Interview med Şera Osê, medlem af ledelsen i Det Syriske Demokratiske Råd (MSD), i Qamişlo. MSD er den politiske gren af Syriens Demokratiske Styrker (SDF/QSD), som kontrollerer Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES) – i folkemunde kendt som Rojava. Det er de områder, hvor de fleste af Syriens kurdere bor.
Tyrkiets præsident Erdogan siger, at han er klar til at mødes med Syriens præsident Assad. Hvordan ser I på en tilnærmelse mellem Erdogan og Assad?
Det er ikke godt. Folket i de tyrkiskkontrollerede områder som Efrîn og Azaz gik også ud på gaden, demonstrerede imod det og sagde ”nej!” Disse demonstrationer fortsætter endnu. Vi har som MSD et projekt, der handler om demokrati, broderskab mellem folkeslag og enhed. Både den tyrkiske stat og den syriske regering frygter demokrati. De ønsker begge at udslette os for at føre deres interesser ud i livet.
De ønsker at udslette jer?
Ja, de ønsker at udslette os. Folkeslagene i Nord- og Østsyrien som i årevis, indtil nu har mistet 16.000 martyrer. Martyrerne var ikke kun kurdere. Det var arabere, assyrere, armeniere, turkmenere. Tyrkiets vigtigste mål er udslettelse af kurderne, ligeledes hvor kurderne befinder sig. De frygter også vores demokratiske projekt.
Flaget i Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES) – i folkemunde kendt som Rojava.
Hvad er Tyrkiets formål efter din mening?
Tyrkiets formål er at genskabe Misak-i Milli, altså erobre områder i Syrien, som de mener tilhører dem rent historisk. Vi har set det i Efrîn, Serêkaniyê og Girê Sipî. Tyrkiet bekriger vores byer. Den tyrkiske regering prøver at tiltrække regeringen i Damaskus, så Ankara kan bekrige dette områdes folk. Så de begge kan blive til én styrke imod vores områder. Vi så det med konflikten i Deir ez-Zor, hvor regeringen i Syrien, Tyrkiet og Iran stod bag. Endvidere ønsker Tyrkiet at tilbagesende de syriske flygtninge i deres land til Syrien.
Hvad med den syriske regering?
Regimet er alene ikke i stand til at føre krig mod vores områder nu. Damaskus får deres ordrer fra Iran og Rusland. De støttede altid Hizbollah og Hamas. Nu hvor de er under angreb, er regimet i Damaskus ikke kommet dem til undsætning.
Hvad med forhandlingerne med den syriske regering? Jeg har hørt, at regeringen ikke accepterer kurdisk undervisning i et fremtidigt Syrien.
Når der er forhandlinger og når alle parter stiller deres krav og hvis regimet ønsker det, så kan det lade sig gøre. Men hvis den diktatoriske mentalitet forbliver den samme, så vil regeringen slet ikke acceptere det.
En del af Qamişlo er stadig styret af Assad-regimet.
Tyrkiet siger, at I pønser på at løsrive jer fra Syrien. Hvad siger I til det?
Nej, vi accepterer aldrig separatisme. Fordi vores projekt handler ikke om det. Vores projekt handler om en demokratisk nation og om folkeslagenes broderskab. Vi er klar til at forhandle og mødes med alle, også Tyrkiet. Det skal bare være til det syriske folks fordel og ikke på dets bekostning. Vi ønsker at hele det syriske folk skal få deres rettigheder. Det er ikke separatisme.
Vesten har opfordret jer til at holde afstand til PKK, så Tyrkiet ikke bruger det som begrundelse for at angribe jer. Hvad siger I til det?
Der er en kæmpe afstand mellem os og PKK. Du har selv været her og har gået rundt. Du har set med dine egne øjne. PKK er her ikke. Vi er alle en del af Syriens folk. Jeg er medlem af Det Syrisk Demokratiske Råd (MSD). Men vi har ikke med PKK at gøre. Vi styrer os selv. Vores ledende figurer er alle fra Syrien.
Hvorfor er der så billeder af Apo (Abdullah Öcalan, PKKs leder, red) overalt? Hvordan hænger det sammen med, at du siger, at I ikke har noget med PKK at gøre?
Der er billeder af Formand Apo i vores byer, ja. Det benægter jeg ikke. Det er fordi han er bagmanden bag disse ideer, ideen om en demokratisk nation og folkeslagenes broderskab. Vi er langt fra PKK, men vi er ikke langt fra Leder Abdullah Öcalan, fordi han står bag disse ideer.
PKKs leder Abdullah Öcalan boede i 19 år i Syrien og det syriskkontrollerede Libanon
