Video måske lækket af CHP’ere

Sidste uge blev en video lækket til den tyrkiske presse, der angiveligt viser lederen af det tyrkiske oppositionsparti Deniz Baykal fra det republikanske CHP i en affære med en kvinde, der ikke er hans kone. Deniz Baykal gik et par dage efter af med ordene: “Der er ikke tale om en sexvideo, men en sammensværgelse, som ikke kan være sket uden regeringens vidende.”

By |25. maj 2010|Categories: Kurdistan/Verden, NYHEDER|1 Comment

Şivan Perwer: Tal kurdisk overalt

Den populære og folkekære, kurdiske sanger Sivan Perwer opfordrer i en ny video til at der tales kurdisk i alle sammenhænge. "Sprog er tanke, identitet og med sprog kommer et samfund og folks mangfoldighed til udtryk." Folkesangeren fortæller endvidere, at den kurdiske litteratur er blevet brændt og historie er blevet ødelagt, men det kurdiske sprog med dets dialekter, kurmancî, soranî, zazakî, goranî stadig lever. "I landsbyerne, byerne, dalerne, bjergene – tal kurdisk overalt! Tal kurdisk med børnene, de er vores fremtid. Det kurdiske sprog er et meget dejligt sprog."

By |14. maj 2010|Categories: Danmark, Kurdistan/Verden, NYHEDER, Sprog og litteratur|Kommentarer lukket til Şivan Perwer: Tal kurdisk overalt

Generalstrejke i iransk Kurdistan

I protest mod det iranske regimes hængning af fem kurdiske aktivister, Farzad Kamangar, Ali Haydarian, Farhad Vakili, Shirin Alam- Houli og Mehdi Eslamian, er store dele af de kurdisk beboede dele af det Nordvestlige Iran lammet af strejker. Det oplyser flere iranske og kurdiske kilder. “Alle kurdiske byer er gået i endags generalstrejke. I byerne Sanandaj, Saqez, Marivan, Mahabad, Bukan, Naqadeh er stort set alle forrentninger lukket og folk er ikke dukket op på deres arbejdspladser. Selv folkeskolerne, gymnasier og universiteterne er lukket pga. elevernes, lærernes og de studerendes manglende fremmøde,” hedder det på den dansk-iranske hjemmeside iranfrihed.dk.

By |14. maj 2010|Categories: Kurdistan/Verden, NYHEDER|Kommentarer lukket til Generalstrejke i iransk Kurdistan

Dansk splid om mord på kurdisk journalist

En journalist er myrdet i irakisk Kurdistan. Ifølge familie og venner, fordi han kritiserede den kurdiske regering. Men det afviser den irakisk-kurdiske repræsentant i Danmark, Delavar Ajgeiy. Af Deniz Berxwedan Serinci En 23-årig journalist, Sardasht Osman, blev kidnappet i Hewlêr, hovedstaden i det irakisk-kurdiske autonome område, tortureret og senere fundet myrdet på en landevej. Den kurdiske ledelse i Irak har taget afstand fra mordet og iværksat en undersøgelse. Sardasht Osman blev især kendt i december, da han skrev en kontroversiel artikel med overskriften ”Min aşiqim keçekey Barzanîm” (Jeg er forelsket i Barzani’s datter), en hentydning til et kvindeligt medlem af den [...]

By |10. maj 2010|Categories: Danmark, Kurdistan/Verden, NYHEDER|Kommentarer lukket til Dansk splid om mord på kurdisk journalist

Fem fanger hængt i Iran

Det iranske regime har henrettet fem kurdiske fanger i forbindelse med en retssag mod det militante PJAK. Irans officielle nyhedsbureau IRNA meddeler, at fem kurdiske fanger denne morgen blev hængt i det kendte fængsel Evin i Teheran. Der er tale om Farzad Kamangar, Ali Haydarian, Farhad Vakili, Shirin Alam- Houli og Mehdi Eslamian. Ifølge den iranske stat er de medlemmer af det ulovlige PJAK (Partiet for frit liv i Kurdistan). Den udkæmper en væbnet kamp mod det iranske regime og står i forbindelse med PKK, som står på EU og Nato's terrorlister. På de sidste tre år er syv medlemmer, eller påståede medlemmer, af [...]

By |9. maj 2010|Categories: Kurdistan/Verden, NYHEDER|Tags: , , , , |Kommentarer lukket til Fem fanger hængt i Iran

Kurdiske homoseksuelle: Vi bliver chikaneret

- Det kurdiske samfund er et undertrykt samfund, og vi er de undertrykte blandt de undertrykte. For de nedgør os. Når de på arbejdspladsen hører, at vi er homoseksuelle, bliver vi afskediget.

By |4. maj 2010|Categories: Kurdistan/Verden, NYHEDER|Tags: , , , , , , , , , , |Kommentarer lukket til Kurdiske homoseksuelle: Vi bliver chikaneret

Jørgen Bæk Simonsen: Damaskus ønsker at give kurderne en lærestreg

Kurdiske studerende er anholdt i Syrien. Damaskus er overfølsom overfor kurdiske nationale følelser, siger Mellemøstekspert Jørgen Bæk Simonsen. Den syriske menneskerettighedskommission MAD meddeler, at kurdiske studerende i Aleppo, Syrien blev anholdt, da de mindede årsdagen for giftgasangrebet på den irakisk-kurdiske by Halabja. De studerende skal have holdt 5 minutters stilhed for de omkomne i Halabja, hvorefter syriske sikkerhedsstyrker har anholdt dem. Jørgen Bæk Simonsen, Mellemøstekspert fra Københavns Universitet og tidligere leder for det Danske Institut i Damaskus, fortæller, at styret i Damaskus ikke accepterer, at kurdere fremhæver deres etnicitet. - Det syriske regime er overfølsom over for potentielle, etniske gruppers nationale [...]

By |1. maj 2010|Categories: Interviews, Kurdistan/Verden, NYHEDER|Tags: , , , , , , , |Kommentarer lukket til Jørgen Bæk Simonsen: Damaskus ønsker at give kurderne en lærestreg

Baggrund: Kurderne i Syrien

Som sine nabolande har også Syrien en stor koncentration af kurdere. For seks år siden udbrød der uroligheder i de syriske kurderes største by Qamişlo. Siden er et stort antal kurdere blevet fængslet. Af Denîz Berxwedan Serîncî Den 12. marts 2004 spillede et kurdisk fodboldhold mod et arabisk hold i den kurdiske by Qamişlo. Kampen udviklede sig til uroligheder, da kurdere og arabere kom med tilråb til hinanden. De syriske sikkerhedsstyrker svarede med beskydning af kurdiske demonstranter. Uroen udviklede sig til en folkeopstand, Serhildana 12’adarê. 30 kurdere menes dræbt. Statsløse kurdere Syriens kurdiske mindretal udgør, alt afhængig af kilder, mellem 1 og [...]

By |1. maj 2010|Categories: Kurdistan/Verden, NYHEDER|Tags: , , , , , , , , , |Kommentarer lukket til Baggrund: Kurderne i Syrien

En student dræbt i Kerkûk

En student blev dræbt og en anden blev såret, da ukendte gerningsmænd tirsdag åbnede ild i byen Kerkûk i det nordlige Irak/Sydkurdistan. Det skriver det kurdiske Nyhedsbureau Peymanner. De to skulle være studerende ved byens universitet. Den olierige by Kerkûk er kontroversielt, da både kurdere, turkmenere og arabere gør krav på den. Mens kurderne anser byen for deres hovedstad og ønsker at inkludere den i deres kurdiske autonomi, frygter turkmenerne og Tyrkiet at det vil være startskuddet til et selvstændigt Kurdistan i Irak. Det sidste frygter Tyrkiet vil inspirere dets egen kurdiske mindretal til løsrivelse samt.

By |28. april 2010|Categories: Kurdistan/Verden, NYHEDER|Kommentarer lukket til En student dræbt i Kerkûk