I Rawand Tahers blå bog fra 2006 står der, at han en dag “bliver leder for den ny islamiske stat”. Ni år efter blev han dræbt, mens var en ledende kriger hos Islamisk Stat (IS).

rawand-taher28-årige Rawand Taher fra Nørrebro endte sine dage hos Islamisk Stat (IS) i bevægelsens hovedby Raqqa, da en amerikansk drone dræbte ham den 7. december 2015.

Ni år tidligere hed det i Rawands Blå Bog fra Frederiksberg Gymnasium under ”fremtid”:

”Bliver leder for den ny islamiske stat og hans gode ven og undersåt Basilmus.”

Under ”Klassens råd” står der: ”Pas på PET!”

Med Basilmus henvises til Basil Hassan, den formodede gerningsmand til drabsforsøget på islamkritikeren Lars Hedegaard i 2013. Rawand var ifølge flere kilder meget tæt på Basil.

Det fortæller David Udsen, der gik i klasse med Rawand og Basil fra 2003 til 2006.

”For det meste hang Rawand og Basil ud sammen. Basil var meget loyal overfor Rawand,” husker 29-årige David, der arbejder som softwareudvikler.

Han beskriver Rawand som en mand, der var ”ret aggressive i sine holdninger, god til at engagere sig i samtaler og velartikuleret i forhold til at præsentere tingene.”

De to fyre var religiøse, fastede under ramadanen, deltog ikke i festerne eller den afsluttende studenterfest.

Når der var islamistiske terrorangreb, tog Rawand ikke afstand, ifølge David.

”Han var snu og vidste godt, at han ikke skulle sige, at han var tilhænger af den slags. Men han kunne argumentere for terroristerne havde gjort, som de gjorde,” fortæller han.

”Rawand mente, at USA selv havde bedt om 11. september-angrebene,” fortæller David med henvisning til angrebene i New York, der kostede næsten 3000 mennesker livet.

Den dansk-kurdiske IS-kriger var ifølge aktivistgruppen Raqqa is being slaughtered silently (RBBS), der rapporter fra IS’ hovedby Raqqa i Syrien, nummer 5 ud af de 13 vigtigste IS-ledere. Derudover var Rawand, hvis familie stammer fra Hewlêr i irakisk Kurdistan, ifølge RBBS, med i IS’ særlige efterretningstjeneste for eksterne anliggender, Amn al-Kharji.

Rawand var hos IS kendt som “Abu Mohammed Kurdi” Ifølge USA var dansk-kurderen et ”betroet” medlem af IS og hjalp organisationen med ”eksterne operationer”. Information skriver, at RT ”stod for håndtering af udstyr og penge.”

Den 7. december 2015 blev Rawand så dræbt af en amerikansk drone i Raqqa. Det skete, mens den danske statsborger kørte i en BMW på en af de centrale veje i byen sammen med et højtstående medlem af IS.

Sammen med Center for Terroranalyse (CTA) vurderede Politiets Efterretningstjeneste (PET) i år, at mindst 135 personer var rejst fra Danmark til Syrien eller Irak for at deltage i kamphandlinger, og at størstedelen af dem havde sluttet sig til IS.

Iblandt dem er der cirka 20 dansk-kurdere, der har tilsluttet sig IS. Dermed er mindst hver sjette IS’er fra Danmark kurder. 17 ud af 20 dansk-kurdere hos IS stammer fra Konya i Tyrkiet.

15873387_10155683428602571_3691022173738791941_n

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer