To kurdere for retten for at kæmpe med IS
I Storbritannien kører en retssag mod to kurdere, mistænkt for forbindelser til Islamisk Stat (IS). De er desuden anklaget for at planlægge og ville udføre terrorangreb i britiske byer. I alt fire personer er anklaget for at planlægge og ville udføre bombeangreb i britiske byer; blandt dem er to kurdere fra Iraks Kurdistan-region. De er 27 og 38 år. Den 26. august, anholdt britiske antiterrorenheder i Birmingham og Stoke fem personer, som politiet hævder, planlagde at udføre angreb i britiske byer. Da politiet ransagede deres huse, fandt ordensmagten dokumenter, der menes at være sendt af IS til de anklagede. Det er [...]
Tyrkiet stopper kurdiske tv-kanaler
Türksat, Tyrkiets kommunikationssatellitoperatør, har fjernet en del kurdiske kanaler, således at de ikke kan ses. Et medlem af det tyrkiske Radio- og TV-nævn (RTUK) meddeler, at kanaler som Azadi-tv, Denge TV, Jiyan TV, Hayatın Sesi, TV 10, Van TV, og Zarok TV er blevet fjernet fra Türksat. Det sker som led i den undtagelsestilstand, der blev indført i Tyrkiet efter kupforsøget den 15. juli. Det prokurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP) kritiserer i en erklæring lukningen af kanalerne og beskylder det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) for at begrænse ytringsfriheden. "AKP-regeringen forsøger at lukke forskellige stemmer. Ytringsfrihedens stemmer kan ikke stoppes," hedder det i [...]
Hvad ønsker kurderne?
Analyseinstituttet SAMER (Centeret for Politiske og Sociale Undersøgelser) har undersøgt holdninger blandt folk i 16 primært kurdisk beboede områder. Ifølge undersøgelsen ønsker et flertal en tilbagevenden til fredsprocessen. Hvis der var valg i dag, ville AKP miste stemmer, mens HDP ville gå frem. SAMERs undersøgelse er foretaget 31. august til 7. september, blandt 852 huse. Hvad var formålet med kupforsøget 15. juli? At overtage regeringen og præsidentposten: 23,2% Et spil for galleriet, jeg tror ikke på noget kupforsøg: 21,7% At overtage staten: 20,2% At skabe borgerkrig: 18,5% At svække Tyrkiet: 4,8% Regimeskifte: 4% Er indførelsen af undtagelsestilstand et nødvendigt skridt? Nej: [...]
31 områder lukket af i Dêrsim
Guvernørens kontor i Tunceli/Dêrsim-provinsen i Østtyrkiet/Kurdistan har erklæret 31 områder som værende "midlertidige sikkerhedszoner" i seks måneder. Der er tale om områder i distrikterne i Ovacık, Nazimiye og Xozat, der dermed lukkes af i seks måneder. Området er ramt af kampe mellem de tyrkiske styrker og Kurdistans Arbejderparti (PKK) Ifølge Tyrkiets Menneskerettighedsfond (TIHV) er 388 civile blevet dræbt, siden myndighederne indførte udgangsforbud fra 16. august 2015 til 20. april 2016. På 8 måneder er der blevet erklæret udgangsforbud 65 gange i 22 provinser, oplyser rapporten. Cirka 200 ud af de 388 blev dræbt i deres hjem med våben eller artilleri. To [...]
Lærere protesterer mod forsinkede lønninger
Undervisere fra universiteterne og skolerne er på gaderne i flere byer over hele Iraks Kurdistan Region (KRG) i protest mod reducerede lønninger og forsinkede betalinger. Lærere og embedsmænd i den kurdiske storby Sulaimani demonstrerede i vrede over forsinkelsen af deres løn og den økonomiske krise, der har præget regionen i to og et halvt år. Demonstrationer finder desuden sted i byer som Halabja, Raniya, Kalar, Koye. Lærernes aktion faldt sammen med første skoledag i det nye skoleår, den 27. september. Men Undervisningsministeriet annoncerede mandag aften, at skolerne ikke vil blive åbnet indtil 1. oktober. I Duhok besøgte lærerne peshmerga ved frontlinjen [...]
”IS kan true mig, som de vil – jeg fortsætter kampen”
Vian Dakhil, ezidi og medlem af irakisk parlament, har altid to bevæbnede sikkerhedsvagter med sig og kører i en pansret bil. Men trods trusler fra IS, fortsætter hun sin kamp. Læs vores interview med hende. Af Deniz Serinci DS: Du har flere gange fortalt, at du får dødstrusler fra formodede Islamisk Stat (IS) folk for dit arbejde med at støtte tilfangetagne ezidi-kvinder. Hvad siger de? VD: De skriver: ”Vi vil dræbe dig, vi vil kidnappe dig”, og lignende. Hvordan reagerer du? Jeg foretager mig ikke noget. For de ringer eller sender sms med numre, som ikke er tilgængelige. Nogen er [...]
PYD tæskede gravid journalist
Rengîn Şero blev tævet af PYD's sikkerhedsstyrker, da hun ville besøge familie. For nogle dage siden forhindrede sikkerhedsstyrker i Vestkurdistan, der kontrolleres af Demokratisk Enhedsparti (PYD), den gravide kvindelige journalist Rengîn Şero i at besøge hendes forældre nær byen Girke Lêge, i Hasakah-provinsen. Şero arbejder for mediekoncernen Rûdaw, der af PYD og dets tilknyttede PKK anses for at være pro-tyrkisk i sin dækning. Şero krydsede Pêşxabûr-Sêmelka-grænseovergang fra det sydlige Kurdistan (irakisk Kurdistan) til det vestlige Kurdistan (Syrien) for ifølge hende selv ”udelukkende at besøge familie” og ikke i forbindelse med noget journalistisk arbejde. Hun kom ind i Vestkurdistan, men blev [...]
11.000 “PKK-lærere” udrenset
Den tyrkiske regering har suspenderet 11.285 lærere, der hævdes at være i ledtog med det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK). Tyrkiets uddannelsesministerium suspenderede lærerne, fordi de skulle have støttet PKK under den kurdiske organisations sammenstød med sikkerhedsstyrker, mens der har været udgangsforbud i den østlige del af landet. Flere af lærerne bliver nu undersøgt. Antallet af suspensioner kan nå op på 14.000. Udrensninger kommer i kølvandet på det mislykkede kupforsøg i landet i juli, der ifølge myndighederne blev begået af den islamiske lærd Fethullah Gülen. Sidstnævnte benægter anklagerne. Omkring 80.000 mennesker er blevet udrenset af de tyrkiske myndighederne efter kupforsøget, heriblandt [...]
17-årige Samira blev solgt tre gange på en måned
Samira Sabri er 19 år, ezidi og stammer fra Shingal. Hun bor nu i Tyskland, hvor hun siden marts 2015 er blevet rehabiliteret efter at have været fanget og voldtaget af Islamisk Stat (IS). Dengang var hun 17 år. Kan du fortælle lidt om, hvad du oplevede i Shingal og Irak? Jeg var fange hos IS en måned i Fallujah, ca. 500 km. syd for Shingal. Hvordan blev du tilfangetaget? I august 2014 var jeg i Til Ezêr, tæt på Shingal. Mig, min bror og hans kone gik en tur. Vi kom til et punkt, hvor vi pludselig blev taget [...]
Peshmerga tog eget liv fremfor at overgive sig
"Efter at have løbet tør for ammunition og for at undgå en situation, hvor de risikerede at blive fanget i live af de iranske styrker, tog Kawa Jawanmard og Sarkawt Samadi deres eget liv med deres sidste håndgranater," siger PDKI. To PDKI-peshmerga brugte angiveligt deres sidste granater til at tage deres eget liv, fremfor at overgive sig til den iranske Revolutionsgarde (IRG). Det hævder PDKI (Kurdistans Demokratiske Parti-Iran) i en erklæring. "Efter at have løbet tør for ammunition og for at undgå en situation, hvor de risikerede at blive fanget i live af de iranske styrker, tog Kawa Jawanmard og Sarkawt [...]