Af Deniz Berxwedan Serinci
Foto: Matthias Bjørnlund
Interview med Mellemøstekspert Mehmet Ümit Necef

Hvordan påvirker folkemordet forholdet mellem tyrkerne og armenierne i dag?
– Det forpester forholdet. Det faktum, at tyrkerne afviser begivenhederne som folkemord og nærmest gør grin med det, ophidser den armenske side. Den armenske part begår sommetider også ekstreme ting, såsom ASALA’s (Den hemmelige armenske hær befrielsen af Armenien) handlinger, hvor man slog tyrkiske ambassadører ihjel. Eller hvor man dræbte uskyldige flypassager i Orly Lufthavnen i 1983, hvor 8 mennesker døde.

Alt dette øgede den tyrkiske nationalisme og de kunne nu bruge den slags episoder til at bekræfte deres had mod armenierne “se, de er jo alle terrorister.” Nationalismer og ekstremismer bekræfter og øges af hinanden.

Nu nævner du armenske forbrydelser. Hvad med begivenhederne i 1915 – hvordan var det med armenske forbrydelser dengang?
De armenske hærstyrker, der kom sammen med russerne til Anatolien i 1916, 1917, begik massakrer på muslimerne i Wan og Varto. Som forfatter Christopher de Bellaigue skriver i sin bog “Rebel Land”, hvor han nævner landsby for landsby, hvor visse armenske hærstyrkerne massakrerede muslimske landsbybeboere. Nogle armenske intellektuelle anerkender også det faktum, at armeniere massakrerede muslimer, såsom Etyen Machupyan.

Men når du fortæller dagens tyrkere, hvad Osmannerrigets gjorde mod armenierne, benægter de det straks “hvad var det lige, armenierne gjorde mod os tyrkere”, fordi skolebørn i Tyrkiet lærer kun kom armenske massakrer på dets statsborgere og ikke omvendt.

Armenske styrker massakrerede senere landsbybeboere i Wan og Varto, altså kurdiske områder. Hvordan ser kurderne på armenierne?
Når jeg rejser til de nordlige dele af Sydøsttyrkiet, altså Wan, Agirî, Qers, osv. mærker jeg en stor fjendtlighed fra kurderne overfor armenierne. Hvis du spørger kurderne her om armenierne, svarer de straks “armenierne slagtede os.”

Men når du tager lidt sydpå, til Diyarbekir, Mêrdîn, Hekarî, indrømmer kurderne der, hvad der skete mod armenierne i 1915 – “vores bedsteforældre begik forfærdelige ting” og skammer sig. Men de fleste kurdere accepterer begivenhederne i 1915 som et folkemord.

24. april er det 95 år siden, at Det Osmanniske Rige startede massakrerne på armenierne i det, der af historikere betegnes som et folkemord. Jiyan.dk bringer derfor et tema om det Armenske Folkemord. Læs også:
KURDERE BÅDE DRÆBTE OG REDDEDE ARMENIERE
ANERKENDELSE AF FOLKEMORD SVARER TIL AT FORKASTE TYRKISK SELVFORSTÅELSE
FOLKEMORD FORPESTER FORHOLD MELLEM ARMENIERE, TYRKERE OG KURDERE
GULAN AVCI: ERDOGANS TRUSLER SPIL FOR GALLERIET
TYRKISK-ARMENSK FRED BETYDER IKKE ANERKENDELSE AF FOLKEMORD
DANIELLA KUZMANOVIC: TYRKERNE FRYGTER FOR NATIONAL ÆRE

Kommentér via Facebook

kommentarer