Sårene fra det tyrkiske militærkup 12. september 1980 er ikke helet. Bl.a. fordi ånden bag militærjuntaen stadig lever: Kurderne opfattes stadig som andenrangs borgere, politifolk kan straffrit gennembanke demonstranter og religiøse mindretalsrettigheder er ligegyldige.  

Af Lars Aslan Rasmussen

I går brugte det meste af verdenen dagen på at mindes ofrene for terrorangrebet på World Trade Center.
11. september er blevet et symbol på terror og på dets ofre.

Men ikke mange mindes d. 12 september. Dette til trods for at denne dato er synonym med langt mere omfattende grusomheder end dem der ramte USA d. 11/9.

Den 12. september 1980 væltede det tyrkiske militær, med hjælp fra USA,  en demokratisk valgt regering. Militærjuntaen foregøglede befolkningen og omverdenen at de var nødt til at tage magten, fordi Tyrkiet var præget af vold mellem venstre- og højreorienterede grupper. Og militæret lovede at slå lige hårdt ned på begge parter. Dette var selvfølgelig en stor løgn. Ledelsen i det tyrkiske militær er og har altid været ultranationalistisk og stærkt højreorienteret. Derfor var ofrene for militærkuppet stort set udelukkende de tyrkiske generalers hadeobjekter: Kurdere, venstreorienterede og fagforeningsfolk.

Militærets brutale fremfærd fik befolkningen i Tyrkiet at mærke fra dag et. Tusindvis af mennesker blev henrettet eller forsvandt. Hundredtusindvis blev tortureret og over halvanden million mennesker mistede alle deres borgerlige rettigheder. Militærjuntaen henrettede endda officielt en dreng, Erdal Eren, på kun 17 år. Som inden sin henrettelse udtalte, at han glædede sig til døden, så han undgik mere tortur.

Militærkuppet resulterede også i, at mange mennesker måtte flygte ud af Tyrkiet og en del endte i Danmark. Lidelserne for de mange millioner mennesker i Tyrkiet som blev direkte berørt af militærkuppet forsætter den dag i dag. Sårene er ikke blevet helet, og det skyldes to ting:

For det første har ofrene aldrig fået hverken anerkendelse eller erstatning for den smerte som staten har forvoldt dem, og de mange tusinder af bødler, og håndlangere for styret er aldrig blevet straffet, men går frit rundt i Tyrkiet.
Men endnu vigtigere så lever ånden bag militærjuntaen stadig i bedste velgående. Både hos regeringen og militæret er der den dag i dag en opfattelse af at kurderne er andenrangs borgere, at politifolk straffrit kan gennembanke demonstranter synder og sammen, og at religiøse mindretalsrettigheder er ligegyldige.  Derfor skal alle demokratiske kræfter i og uden for Tyrkiet forsat presse regeringen i Ankara til at gøre op med den fascistiske ånd fra 1980, som har været altødelæggende for menneskerettighedssituationen i Tyrkiet.

Og til alle ofrene for militærkuppet og de mange pårørende: Vi tænder lys for Jer i aften. Vi glemmer Jer aldrig. Vi føler Jeres smerte, og lover at forsætte kampen for at de ansvarlige for militærkuppet bliver straffet og at Tyrkiet en gang for alle overholder menneskerettighederne.

De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk. Debatindlæg må ikke indholde injurierende eller racistiske kommentarer. Redaktionen vurderer dit indlæg og forbeholder sig ret til at forkorte det. Husk at sende et billede af dig selv sammen med indlægget.

Kommentér via Facebook

kommentarer