56 måneders fængsel til prokurdisk politiker
En tyrkisk domstol i byen Diyarbakir har igår idømt Nursel Aydogan, parlamentariker fra det pro-kurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP) til fire år, otte måneder og en uges fængsel. Fængselsstraffen imod Aydogan er den første mod et medlem af parlamentet i år i Tyrkiet. Anklageskriften lyder på, at Aydogan, "selvom hun ikke er medlem, har begået forbrydelser på vegne af en terrororganisation," med henvisning til Kurdistans Arbejderparti (PKK), der har ligget i krig med Tyrkiet i tre årtier. Aydogan anklages for at sprede propaganda på vegne af PKK og deltage i mindst fem protester, og en begravelse af mindst én PKK-kriger. [...]
Tyrkiet bosætter irakiske turkmenere i kurdisk landsby
De tyrkiske myndigheder har genbosat 5300 irakisk-turkmenske flygtninge i en lejr i en alevi-kurdisk landsby i Maraş-provinsen i det sydlige Tyrkiet. Der er tale om 750 turkmenske familier, der nu flytter ind i Sivricehoyuk-landsbyen. Næsten alle turkmenerne kommer fra byen Tal Afar og Mosul, der begge kontrolleres af Islamisk Stat (IS). Maraş var byen, hvor der i december 1978 var en blodig massakre imod byens alevi-kurdere. Flere hundrede mænd, kvinder og børn blev myrdet af tyrkiske nationalistiske grupper, såsom de "Grå Ulve". De lokale fra Sivricehoyuk har protesteret imod bosættelsen af de irakiske turkmenere. Politikere fra oppositionspartierne Folkenes Demokratiske Parti [...]
Tyrkiet lukker kurdiske foreninger
83 foreninger er blevet lukket af de tyrkiske myndigheder på det seneste, heriblandt Det Kurdiske Institut i Istanbul, Roboskî foreningen, Dêrsim Kulturforening samt ikke-kurdiske foreninger. Se listen her:
“Jeg er ikke PKK’s talsmand eller sympatisør”
Selahattin Demirtaş: "HDP har intet ansvar for blodsudgydelserne. De, der besluttede at afslutte fredsprocessen var præsidenten og premierministeren." Selahattin Demirtaş, den fængslede medleder af Folkenes Demokratiske Parti (HDP), sagde under et retsmøde, hvor han står anklaget for at have "fornærmet" præsident Recep Tayyip Erdogan. "Jeg er ikke PKK's manager, medlem, talsmand eller sympatisør. Jeg er medformand for HDP," sagde Demirtaş. "Jeg kritiserer alle former for vold og krig," tilføjede han fra sit fængsel i den nordvestlige provins Edirne. "Det interessante er, at selvom udtalelserne om, at fredsprocessen (mellem PKK og den tyrkiske regering) var afsluttet, kom fra embedsmænd, så bliver jeg [...]
“Sådan kidnapper jeg kvinder ud af IS”
”De kidnappede kvinder kontakter mig," siger Khalil Dikhi. "Så laver jeg en aftale med dem og ringer til mine hemmelige folk i Mosul.” Af Deniz Serinci Nogle af de tusinder af ezidier, der blev kidnappet af Islamisk Stat (IS), er blevet reddet ud via smuglere. En af disse smuglere er den 39-årige advokat og ezidi Khalil al Dikhi, der med egne ord ”kidnapper kvinderne ud af IS”. Nogle af Dikhis slægtninge blev dræbt af IS. 78 andre slægtninge blev kidnappet. Efter IS’ indtog i Shingal/Sinjar, lavede Dikhi en gruppe sammen med blandt andet sin kone Ameena Saeed Hassan, der er [...]
Mand smugler kidnappede kvinder ud af IS
IS har kidnappet Abdullah Shirims bror og søster. Nu redder han kidnappede ezidier ud af IS. Det koster Abdullah dødstrusler. ”IS’ trusler skræmmer mig ikke," siger han "For min bror, søster og 56 slægtninge er kidnappede. Jeg har allerede mistet alt. Hvad skulle jeg mere miste?” Af Deniz Serinci Over 2000 kvinder, børn og mænd er sluppet ud af fangenskab hos Islamisk Stat (IS). Tallet dækker over ezidier, der er tilhængere af en før-islamisk religion, som IS anser for at være vantro. Hvor nogle af kvinderne er blevet reddet ved fangeudvekslinger, er andre kommet ud af IS med hjælp af [...]
Forudså kurdisk IS-krigers fremtid
I Rawand Tahers blå bog fra 2006 står der, at han en dag "bliver leder for den ny islamiske stat”. Ni år efter blev han dræbt, mens var en ledende kriger hos Islamisk Stat (IS). 28-årige Rawand Taher fra Nørrebro endte sine dage hos Islamisk Stat (IS) i bevægelsens hovedby Raqqa, da en amerikansk drone dræbte ham den 7. december 2015. Ni år tidligere hed det i Rawands Blå Bog fra Frederiksberg Gymnasium under ”fremtid”: ”Bliver leder for den ny islamiske stat og hans gode ven og undersåt Basilmus.” Under ”Klassens råd” står der: ”Pas på PET!” Med Basilmus henvises [...]
Dansk-kurder indspiller video for Peshmerga
Den 26-årige dansk-kurder Shalaw Kaka fra Vejle har indspillet en dansk-sproget video om Peshmerga-styrkernes kamp mod Islamisk Stat (IS).
“Det er ikke muligt at nedkæmpe IS uden Peshmergas offer”
"I gør, at Frankrig kan være sikker. Jeg lykønsker jer," lød det fra Hollande under et fælles pressemøde med Barzani. Frankrigs præsident Francois Hollande ankom i dag til Hewlêr for at mødes med præsidenten af Kurdistans Regionale regering, Masoud Barzani og besøge franske og Peshmerga-styrker i regionen. Hollande blev ledsaget af Barzani. Den franske præsident roste Peshmergas "mod og selvopofrelse." "I gør, at Frankrig kan være sikker. Jeg lykønsker jer," lød det fra Hollande under et fælles pressemøde med Barzani. "Det er ikke muligt at nedkæmpe IS uden Peshmergas offer," tilføjede han. Hollande og hans delegation mødtes desuden med børn af [...]
PKK og HDP fordømmer angreb i Istanbul
"Vi tager skarpt afstand fra dette barbariske angreb. Vi deler familiernes sorg," siger Murat Karayilan. Medlem af Kurdistans Arbejderpartis (PKK) eksekutivkomité Murat Karayılan fordømmer angrebet i Istanbul i nat, der kostede 39 mennesker livet. "Vi tager skarpt afstand fra dette barbariske angreb. Vi deler familiernes sorg," siger Karayilan til PKK-mediet FiratNews. Samtidig afviser Karayilan at nogen kurdiske gruppe er involveret i angrebet, heller ikke Kurdistans Frihedshøge (TAK), der er kendt for at angribe blandt andet civile. "Jeg er af den opfattelse, at TAK ikke ville gennemføre et sådant angreb." Også Folkenes Demokratiske Parti (HDP), der regnes for at være den [...]