Ahmet Kaya holdes i live af fans her ti år efter sin død – af blandt andet den kurdiske folkesanger Şivan Perwer.

Af Medya Özvan

Ahmet Kaya blev fejret og mindet af sine tilhængere 10 år efter hans død, til en forsamling arrangeret af hans kone Gulten Kaya og Tyrkiets Kultur og Turismeminister Ertugrul Gunay samt formanden for det prokurdiske parti BDP Selahattin Demirtas og Gulten Kisanak, samt et stort antal af gæster.

Blandt gæsterne optrådte forsangeren fra den tyrkiske rockgruppe Mor ve Ötesi, den kurdiske sanger Rojin, Fuat Saka. Alle optrådte med sange fra Ahmet Kaya.

Under aftenen blev der for første gang fremvist en dokumentarfilm om Ahmet Kayas liv kaldet ”Uçurtmam Tellere Takıldı ” af Umit Kivanc.

Tyrkisk minister: Alle skal have lov til deres mening
Ertugrul Gunay holdt en tale:

“Folk skal ikke dræbes i dette land. Vi ønsker, at alle kan sige deres mening. Jeg beder om, at ingen forsøger at lukke munden på hinanden.”

Ahmet Kayas hustru Gülten Kaya udtalte:

”Jeg håber Ahmet Kaya er den sidste der oplever den forfærdelige hændelse. Denne aften samler alle forskellige kulturer og farver.”

Ahmet Kaya blev udsat for en lynchningstemning, da han under en prisoverrækkelse i februar 1999 udtalte, at han ville synge en sang på kurdisk.

Mediefolk som Şenay Düdek reagerede ved at kalde ham et ”uomskåren, armensk dyr, der findes ikke noget ved navn kurdisk, dit svin!”

Ahmet Kaya blev senere idømt 3 års fængsel for at støtte PKK, den kurdiske organisation, der i Tyrkiet anses for en terrororganisation.

Herefter levede Ahmet Kaya sine dage som flygtning i Frankrig. Han døde af hjertestop kort efter.

Rockgruppen Ayna medvirkede til lynchningen af Ahmet Kaya og har senest optrådt i Danmark til den tyrkiske anatolske kulturuge.

Læs også: Ahmet Kaya: Ville synge kurdisk – blev kaldt ’svin’

Samtidig mindes Ahmet Kaya også af den kurdiske folkesanger Şivan Perwer på en Youtube-video, se her:

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer