“Styrkede vores selvværd og selvtillid” – historien bag kurdisk folkedans i Danmark
I 45 år har der været kurdisk folkedans i Danmark. Side om side, hånd i hånd og skulder om skulder. Fodtrinnene og armbevægelserne går videre i kæden en efter en. I slutningen af kæden tilslutter flere og flere sig dansen. Ældre, unge, mænd og kvinder. Den kurdiske kædedans er i gang. Det hedder Govend, Bazdan, Helperke, Dîlan, og så videre. Kært barn har mange navne. Ifølge et gammelt sagn dansede kurderne oprindelig løs i syv dage i forbindelse med bryllup og de ville danse ”om der så regnede kugler ned fra himlen”. Historisk har kurdiske dansegrupper eksisteret overalt i Danmark. Nogle [...]
Kürt Remzi – Centralanatoliens legende
Kürt Remzi var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk og dermed bidrog til et bevare et truet sprog. Remzîyê Elî Kino, også kendt som Kürt Remzi (”Remzi kurderen”), var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk. Dengang var kurdisk sprog, klædedragter og andre kulturelle udtryk, selv ordene 'kurder' og 'Kurdistan', streng forbudt i Tyrkiet. Kurdernes blotte eksistens blev benægtet. Disse var i stedet 'bjergtyrkere', der blot havde fået deres navn, fordi deres støvler i sneen frembragte en lyd i retning af 'kart, kurt'. Således måtte besøgende slægtninge ikke tale kurdisk med [...]
Filmen som våben: Yılmaz Güney
I dag er det 40 år siden Yılmaz Güney døde. Güney var en rebel, der med filmmediet i hånden sikrede kurdisk film international anerkendelse. Læs portræt af kunstneren og oprøreren Yılmaz Güney. Yılmaz Güney var en kurdisk instruktør, forfatter og skuespiller. Han var i sin samtid en oprører, der gennem sin kunst gjorde oprør mod det tyrkiske system. Hans kritiske stillingtagen til samfundsordenen var en rød tråd i alle hans værker, der alle var store succes’er, som rakte langt ud over Tyrkiets grænser. Med ham ved roret oplevede tyrkisk film således sin guldalder. Det var med denne avantgardist i spidsen, [...]
Kurdiske modstandssange
En kurdisk musikgenre, der meget konkret har opfordret til opposition mod de tyrkiske, iranske, irakiske og syriske myndigheder og glorificeret oprørere er Destan, Lawikê Siwaran eller Stranên Berxwedanê, ”modstandssange”. Forsker og ekspert i kurdiske forhold David Romano, der har beskæftiget sig med sammenhængen mellem medier og etnisk bevidsthed, påpeger, at en følelse af undertrykkelse på baggrund af etnicitet ”legitimerer mobilisering og politisering af etnicitet med det formål at forsvare sig selv og sin gruppe”. Budskaber om modstand mod myndighederne appellerer på den måde godt til mennesker, der er utilfredse med en bestemt politik. Således nævnes vreden over den tyrkiske hærs [...]
Radio Jerevan: Radiostationen, der bevarede kurdisk kultur
”Jeg har to mødre; den ene er min biologiske mor, og den anden er Radio Jerevan,” Osman Baydemir. Êrîvan xeber dide! “Jerevan taler!” Det var de første ord, som lytterne hørte fra Radio Jerevan, der sendte fra den armenske hovedstad. Dengang hørte Armenien under Sovjetunionen og radiostationen nåede bredt ud. ”Da jeg var barn, tændte min far for kurdisk radio i smug, fordi kurdisk var forbudt i Tyrkiet,” fortalte den kurdiske politiker Osman Baydemir mig under mit besøg i Diyarbakır (Amed) i tyrkisk Kurdistan i 2011. ”Vi hørte folkesangerne og det er som om, at jeg stadig kan høre sangene [...]
Şivan Perwer – de undertryktes stemme
Şivan Perwer bidrog med sin sangkunst til at bevare det kurdiske sprog, som forskellige regimer prøvede at udrydde. Engang blev drengen Ismail Aygün tævet af sin rektor for at tale kurdisk. Rektoren var i øvrigt selv kurder. År senere blev drengen en af verdens mest kendte kurdiske musiker under navnet Şivan Perwer og utroligt populært, omend han i perioder er kommet i politisk stormvejr. Şivan Perwer debuterede som sanger i 1975 med albummet Govenda Azadîxwazan (”Frihedskæmpernes Govend”). Senere endte han med at blive en meget populær sanger. Şivan Perwers unge dage. Kurdere i mellemøstlige og europæiske hovedstæder har ofte påpeget ham [...]
Tobias Rahim: “Jeg er stolt over at være kurder”
Den dansk-kurdiske sanger Tobias Rahim fik titusinder af danskere til at trodse regn og danse kurdisk til Smukfest, også kendt som Skanderborg Festival. Tobias Rahim er født 1989 og opvokset i Aarhus som søn af en dansk mor og en kurdisk far fra Kelhasan i Konya i Tyrkiet. Han har været musiker i både Danmark, Colombia og Ghana. Her video fra Smukfest, hvor sangeren siger: "Min far er født i et land, hvor det eneste sprog, han kunne, hans modersmål var ulovligt. Du kom i fængsel for at tale det sprog. Min far er født i et land, hvor hele hans etnicitet [...]
Roni Nevzat Gezens kortfilm “Hudløs”
Lokalpolitiker og forfatter Erdal Çolak beskriver Roni Nevzat Gezens første kortfilm "Hudløs". Jeg vil gerne præsentere jer for Roni, et ungt talent, der ønsker at udtrykke sine kreative tanker og færdigheder i nutidens moderne film. "Hudløs" vakte en stor interesse og jeg var meget imponeret over den intense manuskript og klip, som han har formået at instruere. Bare det kunne lade sig gøre at udtrykke, hvilke følelser man gennemgik og oplevelser man fik i biografsalen. Roni berører sådan et slående emne, der kun kan gavne verden! Tro mig, hvis jeg skriver budskaberne i en filosofisk forstand, vil jeg kunne skrive sider. Mens [...]
Da Saddam dræbte musikere: Historien om Erdewan & Eyaz Zaxoyî
Se video om Erdewan og Eyaz Zaxoyî, de legendariske kurdiske folkesangere. Erdewan Zaxoyî blev født i 1957 i Zaxo (Zakho) i irakisk Kurdistan. Han var en af i alt seks børn. I 1978 udgav Zaxoyî sit første kassettebånd og sang politiske sange, der dengang var forbudte til støtte for peshmerga-krigerne. I 1982 flygtede han til iransk Kurdistan på flugt fra Saddam Husseins regime. Han boede der indtil slutningen af 1985 og skrev flere sange. I januar 1986 vendte han endelig tilbage og forsvandt efter en koncert i Bagdad. Det formodes at Saddam Hussein lod Erdewan Zaxoyî dræbe, på grund af [...]
Danskeren, der kom i fængsel pga. kurdisk musik
Jacob Hogrebe er en kendt mand blandt kurdere i Aarhus; dels fordi han kan synge et par sange på kurdisk, dels fordi han har været i tyrkisk fængsel. Her hans historie. Jacob Hogrebe blev født i 1955. Apotekersønnen fra Aars i Himmerland var i 28 år orkesterleder for bandet De Splittergale. I marts 1984 tog han til Tyrkiet. Den dengang 29-årige socialpædagog Hogrebe arbejdede til daglig med mange tyrkiske og kurdiske indvandrerbørn i Aarhus. Nu ville han efter eget udsagn ned til Tyrkiet og blive klogere på den kurdiske musik. ”Jeg optog et kassettebånd med ældre damer, der sang på [...]