“Vi reagerer først, når der sker overgreb: Demonstrationer, debatindlæg og engagement – men kun midlertidigt. Det er en fejl. Diplomatisk og politisk arbejde skal ikke begynde, når krisen er der. Det skal være i gang hele tiden,” mener Jakar Mnla.
Af Jakar Mnla, dansk-kurdisk debattør og farmaceutstuderende
Vi lever ikke længere i den samme verden som for ti år siden. 2026 er præget af nye magtbalancer, nye konflikter og nye politiske prioriteringer i Europa og internationalt. I denne nye virkelighed må også den kurdiske bevægelse tænke strategisk og langsigtet.
Hvis kurdernes sag skal have opbakning i Europa, USA og det internationale samfund, kræver det mere end følelser, protester og reaktioner på kriser. Det kræver diplomati, politisk arbejde og professionel interessevaretagelse.
Den internationale politik fungerer efter klare mekanismer. Beslutninger bliver påvirket gennem dokumentation, dialog, møder, analyser og vedholdende tilstedeværelse i medier og politiske miljøer. Sympati alene skaber ikke politisk handling. Det gør langsigtet arbejde.
For kurdere i eksil, betyder det, at kampen i stigende grad foregår på nye arenaer: i parlamenter, i medier, i civilsamfundsorganisationer, og i de politiske miljøer, hvor beslutninger og dagsordener bliver formet. Her bliver beslutninger forberedt, og her bliver alliancer skabt. Derfor er det afgørende, at unge kurdere investerer deres energi i netop disse områder.
Den kurdiske sag er gennem generationer blevet båret frem af mod og viljen til at kæmpe trods store udfordringer. Men i dag kræver den også professionalisme, viden og strategisk tænkning. Det betyder ikke, at engagement eller følelser er forkerte. Men hvis energien kun bruges på intern debat, symbolpolitik eller kortsigtede reaktioner på sociale medier, risikerer vi at stå uden reel indflydelse dér, hvor beslutningerne træffes.
”Samtidig må vi gøre op med en anden vane: at mobilisere først, når en krise opstår.”
Alt for ofte reagerer vi først, når der sker overgreb, angreb eller en ny tragedie. Demonstrationer bliver organiseret, indlæg bliver skrevet, og engagementet vokser – men kun midlertidigt. Det er en fejl. Diplomatisk og politisk arbejde skal ikke begynde, når krisen er der. Det skal være i gang hele tiden. Så længe kurdere lever under politisk pres, manglende rettigheder eller usikkerhed, er der behov for kontinuerlig indsats. Indflydelse bliver ikke skabt i en krisesituation. Den bliver skabt før krisen – gennem relationer, troværdighed og langvarigt arbejde.
Den globale udvikling gør dette endnu mere nødvendigt. Europas fokus er i stigende grad præget af sikkerhedspolitik, migration, stabilitet og regionale alliancer. I denne kontekst bliver kurdernes rolle vurderet ud fra politiske og strategiske interesser – ikke kun moralske argumenter.
Hvis kurderne vil være en del af denne samtale, må vi møde verden på dens egne præmisser.
Diplomatisk arbejde tager tid, og resultater kommer langsomt. Mange døre vil være lukkede, og mange henvendelser vil blive ignoreret. Men sådan fungerer politisk indflydelse i demokratiske systemer: gennem vedholdenhed, troværdighed og kontinuerlig tilstedeværelse.
Derfor er mit budskab til unge kurdere enkelt: Fremtiden for den kurdiske sag afhænger ikke kun af, hvad der sker i Mellemøsten, men den afhænger også af, hvad vi bygger i Europa. Man skal ikke vente på den næste krise, og næste tragedie. Så længe vores folk lever uden fulde rettigheder og sikkerhed, er arbejdet nødvendigt.
Derfor vil jeg opfordre unge kurdere i Europa, brug jeres muligheder og jeres position klogt. I lever i demokratiske samfund, hvor adgang til uddannelse, institutioner og politisk deltagelse giver reelle muligheder for indflydelse. Integrér jer aktivt i det danske og europæiske samfund. Prioritér uddannelse og viden, og engagér jer i medier, civilsamfund og politiske miljøer.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk
