧂i dit skridt på Kirmaşanî og Feylî

“XIR” og “CIL” i Gyldendals “Kurdisk Dansk Ordbog” (1994, Mesut Zîlan)

Nu de øvrige misforståelser

PIRÇ: hår i Urmiye ↔ kropshår i Efrîn

CIWAN: ung på kurmancî ↔ smuk, pæn og ung på soranî

KUR: hvor i Kobanî ↔ søn i Sine, Silêmanî, Duhok, Urmiye

KER: æsel ↔ døv

BIRA: bror ↔ forhåbentlig

ÇAY BIRRŞINIM ERAT: Vil nogen have té? i Xaneqîn og Kirmaşan ↔ Kan forstås som Skal jeg spilde té på dig på soranî. På soranî hedder det derudover Çayit bo birrjênim eller Çay têkem bo to

ÇIRA: hvorfor i Kobanî, Tetwan, Dêrika Hemko, Urmiye ↔ lampe i Çorum

ÇELENG: smuk i Çorum ↔ dygtig i Botan

HALO: hallo mange steder📞↔ Sådan i Qamişlo

VIR: her på mange dialekter ↔ løgn i Efrîn

BERZE: forsvundet i Duhok og Colemêrg ↔ høj på soranî

BOQ: frø 🐸 i Silêmanî ↔ at skubbe i Kelar. En bil med en mand fra Kelar ender i en grøft. En mand fra Silêmanî vil hjælpe, mens ham fra Kelar råber ”Skub (boq) bilen for mig”. Manden fra Silêmanî er forvirret: ”Bruger folk fra Kelar frøer (boq) til at få biler op af grøfter?”

: tiltaleform til kvinder på kurmancî ↔ jo i Bumsuz, Kobanî, Efrîn

ÇÊBÛ: udført på fleste dialekter ↔ godt på andre dialekter

DUKER 🐐🐐: To æsler på fleste dialekter ↔ røg 💨 i Hewlêr. Hewlêr siger også “duker” til to æsler 

: mor på mange kurmancî-dialekter ↔ landsby på soranî og i Çorum

ŞÎN: blå 🔵 ↔ sorg😢

ŞOR: Snakke i Kobanî ↔ salt andre steder

METÊ: Kom ikke! i Efrin / faster mange steder

: Fortæl i Konya, Kobanî, Efrîn ↔ kom andre steder

TUNE: ikke-tilstede, ikke-eksisterende i Konya, Efrîn, Serêkaniyê  ↔ Stærk mad og te-kaffekande i Serpêlî Zehaw

EZMAN: Sprog og tunge 👅i Zaxo, dele af Duhok ↔ himmel ☁️på kurmancî

EYÊ: Ja på Şikakî ↔ mor i Kobanî

ŞAX: bjerg ⛰️på soranî  ↔ gren på kurmancî. Derudover hedder “bjerg” Çiya på soranî  

ZELAM/ZILAM: mand i tyrkisk og irakisk Kurdistan ↔ nedsættende ord for mand i iransk Kurdistan

KURMANC: kurder i syrisk Kurdistan og det meste af tyrkisk Kurdistan ↔ nedsættende, person uden status i Colemêrg, Urmiyê, Badînan

KIRAS: skjorte 👕og kjole 👗i Silêmanî ↔ kjole 👗i Hewlêr

AR: ild 🔥 i Çorum og dele af Efrîn ↔ mel i dele af Dêrika Hemko

QIJ: hår på soranî ↔ rodet hår i Efrîn

QOZ: smuk (om mænd) på soranî ↔ skæv på kurmancî

SUR/SÛR: bymur og frostvejr på kurmancî ↔ varm te og kaffe i Serpêlî Zehaw

ŞÊR: løve 🦁 fleste steder ↔ vandhane 🚰i Kirmaşan

ÇERM: hud i Dêrika Hemko ↔ lammeskind i Serpêlî Zehaw

ŞEWÎ: skjorte og kurdisk damedragt på kelhûrî ↔ nattøj andre steder

ÇEK: Tøj 👚i Serhed og hos Xerbî i Qamişlo ↔ våben 🔫hos andre

PÊ/PÎ/PIYI: fod 🦶i Amed og hos Aşitî i Qamişlo ↔ skulder hos Xerbî i Qamişlo

EZ QERÎMÎ ME: jeg blev træt i Dêrika Hemko ↔ jeg fryser i Efrîn

QÎMETÊ XWE ZANIBE: Pas godt på dig selv i Kobanî ↔ kend din pris i Dêrika Hemko

ZIGURD: Ugift i visse soranî-talende områder ↔ ballademager, arrogant i Qamişlo

LAW: Ung på soranî ↔ Dreng på kurmancî. “Genc” betyder også ung på soranî.

KU: Som ↔ Hvor

KIRTIK: Jakke 🧥nogle steder i Efrîn ↔ bluse 👚andre steder i Efrîn

MAR: Slange 🐍 de fleste steder ↔ hus 🏠 i Hewlêr. Hewlêr kalder både “hjem” og “slange” for mar. En gæst skal hjem til ven fra Hewlêr. ”Mit hus (mar) er stor,” siger værten i telefonen. ”Har du en slange?” siger gæsten skræmt.

AWARE BÛM: Jeg kom for sent i Kobanî ↔ Jeg var flygtning/blev fordrevet på soranî ↔ Jeg var doven, ikke-god på andre kurmancî-dialekter

ŞEQAM: lussing på nogle kurmancî-dialekter ↔ gade på soranî

BAZDA: at danse 💃i Kobanî ↔ at løbe 🏃‍♀️på andre kurmancî-dialekter

TU BI XÊR HATÎ: Velkommen på kurmancî ↔ Kan forstås som Tu xêr e hatî ?= hvorfor er du kommet? i Efrîn. En mand fra Kobanî siger ”Tu bi xêr hatî” til en ven fra Efrîn, der misforstår og svarer: ”Ikke noget, jeg skulle bare besøge dig”.

AX: oh, ak ↔ jord

SAZ: Strengeinstrument 🎵 ↔ arrangement 

HÊLÎN: fuglerede 🪺 på kurmancî ↔ æg 🥚i Efrîn

Du kan hurtigt komme galt afsted, når du taler kurdisk. Det kan være farligt at blive opereret på kurdisk, for ét ord på én dialekt kan betyde noget andet på en anden dialekt.

Og dog: Flere af de ovenstående eksempler er lidt ”overdrevne”, for afhængig af situationen vil kurdisktalende godt kunne regne ud, hvad der menes og dermed ikke misforstå ordet.

Tak til alle, der har hjulpet.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer