IS har kidnappet Abdullah Shirims bror og søster. Nu redder han kidnappede ezidier ud af IS. Det koster Abdullah dødstrusler. ”IS’ trusler skræmmer mig ikke,” siger han “For min bror, søster og 56 slægtninge er kidnappede. Jeg har allerede mistet alt. Hvad skulle jeg mere miste?”

Af Deniz Serinci

Over 2000 kvinder, børn og mænd er sluppet ud af fangenskab hos Islamisk Stat (IS). Tallet dækker over ezidier, der er tilhængere af en før-islamisk religion, som IS anser for at være vantro.

Hvor nogle af kvinderne er blevet reddet ved fangeudvekslinger, er andre kommet ud af IS med hjælp af smuglere.

En af smuglerne er 46-årige Abdullah Shirim, der også selv er ezidi.

Da IS indtog Shingal/Sinjar den 3. august, forskansede han sig ligesom cirka 50.000 andre ezidier oppe på Sinjar-bjerget. Sammen med Shirim var hans kone, to sønner på 21 og 16 år samt to døtre på 10 og fire år også med oppe på bjerget. Det var 45 grader varmt oppe på bjergets træløse skråninger uden nogen beskyttelse mod solen, ligesom der heller ikke var tilstrækkelig mad og vand. De turde ikke gå ned af bjerget af frygt for at blive henrettet af IS.

”Mine børn spiste ikke noget i 48 timer. Vi fandt senere én flaske, som vi – seks personer – så delte,” husker Shirim. ”Senere fandt vi nogle agurker og auberginer og spiste det.”

Efter en uge, lykkedes det ezidierne – inklusiv Shirims familie – at komme ned af bjerget, da de syrisk-kurdiske Folkets Forsvarsstyrker (YPG) åbnede en korridor fra bjerget ind til Syrien.

Abdullah Shirim med journalisten Deniz Serinci

Abdullah Shirim med journalisten Deniz Serinci

”Men kampen var ikke slut for mig der, for min 28-årige søster, 51-årige bror og 56 slægtninge er stadig savnede. IS har formentlig kidnappet dem,” fortæller Shirim.

Familiefaren valgte at tage sagen i egen hånd og begyndte at lede efter sine forsvundne familiemedlemmer. I jagten på dem, hørte han om andre ezidier, som også var fanger. Familierne gav Shirim penge. Til gengæld skulle han redde deres døtre ud af IS. En af de kvinder, der blev reddet ud, er Merve Shingali.

I byen Raqqa, IS’ hovedstad i Syrien, var den dengang 21-årige ezidi-kvinde Merve fange hos IS, på anden måned. Hun var allerede blevet solgt til fire mænd. Dagligdagens voldtægter gjorde, at Merve havde mistet håbet og foretrak at dø.

”Jeg besluttede mig i fængslet for at hænge mig selv,” fortæller Merve.

”Jeg sørgede for alt i min celle, klargjorde løkken og gik i gang med at hænge mig selv. Jeg nåede at svæve i luften med reb om halsen i få sekunder, inden en IS-mand pludselig brød ind i min celle og stoppede mig.”

Kvindefange forsøgte selvmord

Ved fangenskabets begyndelse havde IS frataget kvinderne deres værdigenstande, herunder guld, penge og mobiltelefoner.

”Jeg skyndte mig at prøve at huske telefonnumre på nyttige pårørende udenad. Jeg lærte min onkels nummer udenad.”

Ezidi-kvinden kom ud af fængslet og blev solgt til en 35-årig irakisk IS-militant. Hun skulle bo i et lille rum på 20 kvadratmeter uden bad, toilet eller køkken. Et par gange om dagen fik hun lov at komme ud for at gå på toilet.

En nat ved sovetid, lod IS-manden ikke døren ind til Merves værelse låse.

”Han sagde, ’måske skal du på toilet i nat, så jeg lader døren stå åben’. Han vidst godt, at i og med fordøren var låst, kunne jeg alligevel ikke flygte.”

Hvad IS-manden ikke vidste, var at Merve havde fundet en ekstra nøgle til fordøren, som hun havde gemt.

”Om natten, da alle lå og sov, iførte jeg mig en heldækkende burka-dragt, så ingen ville kunne genkende mig. Jeg stak af.”

På gaden blev Merve stoppet af en IS-kriger, som forstod, at hun var stukket af. Krigeren truede med at sende Merve tilbage til IS, medmindre hun betalte ham et beløb.

”Jeg fortalte ham, at jeg ikke har penge.”

Merve fik lov til at ringe til sin onkel.

IS-krigeren krævede 20.000 amerikanske dollars (cirka 136.000 danske kroner). Onklen skyndte sig at indsamle det krævede pengebeløb i familien og overførte dem til den IS-militante.

Men onklen turde ikke tage ind på IS-territorium og hente niecen. Derfor ringede han til Shirim, som i stedet tog ind på jihadisternes territorium.

Shirim anlagde fuld skæg

Shirim var dengang ukendt blandt jihadisterne. Han anlagde lidt fuldskæg, satte kurs mod Raqqa i sin bil. Da han ankom, skiftede Shirim over til den syriske dialekt af arabisk og udgav sig for at være muslim. Alt sammen for ikke at skille sig mistænkeligt ud.

Han mødtes med IS-krigeren og Merve i et hus, hvor Shirim overrakte pengene. IS-krigeren forlod herefter huset. Shirim tog den burkaklædte Merve med ind i en bil og satte kurs mod byen Qamishli, 270 km nordøst på. Qamishli er styret af kurdiske YPG-styrker, så der ville de være i sikkerhed. På vej dertil blev Shirim og Merve flere gange stoppet ved IS-checkpoints.

”Hvem er kvinden ved siden af dig?” spurgte en mand ved et checkpoint.

”Min kone,” svarede Shirim og viste et falsk pas med en anden kvindes billede.

”Jeg var megaræd for at IS-manden ville fjerne min burka og indse, at jeg ikke var den samme person, som i passet,” husker Merve. ”Men det vil være imod hans religion at fjerne en kvindes hovedbeklædning.”

IS-manden ved checkpointet lod de to ezidier køre videre.

De kom til Qamishli. Derfra tog de videre til Tyrkiet, som grænser lige op til byen. Og derfra vendte de tilbage til de sikre dele af Irak.

Får dødstrusler på Facebook

På den måde, slap Merve ud af tre måneders fangenskab hos IS med hjælp fra blandt andet Shirim.

To af Merves søstre, bror og far er stadig i hænderne på IS. Merve selv er kommet til Tyskland, hvor hun modtager psykologbehandling.

Siden Shirim er stået frem, har han modtaget dødstrusler på Facebook fra formodede IS-folk eller -sympatisører.

Af sikkerhedsgrunde tager han heller ikke selv til Raqqa mere.

”Familierne til de kidnappede piger giver mig pengene, og jeg koordinerer så redningsaktionerne via telefon,” forklarer Shirim.

Adspurgt om han ikke frygter at miste livet, svarer han.

”IS’ trusler skræmmer mig ikke. For min bror, søster og 56 slægtninge er kidnappede. Jeg har allerede mistet alt. Hvad skulle jeg mere miste?”

Læs mere på POV

Kommentér via Facebook

kommentarer