“Styrkede vores selvværd og selvtillid” – historien bag kurdisk folkedans i Danmark
I 45 år har der været kurdisk folkedans i Danmark. Side om side, hånd i hånd og skulder om skulder. Fodtrinnene og armbevægelserne går videre i kæden en efter en. I slutningen af kæden tilslutter flere og flere sig dansen. Ældre, unge, mænd og kvinder. Den kurdiske kædedans er i gang. Det hedder Govend, Bazdan, Helperke, Dîlan, og så videre. Kært barn har mange navne. Ifølge et gammelt sagn dansede kurderne oprindelig løs i syv dage i forbindelse med bryllup og de ville danse ”om der så regnede kugler ned fra himlen”. Historisk har kurdiske dansegrupper eksisteret overalt i Danmark. Nogle [...]
Kürt Remzi – Centralanatoliens legende
Kürt Remzi var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk og dermed bidrog til et bevare et truet sprog. Remzîyê Elî Kino, også kendt som Kürt Remzi (”Remzi kurderen”), var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk. Dengang var kurdisk sprog, klædedragter og andre kulturelle udtryk, selv ordene 'kurder' og 'Kurdistan', streng forbudt i Tyrkiet. Kurdernes blotte eksistens blev benægtet. Disse var i stedet 'bjergtyrkere', der blot havde fået deres navn, fordi deres støvler i sneen frembragte en lyd i retning af 'kart, kurt'. Således måtte besøgende slægtninge ikke tale kurdisk med [...]
Filmen som våben: Yılmaz Güney
I dag er det 40 år siden Yılmaz Güney døde. Güney var en rebel, der med filmmediet i hånden sikrede kurdisk film international anerkendelse. Læs portræt af kunstneren og oprøreren Yılmaz Güney. Yılmaz Güney var en kurdisk instruktør, forfatter og skuespiller. Han var i sin samtid en oprører, der gennem sin kunst gjorde oprør mod det tyrkiske system. Hans kritiske stillingtagen til samfundsordenen var en rød tråd i alle hans værker, der alle var store succes’er, som rakte langt ud over Tyrkiets grænser. Med ham ved roret oplevede tyrkisk film således sin guldalder. Det var med denne avantgardist i spidsen, [...]
Kurdiske modstandssange
En kurdisk musikgenre, der meget konkret har opfordret til opposition mod de tyrkiske, iranske, irakiske og syriske myndigheder og glorificeret oprørere er Destan, Lawikê Siwaran eller Stranên Berxwedanê, ”modstandssange”. Forsker og ekspert i kurdiske forhold David Romano, der har beskæftiget sig med sammenhængen mellem medier og etnisk bevidsthed, påpeger, at en følelse af undertrykkelse på baggrund af etnicitet ”legitimerer mobilisering og politisering af etnicitet med det formål at forsvare sig selv og sin gruppe”. Budskaber om modstand mod myndighederne appellerer på den måde godt til mennesker, der er utilfredse med en bestemt politik. Således nævnes vreden over den tyrkiske hærs [...]
Efrîn – olivenbyen fra A til Z
Efrîns dialekt, kultur, historie, musik - og succes i Danmark. Efrîn er en by i syrisk Kurdistan (Rojava), der især er kendt for sine oliventræer. Byen og distriktet er opkaldt efter Efrîn-floden, der deler den i to halvdele. Byen var en del af det romerske Syrien indtil den muslimske erobring af Levanten i 637. Historisk har Efrîn været kendt på græsk som Oinoparas under Seleukiderriget (312 f.Kr.–63 f.Kr.), som Ufrenus i romertiden (27 f.Kr.–476 / 1453) og på arabisk som Afrin. Kurderne kalder det Efrîn – og mere historisk Avrîn eller Avarîn. Området ligger i Kurdernes Bjerg (Çiyayê Kurmênc). Der [...]
