De, der var skyld i 33 aleviers død i Sivas i 1993 kan ikke sagsøges, fordi sagen idag er blevet juridisk forældet. Men hvad skete der i Sivas dengang?

Af Gökhan Seren

1993 udførtes en massakre på alevitter af en flok vrede idealister og islamister. Den vrede folkemængde, som bestod af (ifølge medier op til) 15.000 mennesker, forsamledes efter fredagsbøn og bevægede sig henimod Madımak-hotellet, hvor dusinvis af alevittiske kunstnere, musikere og forfattere opholdt sig i anledning af et årligt alevittisk festival. Ud over alevitter, var hotellet også beboet af den kontroversielle tyrkiske forfatter, Aziz Nesin, som havde fået islamisters vrede på nakken, efter hans beslutning om at ville oversætte Salman Rushdie’s omstridte bog, ”De Sataniske Vers”.

Den vrede folkemængde, som i slogans udtrykte at ville slå Aziz Nesin ihjel, rev også en statue ned af Pir Sultan Abdal (en kendt alevittisk poet fra 1500-tallet) og gik til angreb på Madımak-hotellet. Hotellet blev sat i brand, og selvom soldater og politifolk var til stede blandt folkemængden, greb de ikke ind i de 7-8 timer angrebet varede. Og der gik også lige så langt tid før brandfolk dukkede op.

Massakren resulterede i at 33 gæster og 2 hotelansatte mistede livet. Derudover døde også 2 aktivister fra folkemængden. Ofrene bestod af 23 alevitter, 11 sunnitter og 1 hollandsk journalist. Efter massakren flygtede de fleste alevitter ud af Sivas by, især til vestlige byer som Istanbul og Izmir.

Hvert år strømmer tusindvis af alevitter og sympatisører til henholdsvis Maraş, Çorum og Sivas, for at minde de dræbte ved massakrerne, og for at demonstrere mod statens fortsættende passive og ignorerende adfærd over for alevitternes rettighedskrav. Især Sivas-massakren får stor tilslutning, af både alevitter, skribenter og kunstnere, idet massakren ikke blot var et angreb på alevitter, men også en massakre mod kunstnere og tænkere. Det var også især efter Sivas-massakren, at der blandt alevitterne opstod en genoplivning af identitetsbevidstheden og en øget organisering.

Sivas-sagen

SF’er: Mordere går vi fri, mens journalister fængsles

Hvad skete der i Sivas i 1993?

Sivas-massakrens gerningsmænd går fri

Alevi-massakrerne efter 70’erne

”Jeg vil ikke dø i Sivas”

Kommentér via Facebook

kommentarer