DAANES: Vesten bør anerkende os politisk
Vesten bør støtte det kurdiskanførte selvstyre i Rojava, hvis de vil knække IS helt, mener Nurshan Hussein fra DAANES. Nurshan Hussein (Nûrşan Hisên), leder af det diplomatiske råd i Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES), i folkemunde kendt som Rojava. Langt de fleste kurdere i Syrien bor i DAANES. I starten støttede Vesten, inklusive Europa og Danmark, jer meget. Nu taler næsten ingen om Rojava mere. Hvad tænker du om det? De europæiske stater talte i 2015, dengang modstanden i Kobanî fandt sted imod Islamisk Stat (IS) indenfor rammerne af den amerikanskanførte koalition, meget om os. De talte meget [...]
MSD: Damaskus og Ankara ønsker at udslette os
Interview med Şera Osê, medlem af ledelsen i Det Syriske Demokratiske Råd (MSD), i Qamişlo. MSD er den politiske gren af Syriens Demokratiske Styrker (SDF/QSD), som kontrollerer Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES) - i folkemunde kendt som Rojava. Det er de områder, hvor de fleste af Syriens kurdere bor. Tyrkiets præsident Erdogan siger, at han er klar til at mødes med Syriens præsident Assad. Hvordan ser I på en tilnærmelse mellem Erdogan og Assad? Det er ikke godt. Folket i de tyrkiskkontrollerede områder som Efrîn og Azaz gik også ud på gaden, demonstrerede imod det og sagde ”nej!” [...]
Torturmuseet Amna Suraka
Amna Suraka i byen Silêmanî i irakisk Kurdistan tjente engang som det nordlige hovedkvarter for den berygtede irakiske efterretningstjeneste, Mukhabarat. Da Saddam Hussein blev præsident af Irak i 1979, var et af hans første initiativer at oprette sikkerhedsdirektorater i alle irakiske provinser. Projektet begyndte i det skjulte og regimet fortalte de lokale, at det var i gang med at skabe et direktorat for landbrug. Byggeriet blev afsluttet i 1985, hvor fængselscellerne blev tilføjet. Da bygningen var færdig, gik det op for de lokale, at det var et fængsel og kaldte det straks Amna Suraka, eller det ”røde fængsel”, på grund [...]
PDK-S: Vi kæmper for kurdernes rettigheder
Interview med Mihemed Îsmaîl, generalsekretær for Kurdistans Demokratiske Parti-Syrien (PDK-S). Deniz Serinci: Hvornår og hvorfor blev PDK-S dannet? Mihemed Îsmaîl: PDK-S blev dannet i 1957, fordi den kurdiske nation har spillet en fundamental rolle i dannelsen af Syrien. Derfor var det nødvendigt at have et politisk parti, der kæmpede for kurdernes rettigheder. Siden 1957 har partiet fortsat dets arbejde blandt det kurdiske folk trods alle vanskeligheder, undertrykkelse og vold, som det har været udsat for i Syrien. Partiet har bidraget til at udvikle og styrke den patriotiske holdning blandt kurderne. Regimerne forbød vores sprog. Ja, de forbød alt. Vi arbejdede [...]
Cigerxwîn – 40 år uden kurdernes udødelige stemme
Cigerxwîn var en digter, journalist, historiker og forfatter, der har spillet en stor rolle for det kurdiske sprog. Han blev født i 1903 i Êlih (Batman) i tyrkisk Kurdistan som Sheikhmous Hassan (Şêxmûs Hesen). Han flyttede med sin familie i 1914 til Amûdê syrisk Kurdistan. Den unge mand levede et fattigt liv og arbejdede som hyrde og gårdmand. Han mistede sin far og mor og flyttede mellem landsbyerne i Kurdistan. I 1921 tog han tilbage til tyrkisk Kurdistan, til byen Amed (Diyarbakır) i 1921. Her modtog han religiøs undervisning på en koranskole. Få år senere deltog han i kurderlederen Sheikh [...]
Hevrîn Xelef’s mor vil have Erdogan for krigsforbryderdomstol
Interview med Hevrîn Xelef’s mor, Sûad Mihemed: "De dræbte én Hevrîn, men nu er der masser af Hevrîn’er." ”Jeg vil have Erdogan for den Internationale Krigsforbryderdomstol!” Sådan siger Sûad Mihemed om Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Sûad Mihemed var mor til Hevrîn Xelef. Sidstnævnte blev født i Dêrik i syrisk Kurdistan, blev i 2009 uddannet fra Aleppos Universitet som civilingeniør og blev en fremtrædende skikkelse i Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES), i folkemunde kendt som Rojava. Hun blev leder af Syriens Fremtidsparti. Den 12. oktober 2019 blev 34-årige Hevrîn Xelef stoppet af tyrkiskstøttede islamistiske militante på vejen mellem [...]
“Styrkede vores selvværd og selvtillid” – historien bag kurdisk folkedans i Danmark
I 45 år har der været kurdisk folkedans i Danmark. Side om side, hånd i hånd og skulder om skulder. Fodtrinnene og armbevægelserne går videre i kæden en efter en. I slutningen af kæden tilslutter flere og flere sig dansen. Ældre, unge, mænd og kvinder. Den kurdiske kædedans er i gang. Det hedder Govend, Bazdan, Helperke, Dîlan, og så videre. Kært barn har mange navne. Ifølge et gammelt sagn dansede kurderne oprindelig løs i syv dage i forbindelse med bryllup og de ville danse ”om der så regnede kugler ned fra himlen”. Historisk har kurdiske dansegrupper eksisteret overalt i Danmark. Nogle [...]
Kürt Remzi – Centralanatoliens legende
Kürt Remzi var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk og dermed bidrog til et bevare et truet sprog. Remzîyê Elî Kino, også kendt som Kürt Remzi (”Remzi kurderen”), var den første i det centrale Anatolien, der udgav albums på kurdisk. Dengang var kurdisk sprog, klædedragter og andre kulturelle udtryk, selv ordene 'kurder' og 'Kurdistan', streng forbudt i Tyrkiet. Kurdernes blotte eksistens blev benægtet. Disse var i stedet 'bjergtyrkere', der blot havde fået deres navn, fordi deres støvler i sneen frembragte en lyd i retning af 'kart, kurt'. Således måtte besøgende slægtninge ikke tale kurdisk med [...]
Domstol har frifundet socialrådgiver for snagen
En nyansat socialrådgiver fra Tyrkiet, S.A. har i Lyngby-Taarbæk kommune foretaget 1.933 målrettede personsøgninger, ”der resulterede i visning af 16.690 personer med personfølsomme data”. De 16.690 mennesker har tyrkiske navne og mange er kurdere, alevier og andre Erdogan-kritikere og bor i hele landet. Politiets Efterretningstjeneste, PET gik ind i sagen og ransagede S.A.s lejlighed i Albertslund, hvor han bor sammen med sin familie. Her beslaglagde PET en computer, telefon, USB-stik og papirer. S.A. blev derfor tiltalt for overtrædelse af Straffelovens § 155 og § 263 om ”misbrug af stilling og uberettiget adgang” til andres data, fordi han i et halvt [...]
Peshmerga og sanger: Hama Jaza
Hama Jaza var en peshmerga-kriger, sanger og sangskriver fra irakisk Kurdistan. Mohammad Jaza blev født i 1949 i Silêmanî (Sulaymaniyah). Dengang lå kurderne i konflikt med regeringen i Bagdad, der nægtede at give dem selvbestemmelse. Frustreret over regimets undertrykkelse af kurderne, tilsluttede Jaza sig i 1969 peshmerga-styrkerne og tilbragte mange år i Kurdistans bjerge. Netop oppe i bjergene sang han også. Jaza havde et repertoire på mere end 200 kurdiske folklore sange og blev berømt i 1970'erne for sine sange, der motiverede tusinder til at drage op i bjergene, heriblandt ”Ho kakî peshmerga”. https://www.youtube.com/watch?v=qShRpL0rvbk Senere flygtede Jaza og hans familie til [...]