Radio Jerevan: Radiostationen, der bevarede kurdisk kultur
”Jeg har to mødre; den ene er min biologiske mor, og den anden er Radio Jerevan,” Osman Baydemir. Êrîvan xeber dide! “Jerevan taler!” Det var de første ord, som lytterne hørte fra Radio Jerevan, der sendte fra den armenske hovedstad. Dengang hørte Armenien under Sovjetunionen og radiostationen nåede bredt ud. ”Da jeg var barn, tændte min far for kurdisk radio i smug, fordi kurdisk var forbudt i Tyrkiet,” fortalte den kurdiske politiker Osman Baydemir mig under mit besøg i Diyarbakır (Amed) i tyrkisk Kurdistan i 2011. ”Vi hørte folkesangerne og det er som om, at jeg stadig kan høre sangene [...]
Kirkan: Hvorfor kunst?
Læs interviewet med den anerkendte dansk-kurdiske kunstner Ilos Ilyas Kirkan: Fra Konya til København, fra København til London, fra London til Lissabon. Plus alle de op til 20 byer, hvor han har udstillet. ”Farvekombinationen og penselstrøgene i Ilyas’ kunst førte mig på en rejse hen imod menneskets komplekse dybder og de mange lag af historier og identiteter vi alle bærer på.” siger Gladsaxes viceborgmester, SF's internationale talsperson og statsrevisor Serdal Benli om den dansk-kurdiske kunstner Ilos Ilyas Kirkan. Hvorfor kunst? Mine forældre er kurdere og talte kun kurdisk, som dengang var strengt forbudt i Tyrkiet. De var analfabeter og min [...]
Ny bog: Kurdistan û Tu
Dansk-kurderen Jwan Osman har udgivet bogen "Kurdistan û Tu" (Kurdistan Og Dig), der skildrer kærligheden mellem Kurdistan og en elsket person. Bogens indhold består af digte og tekster, præsenteret på både arabisk og kurdisk. Opstillingen, hvor den arabiske del findes på venstre side og den kurdiske på den højre side, gør det lettere for læsere, der kender det ene sprog, at udforske og lære det andet. Et citat fra bogen lyder: "Min elskede, Jeg beklager, Fordi jeg deler min kærlighed Mellem dig og mit land. Når jeg beskriver dig, Kigger jeg på mit Kurdistan. Og når jeg beskriver mit Kurdistan, [...]
Şivan Perwer – de undertryktes stemme
Şivan Perwer bidrog med sin sangkunst til at bevare det kurdiske sprog, som forskellige regimer prøvede at udrydde. Engang blev drengen Ismail Aygün tævet af sin rektor for at tale kurdisk. Rektoren var i øvrigt selv kurder. År senere blev drengen en af verdens mest kendte kurdiske musiker under navnet Şivan Perwer og utroligt populært, omend han i perioder er kommet i politisk stormvejr. Şivan Perwer debuterede som sanger i 1975 med albummet Govenda Azadîxwazan (”Frihedskæmpernes Govend”). Senere endte han med at blive en meget populær sanger. Şivan Perwers unge dage. Kurdere i mellemøstlige og europæiske hovedstæder har ofte påpeget ham [...]
Dansker udgiver bog om kurdisk by
"Amedi er en kæmpe kulturperle, som har et enormt turismepotentiale, der rækker langt udover Kurdistans grænser," siger Kristian Alex Larsen, der har udgivet bog om byen. Kristian Alex Larsen er en arkæolog fra en blandet dansk-græsk familie, født i Aarhus. Han har udgivet bogen "Amedi - Historical sites and moments of a great Kurdish town" fra Avesta forlaget om byen Amediyah (Amêdî) i irakisk Kurdistan. Interview med forfatteren: Hvad inspirerede dig til at skrive bog om en kurdisk by? For det første er det ikke en tilfældig kurdisk by. Amedi står på Iraks forslagsliste til UNESCOs verdensarvsliste. Derudover er det [...]