En tyrkisk domstol i byen Diyarbakir har igår idømt Nursel Aydogan, parlamentariker fra det pro-kurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP) til fire år, otte måneder og en uges fængsel.

Fængselsstraffen imod Aydogan er den første mod et medlem af parlamentet i år i Tyrkiet.

Anklageskriften lyder på, at Aydogan, “selvom hun ikke er medlem, har begået forbrydelser på vegne af en terrororganisation,” med henvisning til Kurdistans Arbejderparti (PKK), der har ligget i krig med Tyrkiet i tre årtier.

Aydogan anklages for at sprede propaganda på vegne af PKK og deltage i mindst fem protester, og en begravelse af mindst én PKK-kriger.

Aydogan, der er etnisk tyrker, har repræsenteret den kurdiske provins Diyarbakir/Amed i det tyrkiske parlament siden 2011.

I november blev medlederne af HDP, Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ samt øvrige HDP-parlamentarikere anholdt.

Tyrkiet anklager HDP for at støtte PKK, der står på Tyrkiets og EU’s terrorliste. HDP afviser anklagen om at støtte PKK og beskylder den tyrkiske præsident Erdogan for at forfølge politiske modstandere.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer