Som sine nabolande har også Syrien en stor koncentration af kurdere. For seks år siden udbrød der uroligheder i de syriske kurderes største by Qamişlo. Siden er et stort antal kurdere blevet fængslet.
Af Denîz Berxwedan Serîncî
Den 12. marts 2004 spillede et kurdisk fodboldhold mod et arabisk hold i den kurdiske by Qamişlo. Kampen udviklede sig til uroligheder, da kurdere og arabere kom med tilråb til hinanden.
De syriske sikkerhedsstyrker svarede med beskydning af kurdiske demonstranter. Uroen udviklede sig til en folkeopstand, Serhildana 12’adarê. 30 kurdere menes dræbt.
Statsløse kurdere
Syriens kurdiske mindretal udgør, alt afhængig af kilder, mellem 1 og 2 millioner. Mange er flygtet hertil efter at have deltaget i oprørene i Diyarbekir, Agirî og Dêrsim 1925-38, der alle blev slået ned af de tyrkiske myndigheder. Andre kurdere har altid boet her.
De kurdiske områder i Syrien er rig på olieforekomster. I starten af 60’erne bad de syriske myndigheder hundredetusinder af kurdere om at aflevere deres id-kort til fornyelse.
Dette gjorde mange kurdere og blev dermed frataget deres statsborgerskab med den begrundelse, at de var ”fremmede”. Med dette henviser de syriske myndigheder til, at kurderne oprindeligt stammer fra de kurdiske områder i Tyrkiet.
Dette skaber i dag mange vanskeligheder. De statsløse kurdere kan ikke stemme ved valg, arbejde på officielle steder, rejse udenlands, købe større ting, der kræver registrering som hus, bil osv.
Kurdisk sheikh dræbt
Baath styret i Damaskus havde oprindeligt ønsket at bruge den kurdiske sheikh og islamiske leder Şêx Meşûq Xeznewî til at dæmme op for stigende religiøs fundamentalisme i Syrien.
Şêx Meşûq var nemlig kendt for at være en meget moderat islamisk leder. Han forsvarede en moderne tilgang til religionen med teologiske argumenter.
Således argumenterede sheikhen ud fra Koranen for, at mænd og kvinder skulle ligestilles. Samtidig gik han ind for fredelig sameksistens mellem de tre monoteistiske religioner Islam, Kristendom og Jødedom.
Sheikhen fordømte selvmordsbomberne i nabolandet Irak og erklærede, at de stred mod Islam. Derfor var han forhadt af radikale islamister i Syrien og nabolandene.
Med tiden blev han kritisk overfor det syriske regime og dets politik i forhold til kurderne i landet. Han udtalte til en canadisk avis:
”Enten skal regimet ændre sig eller også må det gå…Grunden til, at jeg kan sige det nu, er at amerikanerne er i nabolandet Irak.”
En udtalelse, der vakte vrede hos styret i Damaskus.
Sheikhen ”forsvandt” efterfølgende. Kurdere protesterede imod hans fravær, som de beskyldte den syriske efterretningstjeneste for at stå bag.
Senere dukkede sheikhens mishandlede lig op. Kurdere verden over protesterede over drabet på den kurdiske sheikh. Det syriske regime afviser at være indblandet i mordet.
