Værten var kurder.

Sangeren var kurder.

Prismodtageren var kurder.

Danseholdet var også kurdere.

Dansk films bedste kortfilm og største skuespillere, fotografer, klippeassistenter blev i aftes hyldet ved årets prisfest Ekko Shortlist Awards 2025 i Bremen Teater.

Satiriker, skuespiller og podcastvært Helin Erdem, der stammer fra den kurdiske landsby Bumsuz i Ankara, var vært.

Derudover var der optræden af sangeren Aland Z, som stammer fra Duhok.

Helin Erdem havde inviteret det kurdiske band Koma Ava, hvis medlemmer især stammer fra Efrîn.

”Det var en stor fornøjelse at fremvise vores kurdiske dans og tøj overfor så mange danskere,” fortæller Nujin Omar fra Koma Ava.

Endvidere fik Rand Jamal og Mohammed ”Muddi” Osman Diversitet Prisen for deres deltagelse i TV 2-programmet “Først til verdens ende”. Rand Jamal er også kurder. Filmen handler om to mænd fra Danmark, der rejser til USA og møder en racisme og forskelsbehandling. Juryen sagde:

“I har begge, på mirakuløs vis, mod og overskud til at sætte ord på oplevelserne og ikke mindst dele dem med os alle. I fortjener en kæmpe tak og anerkendelse – for jeres mod, for jeres vilje til at stå det igennem og for at tage alle os med ind i racismens mest intime rum, dér hvor sorg og skam har alt for gode vækstvilkår.”

I alt tretten forskellige kortfilm fik statuetter.

Aftenens store vinder blev Astrid Söderbergs afgangsfilm om en ung OnlyFans-skaber, Solo Female, som fik aftenens hovedpris: Shortlist Prisen, som inkluderer en præmie 25.000 kroner.

Årets prismodtagere ved Ekko Shortlist Awards 2025:

Shortlist Prisen: Solo Female, Astrid Söderberg

Publikum Prisen: 20.10.20 – Flugten fra Herstedvester, Tara Salas

Bedste fiktion: En anden uden mig, Emilie Fabricius Hacke

Bedste dokumentar: Vælkomin heim, Maria Winther Olsen

Bedste animation: Service Bus, Elmer Lødemel

Bedste kvindelige skuespiller: Reet Garg, Etniske smerter

Bedste mandlige skuespiller: Lucas Lynggaard Tønnesen, Salmon

Bedste manuskript: Atchy Konesh, Når sneen har smeltet

Bedste fotografering: Gerda Falk, Under dine vinger

Bedste klipning: Mira Thu, Fri bag låste døre

Bedste production design: Olivia Mai Scheibye, Soft Armor

Bedste kostume: Benedicte Morre, Prinsesse ingen adgang

Bedste lyddesign: Nora Øland, En anden uden mig

Bedste originale musik: Rasmus Christian Pedersen & Erik Danciu, Unfold

Producer Prisen: Christian Lønhart

Diversitet Prisen: Rand Jamal & Mohammed Osman, Først til verdens ende

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer