Selahattin Demirtaş: “HDP har intet ansvar for blodsudgydelserne. De, der besluttede at afslutte fredsprocessen var præsidenten og premierministeren.”
Selahattin Demirtaş, den fængslede medleder af Folkenes Demokratiske Parti (HDP), sagde under et retsmøde, hvor han står anklaget for at have “fornærmet” præsident Recep Tayyip Erdogan.
“Jeg er ikke PKK’s manager, medlem, talsmand eller sympatisør. Jeg er medformand for HDP,” sagde Demirtaş.
“Jeg kritiserer alle former for vold og krig,” tilføjede han fra sit fængsel i den nordvestlige provins Edirne.
“Det interessante er, at selvom udtalelserne om, at fredsprocessen (mellem PKK og den tyrkiske regering) var afsluttet, kom fra embedsmænd, så bliver jeg holdt ansvarlig for PKK’s angreb.”
“HDP har intet ansvar for blodsudgydelserne. De, der besluttede at afslutte fredsprocessen var præsidenten og premierministeren.”
Under retsmødet, kritiserede Demirtaş også retssystemet i Tyrkiet og beskyldte det for at forskelsbehandle mellem ham og lederen af Det Nationalistiske Aktionsparti (MHP), Devlet Bahceli.
“Disse retslige undersøgelser imod mig skyldes min politiske identitet. Da Devlet Bahçeli kaldte præsidenten for en ‘tyv’, blev der ikke indledt nogen juridisk sag imod ham for at fjerne hans parlamentariske immunitet. Retssystemet behandler Devlet Bahçeli anderledes, end det behandler mig.”
I november blev medlederne af HDP, Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ samt øvrige HDP-parlamentarikere anholdt.
Tyrkiet anklager HDP for at støtte PKK, der står på Tyrkiets og EU’s terrorliste. HDP afviser anklagen om at støtte PKK og beskylder den tyrkiske præsident Erdogan for at forfølge politiske modstandere.
Internationale eksperter vurderer, at HDP er meget tæt på PKK. Det illustreres blandt andet af, at partiet aldrig fordømmer PKK, dets medlemmer ofte deltager til PKK-guerillaers begravelser og at der ved partimøder næsten altid er kæmpe PKK-flag.