“Amedi er en kæmpe kulturperle, som har et enormt turismepotentiale, der rækker langt udover Kurdistans grænser,” siger Kristian Alex Larsen, der har udgivet bog om byen.
Kristian Alex Larsen er en arkæolog fra en blandet dansk-græsk familie, født i Aarhus. Han har udgivet bogen “Amedi – Historical sites and moments of a great Kurdish town” fra Avesta forlaget om byen Amediyah (Amêdî) i irakisk Kurdistan. Interview med forfatteren:
Hvad inspirerede dig til at skrive bog om en kurdisk by?
For det første er det ikke en tilfældig kurdisk by. Amedi står på Iraks forslagsliste til UNESCOs verdensarvsliste. Derudover er det min kones hjemby. Endvidere er det en spændende by pga. dens udseende, dens beliggenhed i denne dal, men selvfølgelig også de historiske bygninger.
Har det været fremmed for dig at komme til Kurdistan?
Nej, pga. min halv græske baggrund oplever jeg, at kurdere og grækere ligner hinanden, spiser i høj grad samme mad og begge to er meget gæstfrie. Både kurdere og grækere har klagesange. Jeg synes ikke, at man skal overdrive kulturforskelle. Det handler også om ens indstilling, så jeg oplever ikke kultur som en stor barriere.
Hvad med den religiøse forskel?
Amedi har tilsyneladende et afslappet forhold til religion og forskellige religioners tilhængere deltager til hinandens højtider.
Der er også andre spændende byer i Kurdistan man kunne skrive om….
Hvis man kigger i området omkring Amedi, så er der Rewanduz, Akre, der er mange andre. Eller Mardin i den tyrkiske del af Kurdistan, men jeg valgte Amedi, fordi det er den by, jeg kender og det er min kones hjemby.
Hvor lang tid tog processen?
Jeg fik ideen for fem år siden og tog noter til. Jeg har lavet mange andre ting ved siden af, så jeg har ikke siddet og kun skrevet bogen. For tre år siden begyndte jeg mere ihærdigt at skrive bogen. Så et års tid har jeg arbejdet med den, samtidig med at jeg gik på en uddannelse. For to år siden begyndte jeg at se på muligheden for at få den udgivet. Det har været en lang proces. Det var svært for forlaget Avesta at udgive en bog på engelsk, men det lykkedes.
Hvor mange gange har du været i Amedi?
Cirka 10 gange, hvor jeg har lavet undersøgelser og har så har jeg fået fat i engelsk og tysk litteratur, men jeg har også brugt noget lokal litteratur.
Hvad var den lokale reaktion?
Der var lokal begejstring fra min kones familie. Der var også en 85 år gammel kvinde. Nogle af hendes beretninger er nævnt i bogen og de siger mange ting om Amedi, da hun voksede op. Hendes familie var begejstret for ideen om bogen. Selv hvis de ikke kan engelsk, vil det glæde dem at se bogen.
Hvor stammer navnet Amedi fra?
Der er ikke nogen løsning på, hvor navnet kommer fra, men der er mange myter. Men ikke mange af de myter, er der evidens for. En fortælling er, at det stammer fra Imad al-Din Zengi (1085-1146), som var områdets hersker i en periode. Efter han erobrerede byen, begyndte man at bruge navnet Al Imadiyah. Men det jo ikke det samme, selvom det ligner. Ordets rod betyder også søjle. Ordet Amud betyder søjle på arabisk og hebræisk.
Hvad med mederne?
Det kan ikke udelukkes, at det har med mederne at gøre. Men der er ikke nærmere evidens for det. Sprogkyndige siger, at det ikke har med mederne at gøre. Men i sidste ende bliver det gætværk.
Hvad er Amedis betydning for kurdisk historie?
Amedis betydning er primært via Badinan Emiratet, hvor Amedi var hovedstad og så har byen deltaget i kurdiske opstande i 1961 og 1991. Derudover er Amedi i høj grad kendt blandt kurderne i Irak og blandt arabere, der kommer der som turister fra resten af Irak, til Sulav.
Hvad er jødernes og kristnes betydning for Amedi?
Både Amedi og resten af Irak og irakisk Kurdistan har haft mange kristne og jøder. Primært som følge af deres antal, fordi der var rigtig mange. Jøderne var på visse tidspunkter majoritet i Amedi-området. Men det er ikke dem, der havde elitepositioner. Men jøderne var alle ikke-stamme folk. Kristne var overvejende ikke-stamme på nær de Hakkari-kristne. De havde til gengæld magt og indflydelse. Jøder og kristne var mere produktionsfolk i hele regionen. Man har været bevidst om hvem, der var hvad. Men det er ikke sådan, man har holdt sig fra hinanden. Skikkene mindede også om hinanden.
Noget andet du især faldt over?
Jeg er meget fascineret af de tre klipperelieffer, som er meget slidte. De er foran Mosul-porten i Amedi. De vurderes til at være fra den parthiske tid, altså 2000 år gammel. Mosul-porten er 1200 år yngre, så det er interessant at man laver sådan en flot port foran klippereliefferne. Det er en smuk kunst, som skaber forbindelse til den dybe oldtid. Mosul-porten er symbol på tolerance, fordi den har en symbolik, som folk fra forskellige religioner kan forstå. Herskeren Lu-Lu (1225-1259) lagde sin aftryk på Mosul-porten og undgik, at Amedi fik samme skæbne som Bagdad ved den mongolske invasion. Lu Lu ville med udsmykningen ville gerne omfavne alle grupper.
Hvordan ser du byen i forhold til turisme?
Amedi er en kæmpe kulturperle, som har et enormt turismepotentiale, der rækker langt udover Kurdistans grænser. Men hvis der kommer alt for mange turister, bliver byen ødelagt. Mennesker slider og nogle kommer til at ødelægge ting. Så det er vigtigt, hvis man vil have flere turister, at man samtidig gør nogle ting, der kan beskytte de slidsomme ting, som turister påfører byen.
