“Danmark bør anerkende Vestkurdistan,” mener Osman Sari.
Danmark står ofte frem som en nation, der bygger sin udenrigspolitik på demokrati, menneskerettigheder og støtte til folk, der kæmper for frihed og selvbestemmelse. Netop derfor bør vi tage en alvorlig og principiel debat om, hvorvidt Danmark – ligesom Catalonien politisk har gjort – bør anerkende det kurdiske selvstyre i Nord- og Østsyrien, også kendt som Vestkurdistan, som en statslig og legitim politisk enhed.
Vestkurdistan har under ekstremt vanskelige forhold opbygget et selvstyre, der i Mellemøstlig kontekst er bemærkelsesværdigt progressivt. Her arbejdes der med sekularisme, ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af religiøse og etniske minoriteter samt en form for lokaldemokrati, der giver borgerne reel indflydelse. Disse værdier er ikke blot kompatible med danske demokratiske idealer – de er i direkte forlængelse af dem. Det er sjældent, at et politisk projekt i regionen afspejler så tydeligt de principper, Danmark hævder at stå for internationalt.
Det er naturligvis ikke naivt at erkende, at en dansk anerkendelse af Vestkurdistan vil kunne skabe spændinger, særligt i forhold til Tyrkiet og dermed Danmarks position i NATO. Tyrkiet har konsekvent modarbejdet enhver form for kurdisk selvstyre og har gjort spørgsmålet til et sikkerhedspolitisk stridspunkt. Men hvis dansk udenrigspolitik alene formes af frygt for diplomatiske konsekvenser, reduceres værdibaseret politik til tom retorik. Et medlemskab af NATO bør ikke fungere som et veto mod moralsk og demokratisk stillingtagen.
Danmark har historisk set ikke været bange for at gå forrest i spørgsmål om menneskerettigheder, selv når det har været politisk bekvemt at tie. Anerkendelsen af Vestkurdistan behøver ikke at være en fjendtlig handling mod nogen stat, men kan ses som en støtte til et konkret politisk projekt, der har vist vilje til stabilitet, kamp mod ekstremisme og opbygning af et inkluderende samfund. Kurderne i Syrien har været blandt de mest effektive allierede i kampen mod Islamisk Stat og har betalt en enorm menneskelig pris for sikkerhed, som også Europa har nydt godt af.
At anerkende Vestkurdistan vil samtidig sende et klart signal om, at selvstyre, demokrati og beskyttelse af civile ikke kun belønnes, når de udspiller sig i Europa. Det vil være en konsekvent forlængelse af Danmarks støtte til selvbestemmelse i andre dele af verden og et opgør med den selektive indignation, der ofte præger international politik.
Spørgsmålet er derfor ikke blot, om Danmark tør udfordre Tyrkiet diplomatisk. Spørgsmålet er, om Danmark vil stå ved sine egne værdier, når det faktisk koster noget. Hvis demokrati, ligestilling og sekularisme kun forsvares, når det er risikofrit, mister de deres moralske tyngde. Vestkurdistan repræsenterer et sjældent håb om et anderledes Mellemøsten – og netop derfor fortjener det international anerkendelse og dansk politisk mod.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk
