“Formålet er at vores unge ikke skal glemme deres kultur,” siger Aysel Hagi om Koma Zozan.
En dansk-kurdisk dansegruppe blev dannet i marts i år ved navn Koma Zozan. De har optrådt til forskellige events i Odense og Aarhus.
Under en Newroz-fest i Vollsmose i Odense, arrangeret af Aysel Hagi, blev dansegruppen dannet. Deltagerne i gruppen stammer alle sammen fra Vestkurdistan (Syrien): Helt præcist kommer de fra byerne Qamişlo, Efrîn og omegnen.
“Formålet er at vores unge ikke skal glemme deres kultur,” siger Aysel Hagi. “Så de kan fremvise den kurdiske kultur til danskere og alle andre.”
Hun bakkes op af Shiyar Kelkawi fra Koma Zozan, som siger:
“Formålet er at fortsætte folkedansen, så folk, heriblandt børn, der kom efter os og er vokset op her, kan se det og videreføre det.”
Han understreger, at gruppen er uafhængig.
“Vi er kurdere og tilhører ikke noget parti. Når der er fester eller festivaler, deltager vi altid. Vi siger ikke, “det er det parti, så vi danser for dem” og “ikke for dem” Vi danser alle steder, fordi vi er alle kurdere.”
Ifølge Nariman Hannan giver Koma Zozan også de unge et hyggeligt socialt fællesskab.
“Det er godt, at man kan være med og ikke glemme sin kultur og identitet. Følelsen af at høre til og fællesskabet rundt omkring er godt. Det har vi alle sammen brug for.”
Farid Kelkawi siger:
“Vi fremviser folkloren for folket. Det er vigtigt for os at videreføre folkloren, så disse børn kan se det, når de bliver store. Det er efter min mening meget vigtigt.”
Aysel Hagi håber, at Koma Zozan fortsætter succesen i fremtiden.
“Jeg håber, at Koma Zozan bliver endnu styrket og i fremtiden optræder forskellige steder i Danmark og udlandet. Så de kan vise deres kultur til alle.”
Fotogalleri:
Video:























