Sorg udtrykt i digte
Roza Özdemir har siden tabet af sine 3 onkler ved en tragisk hændelse i juli haft en trang til at udtrykke sine indre følelser gennem digte. ”Alle har det hårdt men der findes altid en vej frem,” siger Roza. Af Alan Hasso Roza Özdemir er 17 år og lillesøster til Pelin Dilan Özdemir. Pelin der ved et interview til Jiyan.dk i august, fortalte, hvordan det var at miste 3 onkler på én gang. Pelin og Roza Özdemir mistede deres 3 onkler, Sidik (Sofi), Salih & Sadi Özdemir ved en mineeksplosion d. 31 juli i Batman, i Sydøsttyrkiet / Nordkurdistan. Sofi, Salih & Sadi Özdemir samt deres nære ven, Sedat Özevin kørte til deres landsby i Batman, for at tjekke en brand, der opstod i en oliereserve. En vej der kostede dem alle livet, da de passerede nogle miner på vejen. Den kurdiske organisation PKK har senere i en meddelelse til nyhedsbureauet Firatnews.com erkendt, at de placerede minerne på vejen. PKK har undskyldt og idømt de ansvarlige lange straffe. Dengang sagde Pelin til Jiyan.dk om tabet: “Jeg kan ikke sætte ord på det.” Roza Özdemir har dog heller ikke meget at skulle have sagt om tragedien. Til gengæld udtrykker hun sin indre sorg ved at skrive om selve ulykken, som aldrig vil blive glemt. Skriveri som er blevet til digte: