Hvad skete der i Sivas i 1993?
De, der var skyld i 33 aleviers død i Sivas i 1993 kan ikke sagsøges, fordi sagen idag er blevet juridisk forældet. Men hvad skete der i Sivas dengang? Af Gökhan Seren 1993 udførtes en massakre på alevitter af en flok vrede idealister og islamister. Den vrede folkemængde, som bestod af (ifølge medier op til) 15.000 mennesker, forsamledes efter fredagsbøn og bevægede sig henimod Madımak-hotellet, hvor dusinvis af alevittiske kunstnere, musikere og forfattere opholdt sig i anledning af et årligt alevittisk festival. Ud over alevitter, var hotellet også beboet af den kontroversielle tyrkiske forfatter, Aziz Nesin, som havde fået islamisters [...]
Sivas-massakrens gerningsmænd går fri
Gerningsmændene bag drabene på 33 alevier i Sivas i 1993 kan ikke sagsøges, fordi sagen fra dags dato er blevet juridisk forældet. Retten i Tyrkiets hovedstad Ankara har droppet sagen mod gerningsmændene bag branden på Madimak Hotel i 1993, fordi sagen er blevet juridisk forældet. Advokaterne for de pårørende, Şanal Saruhan argumenterede for, at Sivas-massakren skulle ses som en forbrydelse mod menneskeheden og at forældelsesfristen derfor ikke kunne anvendes i sagen. Advokat Süleyman Ates, som er nevø til Sehergül Ates, der døde under branden i Sivas mente, at forældelsesfristen ikke måtte bruges af hensyn til ofrene og de pårørende, ”som har mistet en slægtning, og har ventet på retfærdighed i 19 år”. Tusinder af mennesker samledes foran retsbygningen og [...]
EU: Tyrkiet må gøre en større indsats
EU opfordrer Tyrkiet til at finde en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål. Ria Oomen-Ruijten fra EUs udenrigsudvalg ønsker at Tyrkiet ”demonstrerer modstandsdygtighed og styrker sin indsats for en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål og opfordrer alle politiske kræfter til at arbejde mod målet”, så rettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed kan sikres for etniske grupper, som kurderne. Kommissionen "minder dog også om, at en politisk løsning kun kan bygge på en åben og ægte folkedemokratisk debat om det kurdiske spørgsmål og udtrykker bekymring over det store antal sager mod forfattere og journalister…kurdiske politikere, lokalt valgte borgmestre og medlemmer [...]
12. marts-oprøret mindet
I dag demonstrerer kurdere i Syrien/Vestkurdistan og Irak/Sydkurdistan i vrede mod Baath-styret i Damaskus. Det sker på årsdagen for den kurdiske opstand 12. marts 2004. Foto: Arkivfoto af Medya Özvan Den 12. marts 2004 spillede et kurdisk fodboldhold mod et arabisk hold i byen Qamişlo i Nordsyrien/Vestkurdistan. Kampen udviklede sig til blodig uro mellem de to grupper. Ifølge arabiske kilder væltede kurdere statuer af Syriens præsident Hafiz Assad. Ifølge kurdiske kilder kom de arabiske tilskuere med racistiske skældsord med kurderne. De syriske sikkerhedsstyrker svarede med beskydning af kurdiske demonstranter. Uroen udviklede sig til en folkeopstand, kendt som Serhildana 12’adarê. Omkring [...]
Newroz skudt i gang i Herlev
Fredag aften blev der holdt fest i anledningen af Newroz. Baxtyar Saleh og Sadek Ali underholdte de fremmødte og sørgede for en god stemning. Af Medya Özvan Godt nok er den officielle dag for Newroz, den kurdiske nytårsfest den 21. marts. Men det har skam ikke forhindret en hel del Newroz-arrangementer i at blive holdt forinden. Fredag blev Newroz skudt i gang for en masse glade unge i Herlev, der var med til at fejre historien bag Newroz og hvorfor der egentligt er kurdisk nytår om foråret, til forskel fra resten af verden. Newroz fejres dog ikke kun af kurdere, men [...]
De, der stadig taler kurdisk – Midtanatoliens kurdere
De fleste danske kurdere kommer fra Tyrkiet. Og den største gruppe blandt dem er kurderne fra Midtanatolien, primært Konya. Læs Jiyan.dks tema over de midtanatolske kurdere, hvoraf mange – især i Konya og Haymana – stadig taler kurdisk trods 300 års eksil. Şêxbizinî-kurderne – hvem er de? Kurderne, der ikke kan kurdisk – læs om Çorum Reşwan-stammen fra Konya – oprindeligt alevi? De midtanatolske kurdere – en ufortalt historie Bulduk – landsbyen der aldrig blev assimileret ”Man kan sagtens være kurder uden at kunne kurdisk” En typisk midtanatolsk kurdisk sang: Rindê:
Roj-TV får ekstra forsvarer
I den lange terrorsag mod Roj-TV, måtte tv-stationen nøjes med én forsvarer, mens anklagemyndigheden havde to. Nu får Roj-TV ekstra juridiske muskler. Roj-TV blev ved Københavns Byrets dom i januar kendt skyldig i terror. TV-stationen vil frifindes for den stempel ved Østre Landsret i en sag, der starter til oktober. Østre Landsret har nu afgjort, at Roj-TV kan få to forsvarere i stedet for en. ”Det er jeg meget, meget tilfreds med”, siger Roj-TVs forsvarer Bjørn Elmquist til Ritzau. Advokat Steen Bech skal sammen med Elmquist forsvare tv-stationen. Sagen starter til oktober, der er afsat 40 dage og det forventes [...]
Sanger og peshmerga – historien om Mihemed Şêxo
Mihemed Şêxo - alias "Bavê Felek" - fortryllede millioner af kurdere med sine sange om kærlighed, undertrykkelse og eksil. Han kæmpede for sine idealer både gennem musik og væbnet kamp. Ey felek bo te dinalim /Jeg jamrer på grund af dig, oh skæbne Bo çi nêrgiz çilmisîn/Hvorfor er liljerne visnede Ew çima bextê me ho ye /Hvorfor er det vores skæbne? Em bê dost û bêkes in / Vi er uden venner I dag er årsdagen for Mihemed Şêxo’s død i 1989. Han blev kendt som ”Bavê Felek”. Mihemed Şêxo’s blev født i 1948 i Qamişlo i Nordsyrien/Vestkurdistan. I 1969 startede [...]
Universitet forbyder mindehøjtidelighed for Halabja
Kurdiske studerende på Tabriz Universitet, Nordiran har fået forbud mod at mindes ofrene for giftgasangrebet i Halabja. En gruppe kurdiske studerende havde forberedt sig på at mindes tragedien i Halabja i 1988 på Tabriz Universitet, Nordiran i et område med en blandet kurdisk-azeri befolkning. De fik dog forbud mod at mindes massakren. Et medlem af den kurdiske gruppe oplyste, at universitetets myndigheder havde advaret dem om at sådanne mindehøjtideligheder kun kan udføres af de pro-statslige Basiji-studerende. Ved Saddam Husseins giftgasangreb på byen Halabja i Sydkurdistan/Nordirak døde 5000 hovedsageligt kvinder og børn. Kilde: http://www.rojhelat.info
Den kurdiske kvinde: Fra hjemmegående til guerilla
Kvinder i Kurdistan er gennem tiderne blevet undertrykt fra mange sider, og det har sommetider udmundet i eks. æresdrab. Men kurderne har ikke monopol på den slags, idet det også forekommer hos andre nationer. I nyere tid er kvinder dog begyndt at rejse sig og deltage i politik – og krig. Af Deniz Berxwedan Serinci Mange traditionelle samfund i Mellemøsten og tilstødende områder kendetegnes ofte ved at være underlagt mænds sociale kontrol, patriarkalisme. Manden og de mandlige medlemmer af klanen udstikker regler for sociale normer i miljøet i tråd med de traditioner, forfædrene har holdt i hævd gennem flere generationer. [...]