PDK-S: Vi kæmper for kurdernes rettigheder
Interview med Mihemed Îsmaîl, generalsekretær for Kurdistans Demokratiske Parti-Syrien (PDK-S). Deniz Serinci: Hvornår og hvorfor blev PDK-S dannet? Mihemed Îsmaîl: PDK-S blev dannet i 1957, fordi den kurdiske nation har spillet en fundamental rolle i dannelsen af Syrien. Derfor var det nødvendigt at have et politisk parti, der kæmpede for kurdernes rettigheder. Siden 1957 har partiet fortsat dets arbejde blandt det kurdiske folk trods alle vanskeligheder, undertrykkelse og vold, som det har været udsat for i Syrien. Partiet har bidraget til at udvikle og styrke den patriotiske holdning blandt kurderne. Regimerne forbød vores sprog. Ja, de forbød alt. Vi arbejdede [...]
Hevrîn Xelef’s mor vil have Erdogan for krigsforbryderdomstol
Interview med Hevrîn Xelef’s mor, Sûad Mihemed: "De dræbte én Hevrîn, men nu er der masser af Hevrîn’er." ”Jeg vil have Erdogan for den Internationale Krigsforbryderdomstol!” Sådan siger Sûad Mihemed om Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Sûad Mihemed var mor til Hevrîn Xelef. Sidstnævnte blev født i Dêrik i syrisk Kurdistan, blev i 2009 uddannet fra Aleppos Universitet som civilingeniør og blev en fremtrædende skikkelse i Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES), i folkemunde kendt som Rojava. Hun blev leder af Syriens Fremtidsparti. Den 12. oktober 2019 blev 34-årige Hevrîn Xelef stoppet af tyrkiskstøttede islamistiske militante på vejen mellem [...]
Kirkan: Hvorfor kunst?
Læs interviewet med den anerkendte dansk-kurdiske kunstner Ilos Ilyas Kirkan: Fra Konya til København, fra København til London, fra London til Lissabon. Plus alle de op til 20 byer, hvor han har udstillet. ”Farvekombinationen og penselstrøgene i Ilyas’ kunst førte mig på en rejse hen imod menneskets komplekse dybder og de mange lag af historier og identiteter vi alle bærer på.” siger Gladsaxes viceborgmester, SF's internationale talsperson og statsrevisor Serdal Benli om den dansk-kurdiske kunstner Ilos Ilyas Kirkan. Hvorfor kunst? Mine forældre er kurdere og talte kun kurdisk, som dengang var strengt forbudt i Tyrkiet. De var analfabeter og min [...]
Deniz kunne ikke et ord kurdisk – i dag underviser han i sproget
”Da jeg mødte ham første gang, kunne han ikke et ord kurdisk og kendte ikke rigtig nogen kurdere. I dag underviser Deniz i kurdisk i København og er i gang med at oprette kurdiske skoler i Aarhus og Odense,” skriver Eyşe Botan. Af Eyşe Botan Jeg mødte Deniz B. Serinci første gang til Aynur Dogans koncert i december 2009 i Albertslund. Han kunne ikke et ord kurdisk og tilhørte en søskendeflok, som heller ikke taler et ord kurdisk. Deniz er født og opvokset i Esbjerg af forældre fra Çorum i det nordlige Tyrkiet. ”Çorum! Findes der kurdere der?!” tænkte jeg [...]
Kurdistans smukke stemme i Danmark: Mizgîn
Mizgîns stemme har bjergtaget kurdere herhjemme i årtier. ”Danske kvinder er ikke klar over, at frihed ikke er en selvfølge”, siger Mizgîn. “De skulle bare vide hvad det vil sige at kæmpe for sit liv, sin værdighed og frihed - som kunstner, som kvinde, som kurder”. Ordene tilhører dansk-kurdiske Mizgîn, der i årtier har optrådt til arrangementer i Danmark, såvel som i Kurdistan. Men hvem er den kendte sanger? Som toårig blev Mizgîn ramt af polio. I hjembyen Batman (Êlih) kunne hun ikke komme i skole, fordi skolevejen ikke var asfalteret. Så mens andre lærte at læse og skrive, sad [...]
Drømmen om at være selvstændig blev mulig som optiker: Haider ejer sine egne butikker
For Haider Alzahawe var det drømmen om egen butik, som drev ham gennem optikerstudiet. Hans familie har kurdisk baggrund, og faren var selvstændig med flere butikker i Bagdad, men måtte sælge dem, da han flygtede til Danmark. Interview med HAIDER ALZAHAWE, 32 år, uddannet optiker. Chefoptiker og medejer af Louis Nielsens butikker på Østerbrogade i København og i Søborg. Har været i Louis Nielsen siden 2010 og startede med at være assistent i butikken i centrum af Aarhus. Nu er han ejer af to butikker i hovedstaden. Der var ikke mange andre indvandrere i Hammel i Midtjylland, da Haider Alzahawe [...]
Mærker stadig Halabja 35 år efter
Dansk-kurdiske Shilan Karem, hendes mor og søster blev ramt med giftgas under Halabja-giftgasangrebet i 1988. I dag bor hun i Albertslund sammen med sin familie og 35 år efter mærker hun stadig angrebet på kroppen. Se video.
Danskeren, der kom i fængsel pga. kurdisk musik
Jacob Hogrebe er en kendt mand blandt kurdere i Aarhus; dels fordi han kan synge et par sange på kurdisk, dels fordi han har været i tyrkisk fængsel. Her hans historie. Jacob Hogrebe blev født i 1955. Apotekersønnen fra Aars i Himmerland var i 28 år orkesterleder for bandet De Splittergale. I marts 1984 tog han til Tyrkiet. Den dengang 29-årige socialpædagog Hogrebe arbejdede til daglig med mange tyrkiske og kurdiske indvandrerbørn i Aarhus. Nu ville han efter eget udsagn ned til Tyrkiet og blive klogere på den kurdiske musik. ”Jeg optog et kassettebånd med ældre damer, der sang på [...]
Node: Fremover vil jeg fokusere mere på Kurdistan
I 2017 var han den femte mest streamede danske kunstner på Spotify og Politiken udråbte ham til et af tidens største danske musiknavne. Her er Jiyan.dk's interview med Node. Den 32-årige musiker Rajin Nabaz, kendt som ”Node”, er født i Danmark, men stammer fra Hewlêr i irakisk Kurdistan. Node har siden 13-års alderen været musikalsk aktiv, men først i september 2011 begyndte han at vise sit ansigt på Youtube og Facebook. Nodes officielle debut kom i 2016 med singlen ”Zebah”. Året efter strøg han til tops på Spotify med sangen ”De snakker”. I 2018 udgav han ”Cambiarme”, som lå 13 [...]
Overlevede Halabja som 10-årig: Negin Jaafars historie
16. marts 1988 angreb snesevis af irakiske flyvemaskiner den kurdiske by Halabja med en giftig regn af bomber. 5000 mennesker døde, de fleste kvinder og børn. En af dem, der overlevede angrebet var lægen Negin Jaafar, der senere flygtede til Danmark og blev gynækolog på Aarhus Universitetshospital. Se hendes historie her: https://youtu.be/TnIgh_3hqBY Den irakiske diktator Saddams Husseins fætter, Kemiske Ali, alias Ali Hassan Majid, erklærede i juli 1987, at de væbnede styrker måtte ”dræbe ethvert tilstedeværende menneske eller dyr” i visse områder.” Over 200 områder blev herefter giftgasset i Kurdistan. Under folkemordet, kendt som Anfal, blev kurdiske områder ødelagt, giftgasset og [...]